bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Den hurtigste vej til Bundesligaen går gennem F.C. København
danske spillere, danskerstatus, bedste danske spillere i Bundesligaen

Siden 1991 har der været mange spillere, der har taget skiftet fra den danske Superliga til Bundesligaen. I alt har 14 danske klubber solgt eller udlejet spillere til Bundesligaklubber. 

Igennem tiden har Bundesligaklubberne flere gange set mod Superligaen for at hente nye spillere, og her har F.C. København været det foretrukne sted. 13 gange har de sendt spillere afsted ned over grænsen, og det er flest af alle klubber, som har spillet i Superligaen. Blandt F.C. Københavns største handler finder vi Robert Skovs skifte til TSG Hoffenheim (2019) og Christian Poulsens skifte til Schalke 04 (2002), som blev solgt for henholdsvis 10 mio. og syv mio. euro. Disse to handler er også blandt de største transfers mellem danske og tyske klubber overhovedet.

Brøndby IF og F.C. Midtjylland er lige efter F.C. København, når det handler om at sende flest spillere videre til Bundesligaen. I Brøndby IF har man siden 1991 solgt 11 spillere til den bedste tyske række. Eksempelvis har Schalke 04 både hentet Bent Christensen (1991) og Ebbe Sand (1999) i Brøndby, men der var dog stor forskel på deres tid i Schalke 04.

Ebbe Sand fik stor succes og scorede 73 mål i 214 kampe for Schalke 04, samt blev topscorer i Bundesligaen i 2001. Bent Christensen havde sværere med at score mål i Tyskland, og scorede kun otte mål i 49 kampe. Dette medførte at han fik udskiftet sit kælenavn ”Turbo” med ”Trabi”, som er en henvisning til den gamle tyske bilmodel Trabant.

I F.C. Midtjylland har man ni gange sendt spillere til Bundesligaen, og her har Mohamed Zidan været en af de største handler. Efter stor succes i Superligaen blev ægypteren først udlejet og siden solgt til Werder Bremen i 2005 for 3 mio. euro. Efter sin tid i Werder Bremen spillede Mohamed Zidan også for Mainz, Hamburger SV og Borussia Dortmund i Bundesligaen, og han scorede i alt 47 mål i 155 kampe for de fire klubber.

Borussia Mönchengladbach, Hamburger SV og Werder Bremen er de tyske klubber, der har stået for flest handler mellem Superligaen og Bundesligaen med seks handler hver. Mönchengladbach har hentet Andreas Poulsen (2018), Mikkel Thygesen (2007) og Morten Skoubo (2002) i FCM, Bo Svensson (2006) og Oscar Wendt (2011) i FCK og Peter Nielsen i Lyngby BK (1992).

I Superligaen har Werder Bremen hentet Ludwig Augustinsson (2017) og Thomas Delaney (2017) i FCK og Leon Andreasen (2005) og Håvard Flo (1997) i AGF til klubben. Som nævnt tidligere har de også hentet Mohamed Zidan i FCM, da han både blev lejet ud (januar 2005) og solgt (juli 2005) til dem.

Hamburger SV har været glad for Stig Tøfting og hentet ham af to omgange (1993 og 2000) i AGF. Yderligere har de også hentet Allan Jepsen (1997) i AGF, Kim Christensen (2002) i Lyngby BK, Lars Jacobsen (2002) i OB og Thomas Gravesen (1997) i Vejle BK.

Nedenfor er der et samlet overblik over, hvilke klubber som har sendt spillere fra Superligaen til Bundesligaen siden 1991.
Spilleren skal have spillet i Superligaen for at optræde på listen

 

F.C. København = 13 handler.

1: Robert Skov til TSG Hoffenheim. Juli 2019. (10 mio. euro)

2: Christian Poulsen til Schalke 04. Juli 2002. (7 mio. euro)

3: Ludwig Augustinsson til Werder Bremen. Juli 2017. (4.50 mio. euro).

4: William Kvist til VfB Stuttgart. Juli 2011. (3.50 mio. euro).

5: Thomas Delaney til Werder Bremen. Januar 2017. (2 mio. euro).

6: Thomas Rytter til VfL Wolfsburg. Januar 2002. (850.000 euro).

7: Sibusiso Zuma til Arm. Bielefeld. Juli 2005. (800.000 euro).

8: Kim Madsen til VfL Wolfsburg. Juli 2002. (800.000 euro).

9: Bo Svensson til Borussia Mönchengladbach. Januar 2006. (250.000 euro).

10: Pierre Bengtsson til Mainz. Januar 2015.

11: Oscar Wendt til Borussia Mönchengladbach. Juli 2011.

12: Zdenek Pospech til Mainz. Juli 2011.

13: Lars Jacobsen til FC Nürnberg. Juli 2007.

 

Brøndby IF = 11 handler.

1: Ebbe Sand til Schalke 04. Juli 1999. (5.15 mio. euro).

2: Frederik Rønnow til Eintracht Frankfurt. Juli 2018. (2.80 mio. euro).

