Han scorede aldrig et mål for sin hjerteklub eller forhindrede en scoring af modstanderne. Men han var elsket som få af fansene, og hans elskede HSV opkaldte også deres maskot efter deres legendariske massør gennem et kvart århundrede. Dette er fortællingen om Hermann Rieger.
Da HSV i 2003 gik i fodsporene på masser af andre fodboldklubber og introducerede en maskot, gav det mening, at den naturligvis skulle hedde Dino. Dels fordi maskotten var en storsmilende blå dinosaurus af ubestemmelig race, men også fordi HSV i begyndelsen af 00’erne var ved at tilspille sig ryet som Bundesligaens dinosaurus. De havde jo altid været en del af ligaen.
At maskotten også skulle hedde Hermann er for udenforstående måske ikke helt så logisk. For ingen store HSV-spillere eller trænere har heddet Hermann. Til gengæld giver det for HSV-kendere god mening, at Hermann også blev en del af navnet for maskotten. For Hermann var den samlende faktor hos die Rothosen i et kvart århundrede, der ud over titler, og den nok største tid i klubhistorien, også bød på uro og intern kævl.
Manden med kufferten
Hermann har aldrig været spiller, træner, manager eller haft nogen anden sportslig funktion i klubben. Men Hermann var altid med på bænken, var en kulturbærer og en stabiliserende faktor i klubben i de 26 år, han regerede ved Elben. Ingen kunne juble så passioneret som Hermann på bænken eller vise sin skuffelse og ærgrelse som Hermann, når et nederlag ramte hårdt. Og aldrig kom der et ondt ord om hverken spillere, ledere, klub, fans eller andre ud af munden på Hermann.
“Han har aldrig scoret et mål for HSV eller forhindret et mål. Han har aldrig vundet en duel eller scoret på et afgørende straffespark. Men hvis en spiller lå i græsset og vred sig i smerter, spurtede Hermann med sin kuffert i hånden ind på banen i et højere tempo, end nogle af spillerne kunne præstere.”
Sådan lød ordene fra en anden HSV-legende, Horst Hrubesch, i 2014, da Hermann blev hædret med en ærespris for sit livsværk ved en sportsgallafest i Hamborg.
Men hvem var denne sagnomspundne Hermann, der var en så stor legende i Hamborg, at han både har fået opkaldt klubbens maskot efter sig og også har navngivet en stor HSV-fanklub?
Hermann Rieger og fanklubben
Navnet var Hermann Rieger. Gennem 26 år fra 1978-2004 var han en elsket og højtskattet massør i HSV. Altid med et stort smil på læben, altid sad han klar på bænken til at behandle skadede spillere på banen. Altid klar til at massere spillerne på massagebriksen, hvor spillerne også kunne lette deres hjerte til ham med frustrationer eller glæder over trænere, medspillere koner, kærester, og hvad livet ellers bød på af udfordringer eller højdepunkter.
Hermann Rieger kunne dog ikke selv være til stede for at høre ordene fra Horst Hrubesch i hyldesttalen. Egentlig ville han selv gerne have været til stede ved prisoverrækkelsen, men kræfterne var sluppet op hos Hermann Rieger, der gennem en længere årrække havde døjet med prostatakræft.
Dagen efter, 18. februar 2014, døde Hermann Rieger af sygdommen. Selvom han på daværende tidspunkt ikke havde arbejdet for HSV i ti år, gik flagene på halv mast ved Volksparkstadion. Samtidig blev mindet om Hermann Rieger fastholdt i flere år på Volksparkstadion, hvor han i en hjemmekamp omkring hans dødsdag blev hyldet af fansene, ligesom fanklubben Hermanns Treue Riege i mere end 30 år har haft sin faste plads på stadion.
En fremtid på ski
Det lå dog fjernt, at Hermann Rieger skulle slå sig ned i det flade Hamburg, langt fra sine elskede bjerge. Han blev født i 1941 i Mittenwald, der ligger klistret op ad grænsen til Østrig, og her voksede han også op sammen med sine tre søstre og en far, der var murer.
Her blev han en dygtig skiløber og elskede livet i bjergene, hvor han heller ikke var bleg for at prøve kræfter med at bestige nogle af de omkringliggende bjerge. Men fodbolden havde alligevel fanget hans interesse allerede i barndommen.
3. juli 1954 havde hans far nemlig købt en radio, der blev hængt op i stuen i familiens hjem. Dagen efter blev den dengang 12-årige Hermann inficeret med fodboldinteressen.
