Bundesligaens dino er endnu en gang i store problemer i denne sæson, og måske er det tid til at sige farvel til den klub, som aldrig tidligere er rykket ud af Bundesligaen. Men hvad er der egentlig galt i den konstant underpræsterende klub?
Det er spørgsmålet, alle stiller sig selv. Hvorfor fungerer det ikke for HSV? Ingen kan for alvor svare på det, og uden at save den gren over, som vi sidder på, så lad os bare indrømme, at vi heller ikke kommer med den endelige formel her. Men derfor kan vi jo godt give et bud på nogle af problemstillingerne for den stolte klub.
Først og fremmest er denne sæson pauvre resultater ikke overraskende. I nyere tid har den traditionsrige klub i det nordtyske været i store problemer. Økonomien er langt fra, hvad den har været, og det påvirker uden tvivl også spillet på banen, som de seneste sæsoner bestemt ikke har set for godt ud. Selvom de endnu er den eneste klub, der ikke har rykket ud af Bundesligaen i dens 55 sæsoner, så har det flere gange været meget tæt på.
I 2013/2014-sæsonen endte HSV på den frygtede 16. plads i ligaen, hvilket betød to Relegations-kampe mod Greuther Fürth, hvor HSV med nød og næppe undgik nedrykning på reglen om udebanemål. Sæsonen efter var det galt igen, hvor en sen frisparksscoring var stærkt medvirkende til, at de igen lige akkurat klarede skærende mod Karlsruher.
I 2015/2016-sæsonen sæson fik de kæmpet sig helt op på en 10. plads, og sidste sæson vandt de den sidste kamp mod Wolfsburg, så de for en sjælden gangs skyld dermed undgik Relegationskampe. Nu er den så gal igen i havnebyen, hvor HSV overvintrer under nedrykningsstregen med 15 point efter 17 kampe.
Brændte chancer og personlige fejl
Men hvad er det der ikke fungerer i klubben? Hvorfor kan en storby i Tyskland ikke have et stabilt fodboldhold? Der er en masse ubesvarede spørgsmål blandt eksperter og fans. I et forsøg på at blive klogere, har vi talt med formand den danske fangruppe HSV Vikinger, Allan Bangsbro. Han har været fan af klubben siden 1981, hvor han var på Volksparkstadion og se en kamp mod Bayern og det bliver som regel gerne til fem-seks kampe på stadion årligt.
”Situationen er jo, som den plejer at være. Abstiegskampf! Det er positivt, at det spillemæssigt er bedre end længe – især på hjemmebane. Negativt er det til gengæld, at HSV er i top, hvad brændte chancer angår, og HSV må også være blandt de mest gavmilde hold, hvad mål efter personlige fejl angår,” lyder vurderingen fra Bangsbro.
I denne sæson begyndte HSV ellers fornuftigt, hvor vi skulle hen til sjette runde, før de havnede på 15. pladsen, og siden har de ikke været højere oppe i tabellen. I sidste runde inden jul lykkedes det så for naboerne fra Werder Bremen at kravle forbi dem, og dermed har HSV-fansene måtte holde jul og nytår velvidne om, at de faktisk ligger til at rykke ud af Bundesligaen for første gang nogensinde.
Kun ungdommen kan redde Gisdol
Når spillet på banen ikke kører, er det oplagt at se ud på bænken. Her sidder Markus Gisdol, lidt endnu om ikke andet, siden han overtog posten for godt et år siden. Blot fire sejre, hvoraf de to kom i de første to spillerunder, er det blevet til. Seneste gevinst var i 13. spillerunde mod Gisdolds tidligere klub fra Hoffenheim, og hvis ikke snart formen vender, kan det ende med den obligatoriske trænerfyring i Havnebyen med det berømte stadionur.