3: Lukas Hradecky til Eintracht Frankfurt. August 2015. (2.50 mio. euro).

4: Bent Christensen til Schalke 04. Juli 1991. (2.25 mio. euro).

5: Christopher Katongo til Arm. Bielefeld. Juli 2008. (2 mio. euro).

6: Søren Colding til VfL Bochum. Januar 2001. (1 mio. euro).

7: Peter Madsen til VfL Bochum. August 2003. (700.000 euro).

8: Jonas Kamper til Arm. Bielefeld. Juli 2006. (400.000 euro).

9: Kim Christofte til FC Köln. Juli 1992. (135.000 euro).

10: Dennis Cagara til Hertha Berlin. Januar 2004. (25.000 euro).

11: Peter Madsen til VfL Wolfsburg (Lejeaftale). Januar 2003.

 

F.C. Midtjylland = 9 handler.

1: Andreas Poulsen til Borussia Mönchengladbach. Juli 2018. (4.50 mio. euro).

2: Mohamed Zidan til Werder Bremen. Juli 2005. (3 mio. euro).

3: Morten Skoubo til Borussia Mönchengladbach. Juli 2002. (2.70 mio. euro).

4: Mikkel Thygesen til Borussia Mönchengladbach. Januar 2007. (1.95 mio. euro).

5: Dennis Sørensen til Energie Cottbus. Juli 2007. (1.10 mio. euro).

6: Leon Jessen til F.C. Kaiserslautern. Juli 2010. (800.000 euro).

7: Patrick Banggaard til SV Darmstadt 98. Januar 2017. (600.000 euro).

8: Peter Skov-Jensen til VfL Bochum. Januar 2005. (235.000 euro).

9: Mohamed Zidan til Werder Bremen (Lejeaftale). Januar 2005.

 

F.C. Nordsjælland = 7 handler.

1: Emre Mor til Borussia Dortmund. Juli 2016. (9.75 mio. euro).

2: Uffe Bech til Hannover 96. Juli 2015. (2 mio. euro).

3: Mads Pedersen til F.C. Augsburg. Juli 2019. (800.000 euro).

4: Tobias Mikkelsen til Greuther Fürth. Juli 2012. (500.000 euro).

5: David Rasmussen til Hansa Rostock. Juli 2004. (200.000 euro).

6: Michael Parkhurst til F.C. Augsburg. Januar 2013.

7: Heath Pearce til Hansa Rostock. Juli 2007.

 

AGF = 5 handler.

1: Leon Andreasen til Werder Bremen. Juli 2005. (1.50 mio. euro).

2: Stig Tøfting til Hamburger SV. Juli 1993. (300.000 euro).

3: Stig Tøfting til Hamburger SV. Juli 2000.

4: Håvard Flo til Werder Bremen. Januar 1997.

5: Allan Jepsen til Hamburger SV. Juli 1997.

 

Esbjerg FB = 3 handler.

1: Tommy Bechmann til VfL Bochum. Juli 2004. (1.50 mio. euro).

2: Jan Kristiansen til FC Nürnberg. Januar 2006. (350.000 euro).

3: Joakim Persson til Hansa Rostock. Juli 2002.

 

Lyngby BK = 3 handler.

1: Henrik Risom til Dynamo Dresden. Januar 1994. (125.000 euro).

2: Peter Nielsen til Borussia Mönchengladbach. Juli 1992.

3: Kim Christensen til Hamburger SV. Januar 2002.

 

OB = 3 handler.

1: Lars Jacobsen til Hamburger SV. Januar 2002

2: Stig Tøfting til MSV Duisburg. Januar 1998.

3: David Nielsen til Fortuna Düsseldorf. Juli 1996.

 

AaB = 1 handel.

1: Christian Flindt Bjerg til Karlsruher SC. Juli 1992.

 

AB = 1 handel.

1: Claus Thomsen til VfL Wolfsburg. Januar 1999.

 

Frem = 1 handel.

1: Lars Brøgger til Fortuna Düsseldorf. Juli 1991.

 

Herfølge BK = 1 handel.

1: Thomas Christiansen til VfL Bochum. Januar 2001. (125.000 euro).

 

Silkeborg IF = 1 handel.

1: Jonas Troest til Hannover 96. Januar 2006. (150.000 euro).

 

Vejle BK = 1 handel.

1: Thomas Gravesen til Hamburger SV. Juli 1997.

You may also like
Simon Makienok, Asger Sørensen, Martin Hansen, Andreas Albers, 2. Bundesliga
Karakterbogen – danskernes præstationer i 2. Bundesliga 2019/20
danske spillere, danskerstatus, bedste danske spillere i Bundesligaen
Sympati, støtte og slåskampe: Tyske og danske fan venskaber
1. FC Kaiserslautern
FC Kaiserslautern – Fra oprykkere til Bundesligamestre
1. FC Kaiserslautern
OB’s oversete triumf mod Kaiserslautern