Ligesom millioner af andre vesttyskere sad han klinet til radioen for at lytte til radioreporteren Herbert Zimmermanns legendariske reportage fra Wankdorf Stadion i Bern. Her blev der spillet VM-finale mellem Vesttyskland og Ungarn, der som bekendt endte med en overraskende vesttysk sejr og dermed en første genrejsning af den hærgede nation, der stadig slikkede sårene efter det totale krigssammenbrud ni år tidligere.
Det blev dog skiløb, der fik Hermanns store sportslige interesse, og han blev så god til det alpine skiløb, at han i seks år var teknisk træner for både det kvindelige og mandlige alpine skilandshold. Det bragte ham blandt andet med til vinter-OL i Sapporo i 1972 og Innsbruck fire år senere.
I midten af 1970’erne var det ikke normalt at have sine egne massører med til stævner og konkurrencer, så den del af af lederjobbet tog Hermann Rieger også på sig, ligesom han fra 1977 også blev fysioterapeut hos den største klub i den sydlige del af landet og i hele republikken, Bayern München.
HSV – en kærlighedshistorie
Her var han dog kun i en enkelt sæson. Langt mod nord var Hamburger SV ved at stable et storhold på benene. Konturerne var samlet med en ung, dynamisk og forretningsorienteret manager Günter Netzer bag skrivebordet. Han fik lokket Hermann Rieger væk fra bjergene, selvom han selv tvivlede på, at det ville være en god ide.
Men Hermann Riegers mor fik overbevist ur-bayeren om, at det kunne være en god mulighed at prøve sig af langt mod nord, hvor landskabet var fladt og bjergene udskiftet med hav og flod.
“Der er skam også flinke mennesker deroppe,” skulle Hermann Riegers mor angiveligt have sagt til sin søn. Så han tog springet til det, der endte med at blive hans hjerteklub i et kvart århundrede.
Og Hermann Rieger måtte give sin mor ret.
“I Hamburg fandt jeg nogle fantastiske rammer og lærte mange interessante mennesker at kende. Jeg er blevet en HSV-fan,” sagde han få år efter, han var kommet til hansestaden, hvor man traditionelt er mere indadvendt og køligt afdæmpede end sydtyskerne, hvor temperamentet og følelserne lettere bliver luftet.
Han havde egentlig regnet med, at engagementet i Hamburg skulle vare et års tid. Derefter ville han vende tilbage til sine elskede bjerge for at arbejde som skilærer. Men hansestaden blev hans nye kærlighed.
Happels penge
Tre år efter Hermann Rieger var kommet til Hamburg, fik Günter Netzer fat på en anden hjørnesten, der skulle være med til at give die Rothosen deres sportsligt bedste tid i klubhistorien. Den østrigske gnavpotte, Ernst Happel, kom til klubben som træner, og ud over to mesterskaber og en pokaltitel vandt HSV som bekendt også Europa Cuppen for mesterhold i 1983.
Efter pokalsejren i 1987 var storheden slut for HSV. Ernst Happel sagde Servus til Hamburg for at tage et job hos FC Tirol Innsbruck i hjemlandet. Fyresedlerne til trænerne begyndte at sidde løst i jakkelommen hos klubbens skiftende ledelser på det daværende træningsanlæg i bydelen Ochsenzoll.
Men uanset om træneren hed Josip Skoblar, Felix Magath eller Frank Pagelsdorf, var det altid Hermann Rieger, der sad klar på bænken for at spurte ind på banen for at behandle “sine” spillere. Og det var han i den grad også uden for banen.
“Enhver fagforeningsmand havde hevet sig i håret i frustration, når han så Hermann Riegers arbejdsmoral. Han kendte ikke til regulerede arbejdstider, og hvis han gjorde, så var det måske den regel, at man gerne måtte ringe til ham på den anden side af midnat, hvis det var nødvendigt,” sagde Horst Hrubesch om Hermann Riegers arbejde.
Keegan og Beckenbauer
Gennem årene nåede Hermann Rieger at passe og pleje nogle af spillets helt store navne. Både Kevin Keegan og Franz Beckenbauer var faste gæster på Hermann Riegers briks i deres tid i hansestaden, og flere andre HSV-legender nød godt af massørens arbejde med muskler og som betroet sjælesørger, når det var nødvendigt.
Men Hermann Rieger var også en samlende figur omkring trup og trænerstab. Det var blandt andet ham, der sørgede for at holde Ernst Happel i ørerne på træningslejrene. Den østrigske trænermagiker havde en grundregel, at der ikke måtte være længere end 20 kilometer til det nærmeste kasino, når holdet var på træningslejr, og her blev det Hermann Riegers opgave at passe godt på østrigerens penge.
Außer Hermann, könnt ihr alle geh’n!
