bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayern München – SV Darmstadt

Optakt: Bayern München – SV Darmstadt

Optakt, Bayern München, højdepunkter

Oprykkerne mangler en håndfuld stamspillere, når de møder Bayern, der lørdag har mulighed for at slå en ny rekord.

Bayern München

Hjemmeholdet havde i sidste kamp mod Augsburg en fireback-kæde med en gennemsnitshøjde på 1,74, men dværg-kæden som enkelt tyske medier har døbt dem, leverede en stor indsats i 3-1 sejren.

Kan de gentage den bedrift og holde Darmstadt fra scoringer, vil det i givet fald være sjette hjemmekamp i træk, at de spiller til nul, og det vil være ny klubrekord for mestrene.

Juventus-kampen kan ikke undgå at fylde en del hos Pep og resten af spillerne, og det kan muligvis få indflydelse på startopstillingen. Benatia er tilbage efter sin skade, og måske han kunne få en startplads for at få kamptræning forud for mødet med italienerne.

Til opgøret mod Darmstadt sidder Ulreich, Boateng og Martinez fortsat ude med skader, ligesom den evigt uheldige Badstuber gør det, efter han blev skadet lige op til kampen mod Augsburg og nu igen må holde pause. Denne gang i tre måneder.

SV Darmstadt

Det var ikke så meget det, at Darmstadt smed sejren mod Leverkusen, der fyldte spalterne dagen efter, men snarere det faktum at fem af deres spiller indkasserede gule kort og dermed må sidde ude mod Bayern.

Klubben har kaldt det for tilfældigt, og træner Dirk Schuster har undladt at kommentere på det, men om ikke andet er det meget praktisk for Darmstadt at ”sælge” udekampen mod Bayern for så at være klar til ugen efter, når de møder Werder Bremen i et decideret bundbrag.

De fem spillere, der er ude med karantæner, er i øvrigt Sulu, Gondorf, Heller, Niemeyer og Rausch.

Selvom Bayern er en frygtindgydende modstander, burde Darmstadt måske alligevel have stillet i stærkeste opstilling. I hvert fald har oprykkerne i denne sæson været bedst på fremmed græs. 17 ud af deres 24 point er hentet på udebane, og det gør dem faktisk til ligaens tredje bedste udehold.

Bud på startopstillinger:

Bayern München: NeuerLahm, Kimmich, Alaba, Juan BernatXabi AlonsoRobben, T. Müller, Douglas Costa, ComanLewandowski

SV Darmstadt: MatheniaGarics, Rajkovic, Junior Diaz, CaldirolaJungwirth, VrancicSirigu, KempeRosenthalWagner

Vidste du, at…:

Bayern München har vundet deres seneste 23 kampe mod en oprykker? Sidste gang de smed point i mod en af klassens nye drenge var i 2010, hvor de tabte med 2-0 mod Kaiserslautern.

Dom: 

Det kan godt være, Pep har Juventus kampen i hovedet, og at Bayern muligvis sparer en række profiler, men mod et Darmstadt-hold der mangler fem stamspillere bliver det selvfølgelig til sejr. De kører dog ikke oprykkerne over rent resultatmæssigt og må ”nøjes” med en komfortabelsejr. 3-0.  

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt Bundes Manager runde 10: Har du penge, så kan du få – dem fra Bayern som du peger på
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern