Det har været et succesfuldt år for tysk klubfodbold, men i særdeleshed også for de tyske trænere, hvor tre af dem nu er blevet nomineret af UEFA til årets træner.
Da der i august måned blev spillet Champions League Final8, havde tre af semifinalisterne tyske trænere på bænken. Thomas Tuchel i PSG, Hansi Flick hos Bayern München og Julian Nagelsmann hos RB Leipzig. Thomas Tuchel måtte nøjes med en andenplads efter nederlag i finalen, og han må i Uefa’s kåring af årets træner nøjes med en fjerdeplads, men det står fast, at det med sikkerhed bliver en tysk vinder af prisen.
For blandt de tre nominerede er Hansi Flick, der førte Bayern München til en suveræn the Treple, Julian Nagelsmann, der leverede store præstationer i Champions League med RB Leipzig, samt Jürgen Klopp, der førte Liverpool til et suverænt engelsk mesterskab, klubbens første i 30 år.
Hansi Flick blev for nyligt kåret til årets træner i Bundesligaen, og Bayern Münchens general må da også være favorit til at sikre sig prisen som årets træner, der bliver uddelt den 1. oktober i forbindelse med lodtrækning til den kommende Champions League og Europa League sæson. Det er også her, at de bedste spillere i hver kæde for den forgangne Champions League sæson skal kåres. Her er både Manuel Neuer og Robert Lewandowski nomineret sammen med Manchester Citys Kevin de Bruyne, mens danske Pernille Harder er nomineret på baggrund af sine præstationer for Wolfsburg hos kvinderne.
Se den resterende del af top i Uefa’s kåring af årets træner.
4 Thomas Tuchel (Paris Saint-Germain) – 76 stemmer
5 Gian Piero Gasperini (Atalanta) – 68 stemmer
6 Julen Lopetegui (Sevilla) – 57 stemmer
7 Rudi Garcia (Lyon) – 32 stemmer
8 Zinedine Zidane (Real Madrid) – 25 stemmer
9 Josep Guardiola (Manchester City) – 11 stemmer
10 Antonio Conte (Inter) – 9 stemmer