Kampfakta:
Spillested: Opel-Arena, Mainz
Kamptidspunkt: Søndag 18:00
TV: TV3 Sport
Holdnyt:
FSV Mainz 05:
I sidste weekend hev Mainz det ene point hjem i lokalopgøret mod Eintracht Frankfurt, og det var niende kamp i træk, at de gik fra banen uden at tabe.
Bo Svensson mangler dermed blot en knivspids fra at have gennemført miraklet. Da han overtog holdet i januar, var det nok de færreste, der kunne forestille sig, at Mainz ville komme tilbage og sikre sig overlevelse, men i foråret har de i virkeligheden været et af ligaens bedste hold.
De har slået både Bayern München og RB Leipzig, og de har spillet uafgjort mod dagens modstander fra Dortmund. Med to runder igen er de som minimum sikret ikke at rykke direkte ned, og de har fem point ned til Arminia Bielefeld på 16.-pladsen.
De ligger lige nu på 12.-pladsen, så selv hvis de skulle tabe de sidste to kampe, er det meget usandsynligt, at de kommer til at spille “Relegationspiel”. De er meget tæt på at have sikret endnu en sæson i Bundesligaen, og der er ikke andet at sige end godt gået til Bo Svensson og holdet.
Borussia Dortmund:
Denne rundes modstander Mainz gav i sidste weekend Dortmund en hjælpende hånd med 1-1-resultatet mod Eintracht Frankfurt, og i sidste spillerunde kan de måske gøre det igen, når de møder Wolfsburg. Dortmund fik selv en flot 3-2-sejr over Leipzig, hvilket gjorde, at de før denne spillerunde indtager 4.-pladsen, som de ellers længe ikke har været i nærheden af.
I torsdags vandt Dortmund pokalen med en flot 4-1-sejr over Leipzig. En triumf for et Dortmund-hold, der ikke havde vundet turneringen siden 2017, men der er ikke tid til at fejre titlen alt for meget, for Dortmund skal kæmpe benhårdt i de sidste to kampe for at komme med i næste sæsons Champions League.
Se højdepunkter fra sejren i pokalen
Holdet har lagt en fantastisk slutspurt, og de har vundet deres seneste fem kampe i ligaen, og de kan med to runder igen selv afgøre det, hvilket man ikke ville havde troet ville være muligt, da de i starten af april tabte 2-1 til Eintracht Frankfurt og lå syv point fra top-4. Det er dog ikke lette kampe, der venter. Mainz har vist i foråret, at de ikke er et hold, man bare lige slår, og i sidste runde venter Bayer Leverkusen.
Selvom Dortmunds sæson har været lidt svingende, må man sige, at de har sluttet fremragende af, og hvis de slutter sæsonen med en pokaltriumf og en top-4-placering, har det været en god sæson trods alt.
Til lørdagens vigtige kamp er Dortmund uden Marwin Hitz, Axel Witsel, Morey, Youssofa Moukoko, Marcel Schmelzer og Zagadou.
Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund: Bürki; Piszczek, Akanji, Hummels, Guerreiro; Reus, Dahoud, Bellingham; Reyna, Sancho; Haaland
Mainz 05: Zentner; St. Juste, Bell, Niakhate; da Costa, Barreiro, Kohr, Mwene; Burkardt, Quaison; Onisiwo
Dom:
Dortmund har set enormt stærke ud på det sidste, så vi tror, at de vinder 2-1.
Få optakt til Bundesligaen hos SpilXperten