Kampfakta:
Spillested: Signal-Iduna-Park
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: Xee
Holdnyt:
Borussia Dortmund:
For blot fjerde gang i Bundesliga-regi tabte Dortmund til Freiburg, da Christian Streichs hold i sidste weekend slog “die schwarz-gelben” med 2-1. Nok en gang skete det efter skidt forsvarsspil, hvor vikarierende målmand Marwin Hitz ikke ligefrem havde sin bedste dag på kontoret.
Nederlaget til Freiburg siger en del Dortmunds situation i denne sæson. Selvom de indimellem imponerer, så har de ikke været det stærke og stabile mandskab, de har været de sidste par år, og en top-4-placering er på alle måder i fare.
Hvis man skal se på noget positivt for Dortmund, så er det, at Thorgan Hazard er ved at være tilbage. Han er højst sandsynligt med i truppen mod Hoffenheim, og han er endda i spil til en startplads. Hans fart har været savnet i denne sæson, hvor han har været ramt af forskellige skader.
Man må håbe på for Dortmund, at belgieren kan komme ind her i den sidste del af sæsonen og gøre en forskel, for Edin Terzics mandskab har brug for at forbedre sig, hvis de skal være at finde i Champions League næste sæson. En turnering, hvor de onsdag skal møde Sevilla.
Roman Bürki er fortsat ude med skulderproblemer, mens Thomas Meunier, Marcel Schmelzer, Zagadou, Piszczek og Axel Witsel også sidder ude med skader.
TSG 1899 Hoffenheim:
I søndags tabte Hoffenheim med 1-3 på hjemmebane til Eintracht Frankfurt, og de er inden denne runde placeret på en 12. plads.
Uden at det har set helt forfærdeligt ud, så må man sige, at Hoffenheim indtil videre har skuffet i denne sæson. De er ude af spillet omkring europæisk fodbold, og de har i virkeligheden ikke så mange point ned til nedrykningsdramaet. Som sagt kunne det have set værre ud for “die Kraichgauer”, men vi har alligevel vænnet os til i de senere sæsoner, at Hoffenheim er et hold, der spiller med om Europa, men det løb er nok kørt for dem i år. En del af forklaringen på deres sløje sæson skyldes skader og coronavirus, og til opgøret mod Dortmund må de igen undvære flere profiler.
Kevin Akpoguma, Benjamin Hübner, Ryan Sessegnon, Stafylidis, Dennis Geiger, Havard Nordtveit og Bicakcic sidder nemlig alle ude med skader.
I angrebet er Andrej Kramaric dog frisk og klar til at gentage bedriften fra senest han var på besøg i Dortmund. Her vandt Hoffenheim med hele 4-0 på fire scoringer af den målfarlige kroat.
Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund: Hitz; Can, Akanji, Hummels, Guerreiro; Bellingham, Delaney; Reyna, Moukoko, Sancho, Haaland
Hoffenheim: Baumann; Posch, Vogt, Richards; Kaderabek, Rudy, Samassekou, Grillitsch, John; Bebou, Kramaric
Dom:
Selvom Dortmund har haft det svært i noget tid, så må de anses som favoritter til lørdagens kamp, og vi tror, at “die schwarz-gelben vinder med 3-1.
Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten