Ovenpå en veloverstået Englishe Woche er der igen Bundesliga-bold denne weekend, hvor hold der ikke vant til midtugekampe nok kan mærke i benene, at det er tredje spillerunde på kun en uge.
Guardiolas tropper vender hjem til München for at fejre det 24. mesterskab inden man næste uge gæster Old Trafford i Champions League-kvartfinalerne.
Bayern har vundet de seneste 21 hjemmekampe i Bundesligaen og selv om mesterskabet er i hus, og Pep muligvis vil give spilletid til flere breddespillere, er det svært at se Hoffenheim lave om på den statistik.
Dagens gæster har godt nok vundet de seneste to kampe over henholdsvis Bayer Leverkusen og Hannover 96, men ligeså skarp og kynisk offensiven er, ligeså gennemhullet og skrøbelig er defensiven.
Bayern har dog haft for vane at lukke mål ind i de seneste kampe. I de sidste seks opgør er det kun mod Mainz, at man har holdt nullet. En stærk “Hoffensiv” er ikke uden chancer mod et måske reservepræget Bayern-hold.
Dét sagt skal der dog ikke herske nogen tvivl om hjemmeholdets massive favoritværdighed. Guardiola er inkarneret professionel og er ikke mæt trods at mesterskabet kom i hus i midtugen. Tilskuerne forventer ligeledes kvalitet, og selv Bayerns reserver har klasse nok til at sende Hoffenheim hjem med et markant nederlag. Spørgsmålet bliver snarere, om hjemmeholdet træder på bremsen på et tidspunkt i kampen med tanke på midtugens Champions League-dyst.
Det er svært at se bort fra mange scoringer i dette opgør. Hoffenheim har ikke evnen til at forsvare og vil gerne udnytte sin egen største styrke i front. Bayern har scoret mindst to gange i deres seneste 19 Bundesligakampe i træk og gør det formentlig også her.
Bud på startopstillinger
Neuer – Rafinha, Javi Martinez, Dante, Contento – Thiago, T. Kroos – Shaqiri, T. Müller, Ribery – M. Götze
Grahl – F. Johnson, Strobl, Süle, Beck – Rudy, Polanski, Salihovic – Roberto Firmino – Volland, Modeste
Hold øje med
Götze – Starter formentlig i front og virker til at være i rigtig god form efter et flot mål mod Hertha i midtugen. Hav også et øje på bænken, hvor Pierre-Emile Højbjerg sidder – danskeren kan måske se frem til mere spilletid i Bundesligaen den kommende tid.
Grahl – Hoffenheim har fumlet rundt på keeperpositionen denne sæson, hvor ingen ser ud til at have kvalitet nok. Meget skyldes også en vaklende defensiv, men keeperne er ikke uden skyld. Grahl ser ud til at få chancen for tredje kamp i træk. Han er bedre end Casteels, men er stadig for urutineret. Får brug for sit a-game mod Bayern.