bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bayern München > Optakt: Bayern München – Werder Bremen

Optakt: Bayern München – Werder Bremen

De to hold møder lørdag aften hinanden for 100. gang i Bundesligaen, men vi skal tilbage til 2008 for at finde seneste Werder Bremen sejr.

Bayern München

Med 0-0 i topbraget mod Dortmund i sidste runde har Bayern fortsat kurs mod det fjerde mesterskab i træk. Det på trods af, at klubben for første gang i sæsonen er uden sejr i to kampe i streg i Bundesligaen.

Selvom mestrene smed point sidst de spillede hjemme, så må det formodes, at Guardiola alligevel sparer et par profiler med henblik på, at Juventus kommer på besøg i næste uge i returopgøret i Champions League.

Det kan blandt andet give muligheden til Götze, der har siddet på bænken de sidste par kampe. Også Benatia kan muligvis få minutter i benene på bekostning af Alaba eller Kimmich.

Martinez har genoptaget træningen, men er endnu ikke klar, og han sidder derfor fortsat over sammen med forsvarskollegaerne Badstuber og Boateng.

De seneste 11 kampe mellem de to duellanter er alle endt med sejre til Bayern München, og sydtyskerne er da også storfavoritter i opgøret, der samtidig er en smagsprøve på den pokalsemifinale, der spilles om godt en måned.

Werder Bremen

Gæsterne drager til Allianz-Arena uden to af deres profiler i skikkelse af Fritz og Junuzovic. Begge pådrog sig karantæner i sidste rundes sejr over Hannover, og Junuzovic kom efter kampen i søgelyset, da han indrømmede, at han havde gjort det med vilje for at slippe for at møde Bayern. Fritz var mere lavmælt, men begge kan risikere yderligere karantæne fra DFB.

Udover de to karantæneramte midtbanespillere så har Werder Bremen også en hel del skader at slås med. Wolf, Zetterer, Sternberg, Bargfrede og Johannsson er alle ude.

De mange afbud kan betyde, at Skripnik må hive Vestergaard op som defensiv midtbanespiller og i stedet flyttet Galvez ned ved siden af Djiloboji.

Det ser derfor allerede inden kampstart lidt håbløst ud for gæsterne, der stadig har til gode at holde buret rent i denne sæson.

 

Bud på startopstillinger

Bayern München: Bayern München: Neuer – Lahm, Benatia, Alaba, Juan Bernat – Xabi Alonso – Götze, T. Müller, Thiago, F. Ribery – Lewandowski

Werder Bremen: Wiedwald – Gebre Selassie, Vestergaard, Djilobodji, S. Garcia – Grillitsch, Veljkovic – Öztunali, Pizarro, Bartels – Ujah

Vidste du, at…

Bayern har vundet de seneste fire opgør mod Werder Bremen med en samlet målscore på 21-4? Det er måske derfor ikke overraskende, at Bayern er det hold, som Bremen har tabt flest gange til i Bundesligaen (26).

Dom:

Uanset om Bayern roterer eller ej, så er de bedre på samtlige positioner end et afbudsramt Bremen-mandskab, der har vigtigere kampe at tænke på i kampen for at undgå nedrykning. 3-0.

Billede: Creative commons: Paul Lloyd @ flickr

You may also like
Optakt runde 34: Afgørelsens time
Optakt og spiltips runde 33: Bayerns mesterskabet, Leverkusen i CL og HSV i gigantisk kamp om oprykning
Podcast: Fuld fokus på fankultur i Tyskland
Runden rundt: Højdepunkter og mål fra 32. spillerunde