På trods af sit store talent har Ilkay Gündogan ikke fået den nøglerolle på det tyske landshold, som mange forventede. Skader, formdyk og hård konkurrence har kun kastet 18 landskampe af sig siden debuten for fem år siden, men en mere offensiv rolle på klubplan kan vise sig vital for midtbanespilleren.
Efter et længere tilløb skiftede Gündogan i sommers Dortmund ud med engelske Manchester City. Efter at have siddet over i det meste af forberedelsen grundet en skade, har han for alvor sat sit aftryk på Pep Guardiolas mandskab. Med fem mål i 11 kampe for the Citizens har han næsten allerede udlignet sin måltotal for de to seneste sæsoner i Dortmund, og han er på rekordtid blevet en vigtig brik i Peps tanker om at oversætte Tiki-taka til engelsk. Hans betydning for Manchester City er ikke til at tage fejl af, men hvordan får Löw plads til ham på det tyske landshold?
Først og fremmest skal Gündogan have elimineret antallet af skader. Både VM i 2014 og EM i 2016 glippede på grund af skader, og det kan være svært for en træner at regne med en spiller, som så ofte er ude og inde af holdet. I et forsøg på at holde sig fit har Gündogan smidt tre kilo, ligesom han har fået tilknyttet en privat fitnesstræner samt en fysioterapeut. Schweinsteiger og Khedira ville melde afbud til et væld af venskabskampe, men når det virkelig gjaldt, så var de klar. Med Gündogan har det indtil videre været lige omvendt. Til stor irritation for hovedpersonen selv, men også Joachim Löw, der ikke er i tvivl om, hvad den 26-årige midtbanespiller bringer til holdet.
”Vores kvalitet stiger med ham, fordi han bringer teknik, overblik og energi til vores hold,” lød det fra landstræneren, efter han tilbage i oktober havde udtaget truppen til kampen mod Nordirland.
Spillestilen har været en hindring
Af de tre ting Löw her beskriver, er det især ordet energi, der er værd at hæfte sig ved. I langt de fleste kampe stiller Tyskland op i en 4-2-3-1 opstilling med Khedira og Kroos liggende side om side i en kompenserende midtbane, om man vil. De skal fordele og lede spillet, men de skal først og fremmest holde balancen. Gündogan er mere dynamisk i sit spil, og det kan lyde besynderligt, men det har måske netop været hans problem på landsholdet. Han bryder balancen.
I Manchester City har Guardiola formået at gøre det til en fordel. Da englænderne besejrede Barcelona på to mål af Gündogan, var det med tyskeren i en langt mere fri rolle, end vi tidligere har set for både Dortmund og på landsholdet.
” Han er så god, så intelligent, så storartet, så farlig, så vidunderlig,” lød det fra Pep i en af hans efterhånden klassiske kærlighedsserenader.
I den kamp stillede Manchester City op i en 4-1-4-1, med Gündogan centralt placeret ved siden af først Silva og siden de Bruyne. Han var ikke fritaget for defensivt arbejde, men han fik lov at være mere svævende, end han hidtil har fået lov til på landsholdet.
Det store spørgsmål er i lige nu, om Löw er villig til at foretage samme eksperiment på landsholdet. Kan Gündogan gøre midtbanen bedre sammen med enten Khedira eller Kroos, eller skal Löw forsøge sig med tre mand på midten, selvom det så vil betyde at eksempelvis en Ôzil vil blive rykket ud på kanten igen?
Gündogan kan i højere grad end Kroos og Khedira tage fat i bolden, drive den frem, lægge de dybe afleveringer. Han bryder måske deres balance, men han er også den spiller, der kan åbne et kompakt forsvar, som landsholdet har haft så svært ved de seneste to års tid.
Eksamenstid for Gündogan
I de næste par dage venter der to kampe mod henholdsvis San Marino og Italien, hvoraf den sidste er en venskabskamp. Det er selvfølgelig ikke udelukkende baseret på hans indsats i de to kampe, at han erobrer en plads på det tyske landshold de næste mange år, men alligevel kan vi godt tillade os at kalde det for en slags eksamen for Gündogan. Toni Kroos er ikke med i truppen grundet en skade, og derfor er der næsten garanti for fuld spilletid til Gündogan.
Selvom kampen mod San Marino er en kvalifikationskamp, kan Löw principielt tillade sig at eksperimentere i begge kampe, og det gør han formentlig også. Specielt kampen mod Italien bliver interessant at følge. Vil han forsøge sig med tre mand centralt for på den måde også at få Julian Weigl ind på holdet, eller fastholder han sine to mand centralt og lader Gündogan ligge side om side med Khedira?
Gündogan har de seneste par uger vist sit værd for City, når han får tildelt en central og fri rolle. Måske han gør det samme for Tyskland i den kommende tid.
