To og et halvt år tilbragte Peter Løvenkrands i Bundesligaen, og det blev en tid, der bød på både op- og nedture. Her fortæller han i et interview med Bulibold om en anderledes træningskultur, venskabet med Søren Larsen og om det at smide et sikkert mesterskab væk.
Jeg skiftede til Schalke, da de virkelig ville have mig. De gjorde en indsats, der ikke kom fra andre klubber. Der var lidt snak med Liverpool, og jeg var også nede og se på forholdene i Osasuna, men der var aldrig noget helt konkret, som med Schalke. Jeg blev inviteret ned at se den sidste kamp i sæsonen 05/06, som også var Ebbe Sands sidste kamp for klubben. Det var jo helt fantastisk at se, hvordan de sagde farvel til ham. Det gjorde et indtryk, og jeg var ret hurtig til at skrive under med Schalke frem for at kigge på andre tilbud.
Jeg snakkede med Søren Larsen, der også spillede der. Vi havde spillet mod hinanden mange gange, siden vi var 14 år, og det var sjovt, hvordan vi ’fulgtes ad.’ Det hjalp helt sikkert, at der var en, man kendte, og det brugte vi meget igennem de år. Vi var sammen hele tiden – det var næsten for meget.
Vi trænede helt sindssygt. Jeg var dårligt nok hjemme. I løbet af sæsonen trænede vi tirsdag og torsdag to gange, medmindre der var midtugekampe, hvor du skulle blive på træningsanlægget. Så er man først hjemme ved en 17-tiden. Det sker bare ikke i Storbritannien. Der træner du ikke to gange på en dag i løbet af sæsonen, så det var en kæmpe omvæltning. Opstarten var endnu vildere, hvor vi havde op til tre træninger om dagen.
Det var også noget, jeg kunne mærke, da jeg efterfølgende kom til Newcastle. Jeg har aldrig været så fit, som jeg var der. Det var ikke noget, jeg tænkte over i Tyskland, for der var alle så fit, men da jeg kom til England, kunne jeg bare blive ved og ved, når de andre var dødtrætte.
Kæmpe skuffelse oven på en god sæson
Den første sæson i Schalke var god. Det hele kørte rigtig godt, og jeg var med på holdet. Jeg blev skadet sidst på sæsonen og nåede kun lige tilbage til den sidste kamp, hvor mesterskabet glippede. Det var selvfølgelig en kæmpe skuffelse, efter at have været så langt foran. Vi var sikre på, at vi skulle vinde det mesterskab. Jeg tror måske også, at det sad i os i starten af næste sæson, hvor vi ikke var med i toppen fra start af.
Jeg kunne rigtig godt lide vores træner Mirko Slomka. Han var rigtig god, og en som man sagtens kunne gå til og snakke. Sådan var det ikke med Fred Rutten, der kom til efter Slomka blev fyret. Han hentede sine egne spillere ind, og derefter fik jeg ikke så mange chancer. Det var dog ikke kun træneren og klubbens skyld. Min kone følte sig ensom i Tyskland, hvor vi havde et lille barn. Når jeg altid var på træningsbanen, blev det rigtig svært at fokusere, og det havde også indflydelse på mit spil. Derfor var det en rigtig god løsning, da jeg fik muligheden for at få ophævet kontrakten og komme til Newcastle.
Peter Løvenkrands nåede at spille 61 kampe for Schalke 04 med 9 mål som følge. I den første sæson førte de ligaen i 13 af de sidste 14 runder, og var på et tidspunkt foran med 12 point for så smide det hele væk til sidst.
I den efterfølgende sæson var Schalke på et ægte Champions League eventyr. De gik videre fra en gruppe med Chelsea, Valencia og Rosenborg, hvorefter de slog FC Porto ud i straffesparkskonkurrence. I kvartfinalen blev Barcelona dog endestationen for Schalke, og Peter Løvenkrands så herefter ikke meget til startopstillingen, da Mirko Slomka blev fyret, og i stedet overtog Mike Büskens og Youri Moulder holdet for resten af sæsonen.
Da Fred Rutten efterfølgende blev ny manager, blev det til endnu mindre spilletid, og på et tidspunkt blev Peter Løvenkrands endda degraderet til reserverne. I Januar 2009 skiftede han til Newcastle.
Foto: schalke04.de
