I sidste uge satte Bayern München sig endnu engang på den tyske trone, da de nybagte Bundesligamestre på udebane besejrede Hertha Berlin med 3-1. Dermed blev Pep Guardiolas mandskab tyske mestre syv runder før tid, og så det er ny rekord i Bundesligaen.
Men det er ikke ensbetydende med, at al spænding er forsvundet fra Bundesligaen, for med seks spillerunder tilbage er der stadig livsvigtige point på spil for de klubber, som er involveret i kampen om Champions League-pladser i næste sæson.
Størst fokus er der på andenpladsen, som giver direkte adgang til det forjættede land, og her kæmper Borussia Dortmund og Schalke 04 en benhård dyst, om hvem der skal snuppe den direkte kvalifikation og titlen som vicemestre efter suveræne Bayern München.
Men hvem har størst mulighed for at snuppe andenpladsen, og er der mulighed for et godt betting tips, hvor vi kan fange bookmakerne på det forkerte ben?
Kigger vi på udelukkende på stillingen i Bundesligaen, så er det Dortmund-mandskabet, som har fordelen. Die Swarzgelben har 55 point i modsætning til Schalkes 54, men kigger vi nærmere på slutprogrammet for de to hold, så ligner det umiddelbart, at fordelen ligger hos Jens Keller og hans spillere.
Borussia Dortmunds slutprogram ser således ud:
Wolfsburg (h), Bayern München (u), Mainz (h), Bayer Leverkusen (u), Hoffenheim (h) og Hertha Berlin (u).
Der er altså tale om modstandere i de næste fire kampe, som alle ligger i top-7 i Bundesligaen, og selvom Bayern ikke har det store at spille for, så er det utænkeligt, at de giver noget væk hjemme på Allianz Arena, specielt i en sæson, hvor de har mulighed for at gå ubesejret igennem ligaen. Wolfsburg, Mainz og Leverkusen er alle involverede i kampen om fjerdepladsen, der fører kvalkampe til Champions League med sig, så det er altså ikke noget let program, der venter Jürgen Klopp og co.
Schalkes slutprogram ser således ud:
Werder Bremen (u), Eintracht Frankfurt (h), VfB Stuttgart (u), Mönchengladbach (h), Freiburg (u) og Nürnberg (h).
Kun en af de sidste seks modstandere ligger i den bedste halvdel af rækken, og selvom VfB Stuttgart, Nürnberg og Freiburg alle er en del af nedrykningsstriden, og derfor vil være fuldt ud motiverede, så ligner det altså på papiret et noget mere overkommeligt slutprogram for Schalke.
Lægger vi dertil den ikke ubetydelige faktor, at Borussia Dortmund stadig er med i både Champions League og den tyske pokalturnering, hvor de midt i april måned møder Wolfsburg i semifinalen, så har vi et væsentligt hårdere kampprogram for Robert Lewandowski, Marco Reus og de andre Dortmund-spillere end Schalke der blot skal spille en kamp om ugen resten af sæsonen.
Hvis dagens skribent skulle placere et spil på fodbold i Bundesligaen, om hvilket af de to Ruhr-mandskaber, der sætter sig på andenpladsen og den direkte kvalifikation til Champions League i sæsonen 2014/15, så ville valget klart falde på Schalke, og årsagen til dette skyldes Dortmunds langt sværere slutprogram samt det faktum, at holdet stadig er med i to andre turneringer, hvilket kan fjerne fokus fra Bundesligaen.