På tribunerne blev Hermann Riegers arbejde også værdsat. Ikke så få gange kunne man på enten det gamle, åbne Volksparkstadion med atletikbaner og uendelige ståtribuner eller det renoverede, lækre nye Volksparkstadion med de forskellige sponsornavne høre tilskuerne synge “På nær Hermann kan I alle skride”, når endnu et skuffende resultat var en realitet.
I 2004, som 62-årig, valgte Hermann Rieger meget mod sin vilje at sige farvel til det HSV, der var blevet en stor del af hans liv og som var vokset ind i hjertet på ham. Prostatakræften havde fået tag på ham, og han valgte at stoppe som massør.
Efter den sidste hjemmekamp mod Eintracht Frankfurt blev Hermann Rieger båret i tronstol af spillerne på en æresrunde på stadion, mens et næsten fyldt Volksparkstadion rejste sig og klappede ham ud af stadion en sidste gang. Desuden blev der også spillet en testimonialkamp til ære for Hermann Rieger, da han stoppede som massør.
Hamburg og spillerne havde dog ikke glemt ham og hans virke. Han nåede blandt andet at blive kåret som Årets Borger i Hamburg, ligesom HSV-legenden Manfred Kaltz i 2013 havde inviteret Hermann Rieger med til en opvisningskamp i anledning af sin 60 års fødselsdag. Selv om Hermann Rieger var præget af kræftsygdommen, var han stadig klar til at spurte ind på banen for at behandle og pusle om de spillere, han år tidligere havde høstet både triumfer og skuffelser sammen med.
Da nyheden om Hermann Riegers død spredte sig, samlede 3000 HSV-tilhængere sig til en mindestund på stadion, ligesom der var et minuts stilhed til ære for ham ved den efterfølgende hjemmekamp mod Dortmund, hvor hele nordtribunen var indhyllet i en stor tifo med Hermann Rieger.
På niveau med Seeler
“Han er blevet en kultfigur, og jeg tror, han er den eneste massør, der har fået sådan en mindehøjtidelighed. Jeg har altid haft på fornemmelsen, at Hermann selv var overrasket over, hvor populær han egentlig var,” sagde daværende bestyrelsesformand Carl-Edgar Jarchow ved mindehøjtideligheden.
Og da HSV næsten på dato tre år senere spillede en hjemmekamp mod Freiburg, tog den legendariske HSV-stadionspeaker, Lotto King Karl, sig tid til at hylde Hermann Rieger, inden han som traditionen dengang bød sig, blev hejset op i en byggekran for at afsynge hymnen Hamburg Meine Perle.
“Et liv uden HSV ville være utænkeligt for mig,” var nogle af de ord fra Hermann Rieger, der stod tilbage, da klubben mindede ham i dagene efter hans død.
Hvor stort et navn Hermann Rieger var og er i HSV, kan man den dag i dag se uden for Volksparkstadion. Her er den legendariske massør portrætteret med en bronzestatue, der viser hans evigt glade ansigt med tommelfingeren i vejret, der var hans kendetegn. Hermann Rieger er sammen med Uwe Seeler nogle af de meget få HSV’ere, der har fået æren af at få en statue af sig opsat ved stadion.
- Borussia Mönchengladbach all-time 11: Simonsen, Heynckes og alle de andre føl
Borussia Mönchengladbach all-time 11: Simonsen, Heynckes og alle de andre føl. Hvem fortjener en plads blandt Gladbachs bedste nogensinde? - Resten af sæsonens kampe i Bundesligaen er nu fastlagt
Resten af sæsonens kampe i Bundesligaen. Se hvornår Bayern måske kan fejre et nyt mesterskab, eller hvornår HSV kan rykke op i Bundesligaen. - Diplomater i korte bukser – Kampen mellem Gladbach og Israel
Diplomater i korte bukser – Kampen mellem Gladbach og Israel var med til at gøre meget for forholdet mellem Vesttyskland og Israel. - Optakt til runde 11 i Bundes Manager – Kom så Bo!!!
Runde 10 var dælme en svær en, hvilket da også afspejles af, at bedste runde totalt kun fik skrabet godt 1,2 mio. sammen. Bundesligaen er ved at ligne sin lillebror – 2. Bundesliga – i uforudsigelighed. Det er med andre ord let… Read More - Optakt til 26. runde i 2. Bundesliga – Nur der HSV
Optakt til 26. runde i 2. Bundesliga – Nur der HSVHSV og Köln var de eneste af topholdene, der sikrede sig alle tre points, og de to mastodonter ligger da også på de to direkte oprykningspladser. Det er dog tæt i toppen…. Read More
