bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Kampprogram for Bundesligaen 2021/22: Bayern åbner mod Gladbach
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22

Så kan du godt planlægge din næste fodboldrejse, for nu er kampprogrammet for Bundesligaen 2021/22 nemlig blevet offentliggjort.

Den 59. sæson af Bundesligaen sparkes i gang fredag den 13. august, når de forsvarende mestre fra Bayern München indleder mod Borussia Mönchengladbach i noget af en åbningskamp. Meget atypisk skal Bayern München dog indlede sit titelforsvar på udebane, selvom der ellers været tradition for, at de forsvarende mestre fik lov til at åbne sæsonen på hjemmebane. Siden 2016 har det dog været tilfældigt, om mestrene, der fortsat er en del af åbningskampen, har skulle begynde på hjemmebane.

Oprykkerne fra Bochum og Greuther Fürth skal i deres første runde begge på udebaneture, når de gæster henholdsvis Wolfsburg og VfB Stuttgart.

Allerede fire dage senere spilles der i øvrigt Supercup, hvor pokalvinderne fra Borussia Dortmund hjemme møder Bayern München i en gentagelse af sidste sæsons Supercup.

Dette års Bundesliga bliver den første i mange år uden et Revierderby, så sæsonens højdepunkt er ganske givet de to opgør mellem Bayern München og Borussia Dortmund, og her finder vi det første opgør mellem de to i 14. spillerunde på Signal Iduna Park i Dortmund.

To runder inden, i weekenden fra den 19.- 21. november, finder det første Berlinderby i sæsonen sted, hvor Union hjemme på Stadion An Der Alten Försterei byder Hertha BSC inden for til en kamp, der forhåbentlig kan spilles foran et udsolgt stadion.

Sidste spillerunde finder sted lørdag den 14 maj, hvor alle kampe spilles samtidigt med kick off klokken 15:30, og her kan vi blandt andet se frem til Wolfsburg – Bayern München og Borussia Dortmund – Hertha BSC.

De to Relegationskampe spilles den 19. og den 23. maj, hvor Bundesligaholdet indleder på hjemmebane.

Endelig så spilles pokalfinalen den 21. maj på Det Olympiske Stadion i Berlin

Download hele kampprogrammet for Bundesligaen 2021/22 HER

You may also like
Fans, spilletidspunkter, kampprogram
DFL har fastsat spilletidspunkter for de første seks runder
Jadon Sancho, talenter
Dortmund bekræfter: Jadon Sancho skifter til Manchester United
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Kampprogram for 2. Bundesliga 2021/22: Schalke og HSV åbner – Nordderby i 7. spillerunde
Borussia Dortmund, Offentlig transport, fodboldrejse, Signal Iduna Park
Dortmund indfører gratis offentlig transport i hele Tyskland til klubbens hjemmekampe