bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Eintracht Frankfurt – Hamburger SV

Optakt: Eintracht Frankfurt – Hamburger SV

HSV har fået fornyet selvtillid efter gevinsten mod Gladbach. Det får de også brug for, når de møder Frankfurt, som de ikke har besejret i de seneste syv indbyrdes opgør. 

Frankfurt:

Efter to nederlag i træk er Frankfurt blevet en del af nedrykningskampen. En del af årsagen til den dårlige form skyldes defensiven, der i de seneste to kampe har lukket syv mål ind.

I begge disse opgør har Armin Veh måtte rotere en del i det bagerste grundet skader og karantæner, og han slipper heller ikke for at blande kortene nok en gang fredag.

Ozipka må nemlig sidde over efter fem gule kort, og det betyder formentlig, at Regäsel overtager hans plads. Anderson, Flum, Reinartz, og Castaignos sidder ligeledes ude, da de alle døjer med skader, mens Zambrano til gengæld er med igen efter endt karantæne.

Udover en god indbyrdes statistik kan hjemmeholdet også finde trøst i, at angriber Alexander Meier som regel leverer varen, når de to hold mødes. I de sidste ni hjemmekampe, mod sin tidligere klub, har sidste sæsons Bundesliga-topscorer formået at få bolden i nettet syv gange.

Hamburger SV:

Det så ud til, at HSV skulle fortsætte de negative takter i kampen mod Gladbach, men på tre gyldne minutter fik de vendt et truende nederlag til den første sejr i 2016.

Dermed har Labbadia igen skabt lidt ro i den altid uroprægede klub. HSV har nu samlet 26 point sammen, og det er samme antal som de havde i sidste sæson efter 30 spillerunder.

I kampen mod Gladbach måtte HSV endda undvære anfører Djouroru, men schweizeren er tilbage på holdet efter overstået karantæne. Til gengæld er Gregoritsch fortsat ude.

Holtby måtte afbryde træningen onsdag, men han er med i truppen og forventes at være med fra start. Skulle han ikke blive klar, kan Ekdal muligvis gøre comeback efter tre måneders skadespause.

 

Bud på startopstillinger:

Frankfurt: Hradecky – Regäsel, Zambrano, Abraham, Hasebe – Stendera, Russ – Aigner, Fabian, Huszti – Meier
Hamburger SV: Adler – G. Sakai, Djourou, Spahic, Ostrzolek – Jung, Holtby – N. Müller, Hunt, Drmic – Rudnevs

 

Vidste du, at…:
selvom HSV ikke har en god statistisk mod Frankfurt, så har Labbadia godt styr på gæsterne. Faktisk har han aldrig tabt en kamp til die Adlern i sin trænerkarriere. Fire sejre og fire uafgjorte er det blevet til.

Dom:
To hold der er svære at blive kloge på. Frankfurt er mest under pres for at hente tre point, og det kan HSV måske lukrere på. 1-0 til gæsterne.

You may also like
Bruno Labbadia, Hertha BSC
Optakt til 15. runde i 2. Bundesliga: To Labbadia or not?
Optakt, Schalke
Optakt til runde 14 i 2. Bundesliga: Farvel til Steffen Baumgart – Ak og ve, HSV
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt