bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Kevin-Prince Boateng, Deniz Aytekin og Daniel Thioune nomineret til årets fodboldcitat
Fodboldcitat, ejerforholdene

Hvert år kåres det bedste tyske fodboldcitat, og der er flere prominente navne på listen blandt de 11 nominerede.

Vi har aldrig lagt skjul på vores store begejstring for den tyske fodboldlingo, og kåringen af årets tyske fodboldcitat er en efterhånden indgroet tradition. Det er det tyske akademi for fodboldkultur, der står for kåringen, hvor Thomas Delaney sidste år var nomineret, men denne gang er der ingen danskere med på listen.

Nedenfor finder du de nominerede til Fußballspruch des Jahres. Citaterne er bedst på tysk, men vi har oversat dem til dansk for forståelsens skyld

Kevin-Prince Boateng
Die Möglichkeit war da, allen zu zeigen, dass so etwas nicht akzeptiert wird. Nicht in Deutschland. Nicht in der Bundesliga. Nicht in unserem Verein.

Muligheden var der for at vise, at sådan noget accepterer vi ikke. Ikke i Tyskland. Ikke i Bundesligaen. Ikke i vores klub.

Kevin-Prince Boateng om den manglende straf af Schalkes chef Clemens Tönnies, efter denne var kommet med racistiske udtalelser.

 

Union Berlins fans
Kein Stadionverbot fürs Geschlecht – Fan sein ist ein Menschenrecht!

Intet stadionforbud for køn – det at være fan er en menneskeret!

Fans fra Union Berlin holdte et banner op med skriften for at vise deres støtte til iranske Sahar Khodayari, der satte ild til sig selv som en protest mod, at hun og andre kvinder ikke måtte se fodboldkampe på stadion i Iran.

Nils Petersen
Es sind jetzt andere Menschen die Stars, das ist doch auch mal schön.

Nu er det andre folk, der er stjernerne, og det er også godt.

Freiburgs Nils Petersen da fodbolden lå stille på grund af coronavirus, hvor han hyldede dem, der gjorde en forskel.

 

Bayern Münchens fans
Wen müssen wir beleidigen, damit über die EU-Grenzpolitik nachgedacht wird?

Hvem skal vi fornærme, for at der bliver tænkt over EU’s grænsepolitik?

Et banner fra Bayern Münchens fans, i kølvandet på kritikken af Dietmar Hopp, hvor de tydeligvis mente, at der var vigtige sager at bekæmpe.

 

Daniel Thioune
Wer es nicht schafft, gegen den HSV zu punkten, sollte nicht auf dem Rücken eines Flüchtlings, der niemandem etwas getan hat, versuchen, einen Vorteil herauszuholen, sondern besser auf die eigenen sportlichen Fehler schauen.

Den der ikke formår at få point mod HSV, skal ikke forsøge at få en fordel på baggrund af en flygtning, der ikke har gjort nogen noget, men snarere se på sine egne sportslige fejl.

Daniel Thioune mødte i den forgangne sæson sin nuværende klub med Osnabrück, og han var ikke tilfreds med, at der fra egne rækker blev indgivet en protest ved brugen af HSV’s Bakary Jatta, der muligvis spillede under falsk navn.

 

Eintracht Frankfurts fans
Adi, meld dich, wenn du eine Spielunterbrechung brauchst

Adi, sig til, hvis du har brug for en kampafbrydelse

Fansene fra Eintracht Frankfurt var kreative i kølvandet på Dietmar Hopp-bannerne, da de gjorde deres cheftræner opmærksom på, at de kunne hjælpe ham med en pause, skulle han få brug for det.

 

Dr. Thomas Grethlein
Das Leben ist kein FC Bayern. Das Leben ist eher wie der Club.

Livet er ikke FC Bayern. Livet er nærmere som der Club.

Nürnbergs bestyrelsesformand mener sjovt nok, at der er andet i livet end at holde med Bayern München.

Hassan Talib Haji

Ich habe mal zu meiner Schwester gesagt: ‘Wenn du irgendwann mal einen Mann heiratest, nimm einen Schalker. Den kannst du so oft enttäuschen, wie du willst – der bleibt immer an deiner Seite.

Jeg har engang sagt til min søster: Hvis du engang gifter dig med en mand, så vælg en Schalke-fan. Ham kan du skuffe lige så ofte, du ønsker, og han forbliver ved din side.

En Schalke fan og journalist om det at være (hårdtprøvet) Schalke fan.

 

Manuel Gräfe
Der Einzige, den ich gesiezt habe, war Olli Kahn. Ich war Mitte 20 und hatte Angst.

Den eneste jeg har været Des med var Oliver Kahn. Jeg var i midten af tyverne, og jeg var bange.

Bundesligadommeren om sine første par kampe i ligaen som dommer og mødet med der Titan.

 

Jens
Halt die Fresse!

Hold din kæft!

Det tyske og argentinske landshold holder et minuts stilhed for at minde ofrene ved terrorangrebet i Halle, da en fan på stadion noget upassende synger den tyske nationalmelodi. Det bliver for meget for “Fan Jens” der råber han skal holde hans kæft, hvorefter hele stadion klapper og Serge Gnabry har svært ved at holde masken nede på plænen.

 

Deniz Aytekin
Das hat mit Fußball nichts zu tun… Ohne Fans ist es nicht mal die Hälfte Wert.

Det har ikke noget med fodbold at gøre… Uden fans er det ikke engang det halve værd.

Dommer Deniz Aytekin om sin første oplevelse med kampe for tomme tribuner.

Det tyske akademi for fodboldkultur blev stiftet i 2004 og har siden 2006 kåret årets fodboldcitat. Personligheder som Manuel Neuer, Peter Stöger, Mehmet Scholl, Lukas Podolski og Udo Lattek er blandt de tidligere vindere af årets fodboldcitat.