” Gisdol har jo ikke bevist, at han er den rigtige mand, og hvis placeringen ikke bliver bedre i starten af Rückrunden, kan det jo godt tænkes, at han bliver afløst. Pointmæssigt ligger han faktisk under Labbadias gennemsnit, så det viser bare nok en gang, at først når den positive spillemæssige udvikling begynder at udmønte sig i flere point, kan Gisdol siges at have vendt den negative spiral – HSV har befundet sig i”, forklarer Bangsbro.
HSV er som bekendt, og som de ynder at minde os andre om, aldrig rykket ud af Bundesligaen. Der eksisterer fortsat en halv sæson til at fastholde den statistik, og udover historien hat Bundesligaens Dino også et helt særligt talent at klynge deres håb til. 17-årige Jann-Fiete Arp. Han har godt nok ”kun” scoret to mål i ni kampe, men til gengæld har han været rigtig stærk i duellerne, som er hans helt store drivkraft.
Formanden for HSV Vikinger, Allan Bangsbro, har også stort set kun ros tilovers for den unge tysker, som han betragter som et af de største tyske talenter.
”Arp er det største tyske angrebstalent ja, måske nogensinde. Det er imponerende, at han med blot 17 år kan have den fysik – det er jo ikke, fordi de rutinerede forsvarsspillere bare kan køre ham væk på fysikken. Det har vi set mange eksempler på.”
Selvom HSV ligger, hvor de gør, så er de stadig yderst populære i havnebyen, hvor folk fortsat støtter op om klubben, da der er udsolgt stort set hver eneste gang, Hamburg spiller på Volksparkstadion. I gennemsnit er der 50.212 tilskuere på lægterne til hver hjemmekamp, og det er ganske pænt, når man kigger på stillingen og de seneste mange års manglende resultater. Det skyldes en helt bestemt kultur, lyder vurderingen fra Bangsbro.
”Det er svært at forklare, og sværere at forstå. Det er en følelse, som man ikke kan pakke væk eller ignorere.”
Tvivlsom defensiv og manglende skarphed i angrebet
I denne sæson har de mange tilskuere været vidne til ekstraordinært mange brændte chancer. Nicolai Müller blev korsbåndsskadet allerede i den første kamp i en tragikomisk fejring af sit mål, mens den fortabte søn André Hahn, der inden sæsonen kom til fra Gladbach for €6 mio heller ikke for alvor har leveret. Det vil være oplagt at tænke i retning af nye spillerindkøb for at fikse problemet, men ifølge Bangsbro er det snarer en ændring i systemet, der skal til.
”Jeg håber han (Markus Gisdol, red) bruger vinterpausen til at erkende, at konceptet med højt pres og højt tempo også skal forsøges på udebane. Og at tempo er nøgleordet. En spiller som f.eks. Hunt er for langsom til moderne fodbold. Det skal gå langt stærkere fremad.”
Defensiven har bestemt heller ikke set for god ud, selvom 25 indkasserede mål faktisk er samme antal som eksempelvis Dortmund og RB Leipzig, der begge ligger i top 5.
Ingen Prügelknabe
Kun en dårligere målscore adskiller HSV fra den velkendte 16. plads, så der er ingen grund til at dømme dem til nedrykning allerede nu. Men formen er nedadgående, og det største problem for HSV i denne sæson er, at de i år, modsat tidligere år, ikke har en decideret Prügelknabe at hænge deres hat på. Godt nok har Köln skuffet gevaldigt og ligner en sikker nedrykker, men hvem der skal følge dem er et åbent spørgsmål. Samtlige af de øvrige bundhold får jævnligt point, og netop naboerne fra Bremen er for alvor kommet i gang under Kohfeldts ledelse.
De kunne efterhånden godt bruge lidt ro på bagsmækken i HSV, men 2018 er allerede indledt på samme kaotiske måde, som 2017 blev afsluttet. Brasilianske Walace har givet sig selv en forlænget juleferie og er gået i strejke for at tvinge et skifte igennem blot et år efter sin ankomst.
Måske vi i stedet for at spørge, hvad der er galt i HSV bare skal konstatere, at noget i hvert fald er galt.
