bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Eintracht Frankfurt > Guide: Fodboldrejse til Eintracht Frankfurt

Guide: Fodboldrejse til Eintracht Frankfurt

Optakt

Sådan får du billetter til Eintracht Frankfurt

Eintracht Frankfurt spiller sine kampe på Commerz-Bank Arena, hvor der er plads til 51.500 tilskuere – heraf er 9.300 ståpladser. Stadionet blev bygget i 2005 forud for VM slutrunden i Tyskland og det fik hurtigt tilnavnet Cabrio (Cabriolet), da taget kan rulles over stadion på under 15 minutter. Ideen til designet til stadion stammer i øvrigt fra et amfiteater i Zaragoza.
Frankfurts fans har til tider haft et ry for at være Tysklands ”bad boys”, men det ændrer ikke på, at stemningen på stadion er blandt de bedste i landet. Syd for grænsen snakker man stadig om den stemning Frankfurts fans skabte i forbindelse med Europa League kampen i sæsonen 2013/14. Alt afhængig af modstander, tribune og stå- eller siddepladser kan du skaffe billetter til Eintracht Frankfurts kampe for mellem €13 og €80.

Officielt billetsalg: www.eintracht.de/tickets eller i fanshoppen ved stadion.

Du kan få billetter til alle Eintracht Frankfurts kampe, hvis du køber gennem Football Travel. På den måde er du også med til at støtte Bulibold.

Transport til Frankfurt og Commerz-Bank Arena

Du kan i princippet tage enten bil eller tog til Frankfurt, men vi anbefaler nu alligevel flyveren. I sær fra Købehavn af hvor der er adskillige direkte afgange til fornuftige priser.

På kampdagen

Frankfurt er en business by, men på kampdage skiftes jakkesættet ud med den rød og sort stribede Eintracht trøje. Byen er stolte af deres hold, så gadebilledet bliver allerede tidligt på en kampdag præget af de mange fans. Vi anbefaler derfor, at du drager ind mod centrum i god tid og snuser til stemningen. Alternativt på sportsbaren ”Upper Westside” (An der Welle 7), hvor der er et interessant miks af fodboldfans og businessfolk. Ellers er ”Wunderbar” – fremragende navn – også en god mulighed.

Stadion ligger i udkanten af byen og det tager ikke meget mere end seks minutter fra hovedbanen med enten linje S7, S8 eller S9 før du er ved det rigtige stoppested. Herfra er der så yderligere mellem 10-15 minutters gå gang. Husk, at din billet også gælder til de fleste offentlige transportmidler i byen på kampdagen.

Når du ankommer til stadion er det om at i finde din plads med minimum 45 minutter til kampstart. Som nævnt kan stemningen være elektrisk, og du har ikke været til fodbold i Frankfurt, hvis ikke du har hørt hymnen ”Im Herzen von Europa”

Tips til seværdigheder

Er du på forlænget weekendophold i Frankfurt, så kan du satse på at nogle af klubberne i nærheden spiller hjemme i samme runde. Köln og Hoffenheim (Sinsheim) ligger inden for halvanden times afstand med tog, mens både Darmstadt og Mainz ikke er mere end en halv time væk.

Holder du en pause fra fodbolden så hop på byens berømte sporvogn ”Ebbelwei-Express”, hvor du mens du kører gennem byen lytter til musik og drikker egnens nationaldrik i form af æblevin. Er du mere til transport på vand, så tag på bådtur og se blandt andet den imponerende skyline.

For dem der bare vil slappe af er ”Mainufer” et godt bud. Her kan du nyde de grønne arealer, vandet og/eller en af de mange barer i området.

You may also like
Meisterschale, Bundesliga, Optakt
Sådan ser kampprogrammet for Bundesligaen 2025/26 ud:
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 9: Frankfurt er løsningen
Red Bull, RB Leipzig
Græssportsklubben RB Leipzig- den røde klud for tyske fodboldfans