bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Rundens Buli-hold – uge 3

Rundens Buli-hold – uge 3

Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anderkendelse.

Rundens hold – Uge 3  (4-2-3-1):

buliholduge3

TOR

Raphael Schäfer (FC Nürnberg) – Det kunne være gået meget værre uden Schäfer mellem stængerne. Nürnberg-torwarten nupper et straffespark og leverer et habile redninger, der holder Bayern München fra fadet i store dele af kampen.

ABWEHR

Philipp Lahm (Bayern München) – Stadig Mr. Consistent. To assists, 94% afleveringssuccess, tre tacklinger og hele 97 boldberøringer. På trods af at han måske ikke spillede en regulær højreback bliver det meget svært at toppe Lahm på denne plads.

Nikolče Noveski (Mainz 05) – Makedoneren har rundet de 34 år, men det kunne ikke ses i kampen mod Wolfsburg, hvor han lukkede ned for de selvtillidsfulde offensive kræfter med en fornem præstation.

Sebastian Prödl (Werder Bremen) – Meget har man set, men en Werder-forsvarer på rundens buli-hold?! Prödl gjorde det dog rigtig svært for Dortmund-offensiven, vandt sine dueller og ekspederede det meste væk. At Werder kun har lukket ét mål ind i 3 kampe fortjener respekt.

Oliver Sorg (SC Freiburg) – En tynd uge for venstrebackerne. Vi har dog fundet plads til Sorg til trods for at han begik et straffespark. Han scorede nemlig også i den anden ende og leverede tre tacklinger, to interceptions og syv succesfulde clearinger.

MITTELFELD

Johannes Geis (Mainz 05) – Den 20-årige vandt duellen på midten mod større navne i Koo og Gustavo. Var både at finde offensivt og defensivt med to nøgleafleveringer og fire succesfulde tacklinger.

Gonzalo Castro (Bayer Leverkusen) – En lidt offensiv central midt, men Castro udmærkede sig ved en scoring og 92% afleveringssucces.

Jonathan Schmid (SC Freiburg) – Var den bedste på et spraglet Freiburg-hold og leverede to assists i den vilde 3-3-kamp mod Hoffenheim.

Sidney Sam (Bayer Leverkusen) – Igen en livlig præstation fra Sam, der virkelig er ved at spille sig varm. Assist og to mål gør ham til en varm kandidat som rundens spiller.

Eric Choupo-Moting (Mainz 05) – Var dejlig udfordrende (7 succesfulde driblinger og 3 skud på mål) i offensiven, hvor det blev til en scoring, og hjalp til defensivt med tre succesfulde tacklinger.

STURM

Stefan Kießling (Bayer Leverkusen) – Bundesligaens bedste Torjäger? Kießling scorede sit 100. mål for Bayer Leverkusen i 223 ligakampe og havde overskud til at levere to assists oveni hatten. Kein aktueller Nationalspieler – læser du ikke bulibold, Löw?!

TRAINER

Sami Hyypïa (Bayer Leverkusen) – Finnen ser ikke ud til at være mærket af at det er første sæson alene i trænersædet. Har fået holdet til at spille underholdende – og effektivt! – fodbold.

UGENS KAMP

Hoffenheim-Freiburg (3-3) – Underholdning og drama i verdensklasse. Seks mål, et straffespark og tre røde kort. Bulibold når det er bedst!

Honorable mentions: Thomas Kraft, Marcel Schmelzer, Ricardo Rodriguez, Nuri Sahin, Kevin Volland, Arjen Robben, Sebastian Freis, Diouf.

You may also like
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
TSG Hoffenheim, optakt, stadion, fodboldrejse
Sæsonoptakt: TSG 1899 Hoffenheim – den upopulære landsbyklub
Eintracht Frankfurt, Maurizio Gaudino, Dino Toppmöller
Sæsonoptakt: Eintracht Frankfurt – topfodbold fra Toppmöller?
Fodboldcitat, ejerforholdene
Sæsonoptakt: Freiburg – Livet efter Christian Streich