Det er ved at være noget nær sidste chance for FC Ingolstadt 04, hvis de stadig skal holde liv i det spinkle håb om overlevelse.
Af Bjørn Rasmussen
Kampfakta:
Spillested: Audi-Sportspark, Ingolstadt
Dommer: Ittrich
Kamptidspunkt: Søndag 15.30
TV: Eurosport 2
Holdnyt:
FC Ingolstadt 04
Et heftigt program med tre kampe på otte dage er på menuen for Bundesligaens vicebundprop. Det er eksamenstid og allersidste mulighed for at drage flere hold med ind i bundstriden.
Med ét point i de sidste tre kampe er formen ikke prangende for sydtyskerne, og kun to sejre i 12 hjemmekampe taler sit tydelige sprog. FC Ingolstadt kan ikke score og vinde kampe. Hvad taler så får en sejr i søndagens kamp imod FSV Mainz?
Landskampspausen har helt sikkert gjort godt for træner, Maik Walpurgis. Han har svunget pisken og har krævet to daglige træningspas i hele perioden. Et andet plus er, at truppen er intakt, hvilket betyder at danske Martin Hansen, ser ud til at skulle spille sin 17. kamp i målet for holdet fra Bayern.
Sidst men ikke mindst er det et hold med kniven for struben, og de vil gøre alt for at forblive i Bundesligaen – det kræver en sejr på Audi-Sportspark på søndag.
Holdnyt:
FSV Mainz 05
De otte point der skiller de to hold inden søndagens opgør, kan ikke optage Mainz-spillerne. Det er i højere grad, den sovende kæmpe, Hamburger Sports Verein, der med 12 point i de sidste seks kampe, ser ud til at avancere i tabellen og dermed overlade tredjesidstepladsen til andre hold, der bekymrer holdet.
Mainz har ligeledes kun høstet ét point i de seneste tre kampe. Det største problem ser ud til at være på venstre back, fordi Brosinski onsdag forlod træningsbanen skadet og således skal træner, Martin Schmidt finde en alternativ løsning, da den oplagte reserve Bussmann stadigvæk døjer med en muskelskade.
Holtmann kan omskoles, og højre back Leon Balogun, der har været med det tyske U21-landshold, kan bringe fart og optimisme ind i holdet og formentlig også spille i venstre side. Det kunne ligne kampen, hvor Bojan får hul på bylden efter en fin start i “danskerklubben”.
Karantæner:
FC Ingolstadt 04: Ingen
FSV Mainz 05: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC Ingolstadt 04 (3-4-2-1): Hansen – M. Matip, Bregerie, Tisserand – Hadergjonaj, Cohen, Morales, Suttner – Kittel, Leckie – Lezcano
FSV Mainz 05 (4-2-3-1): Lössl – Donati, Bell, Ramalho, Brosinski – Gbamin, Latza – Öztunali, Bojan, De Blasis – Cordoba
Vidste du, at…:
Jonas Lössl er den eneste spiller, der spillet samtlige kampe i denne sæson for Mainz?
Dom:
Den individuelle klasse kombineret med mange års erfaring med at spille nedrykningsdramaer, tæller til Mainz fordel. FC Ingolstadt har kun scoret ni mål i 12 hjemmekampe. Det ligner en smal sejr til byen ved Rhinen.