Labbadia blev fyret et halvt år for sent

Det var efterhånden blot et spørgsmål om tid, før Labbadia skulle rydde sit bord. Ved at fyre ham efter kun tre spillerunder, har klubben handlet hurtigt, men ret beset burde Die Schwaben have trykket på knappen godt et halvt år tidligere.

En sæsonstart med tre nederlag i ligaen og kniven for struben i Europa League efter et 2-1 nederlag mod kroatiske Rijeka, og så fik Bundesligaen sin første trænerfyring i denne sæson. I øvrigt den tidligste afskedigelse siden Peter Neururer i 2005/06 ligeledes måtte sige farvel og tak efter tre spillerunder.

At det netop blev Bruno Labbadia er ikke nogen overraskelse. Keller og Fink var også godt med i opløbet, men Labbadias ophold i Stuttgart har længe bevæget sig mod afgrunden. Faktisk burde klubben have fulgt deres tradition og afskediget træneren omkring vinterpausen – sådan som man siden Trapattoni har haft for vane. For havde Stuttgart nu kigget på sin egen, og ikke mindst Labbadias historie, så burde de også have ræsonneret sig frem til, at den kontraktforlængelse der blev underskrevet den 30. januar i år i stedet burde have været en opsigelse.

I både Bayer Leverkusen og Hamburg SV var han indiskutabelt en succes i sin første tid i klubben. Begge hold præsterede stærkt i efteråret, hvor man ved vinterpausen var med helt fremme i mesterskabskampen. Lige så dårligt gik det til gengæld i foråret, hvor sprudlende spil og topplaceringer blev vekslet til lange perioder uden sejr og midterplaceringer.

Det er næsten samme scenarie, der siden har udspillet sig i Stuttgart. Da Labbadia kom til i vinteren 2010 lå klubben til nedrykning, men på en stærk Rückrunde sluttede klubben i midten af tabellen. Året efter fortsatte takterne og Stuttgart kvalificerede sig via sjettepladsen til Europa League, men herfra er det kun gået ned ad bakke – og det er der flere grunde til.

Labbadia er trods sit moderigtige ydre en træner af den gamle skole. Der har gennem længere tid været intern kritik af hans træningssessioner, der oftest er blevet beskyldt for at være for lange og med for meget fokus på detaljerne. Især i sidste sæson, hvor klubben også var med frem til 1/8-finalerne i Europa League, var det tydeligt at se, at der specielt i foråret ikke var det fornødne overskud hos spillerne. Det var også i den periode, at William Kvist mistede sin faste plads på holdet. Danskeren var en nøglefigur i starten af sin tid i klubben, men en overbelastningsskade i december sidste år gjorde, at opstarten til forårssæsonen blev ødelagt. Derefter ramte den danske landsholdsspiller aldrig samme spillemæssige niveau, og ryger man først ud i kulden hos Labbadia, er det de færreste, der lukkes ind i varmen igen.

Det var ikke kun spillerne, den nu tidligere Stuttgart-træner ragede sig uklar med. Også forholdet til klubbens fans blev aldrig et dybtfølt et af slagsen, til trods for at holdet i sidste sæson spillede sig helt frem til pokalfinalen. Allerede i sidste sæson begyndte utilfredsheden at sprede sig på lægterne, og efter 1-0 nederlaget hjemme mod Leverkusen i 2. spillerunde i år, gjaldede de velkendte “Labbadia-Raus” ud over stadion i et toneleje, der ikke var til at tage fejl af.

Når man først mister spillernes og siden fansenes opbakning, så er det svært at blive siddende i sædet. Og når man så samtidig lægger sig ud med bestyrelsen, så skal det gå galt. I denne sommer var Stuttgart sjældent aktive på transfermarkedet hvor spillere som Schwaab, Abdellaoue, Sararer, Leitner og Rausch blev hentet til. Manager Fredi Bobic proklamerede derfor inden sæsonen, at målet var europæisk fodbold, men den melding virkede langt fra til at være clearet med Labbadia. I det hele taget virkede det ikke til, at nævnte spillere var hentet til på hans foranledning, for da han tidligere på sommeren blev spurgt til sine forstærkninger, leverede han følgende citat.

Man skulle tro, at det var Messi eller Neymar, vi har hentet til klubben på den måde I taler om dem på.

På torsdag er der returkamp i kvalifikationen til Europa League, og den sidste tiltro til at Labbadia kunne vende et 1-2 nederlag var simpelthen væk. Selv hos de ellers fortsatte loyale støtter som eksempelvis anfører Serdar Tasci, var der på dagens pressemøde også fuld forståelse for fyringen.

Personligt synes jeg, det er en skam. Vi har arbejdet sammen i knap tre år, men resultaterne har simpelthen ikke været gode nok, og vi står foran et par vigtige kampe.

På samme pressemøde blev det også offentliggjort, at ny mand i spidsen bliver den tidligere Stuttgart-spiller og ungdomstræner i klubben, Thomas Schneider, der har fået en toårig kontrakt. Schneider har senest ført Stuttgarts U17-hold til det tyske mesterskab, men med tanke på klubbens nuværende situation, kan det virke som et gevaldigt sats afthive det der må betegnes som et ubeskrevet blad ind. Af samme grund burde Stuttgart også have sagt farvel til Labbadia godt et halvt år forinden. Spillernes og fansenes opbakning var allerede dalene, og havde det ikke været for præstationerne i pokalen, havde bestyrelsen formentlig også trukket stikket i vinterpausen – sådan som man plejer.

Det havde samtidig givet klubben tid og ro til at finde den rette afløser, hvor navne som både Streich og Tuchel med de rette salgstaler måske kunne have ladet sig overtale til et skifte til Mercedes-Benz Arena. I stedet står klubben nu med Schneider og en masse uafklarede spørgsmål. Et af de, med danske briller, mere interessante er selvfølgelig, hvad det betyder for William Kvists situation.

Chancerne for spilletid er hvertfald ikke blevet mindre, end de var under Labbadia, men med kun et par dage til transfervinduet lukker, er det også nu, at han skal træffe en beslutning. Han kan næppe trække den meget længere end til efter torsdagens Europa League kamp, før han og Stuttgart sammen må bestemme sig for, hvad der skal ske. Selv om en ny træner oftest også betyder en ny start, så ændrer det ikke ved, at der fortsat er kamp om pladserne på den centrale midtbane i klubben. Nytilkomne Moritz Leitner er umiddelbart mere en spiller efter Schneiders filosofi, så et forsigtigt bud er, at William Kvist er fortid i Stuttgart når vi går ind i september. Hvorvidt Thomas Schneider derimod får klubben på ret køl, eller om han bliver offer for vinter traditionen, er straks mere åbent.