Den er god nok. Det er faktisk Bundesligaens andet mest formstærke hold, der fredag aften gæster Freiburg i en kamp om vigtige point i bundstriden. Dutts tropper er ubesejret i fem kampe i træk, og nordtyskerne er derfor stille og roligt rykket væk fra den værste nedrykningsfare. Lige nu har holdet syv point ned til stregen, og med en sejr vil de ryge op på 32 point. Det pointantal var nok til at klare frisag sidste år.
Gennem sæsonen har Werder Bremen fået hug i pressen for et par store øretæver undervejs, men Dutt har været en mester i at få point i kampene mod de direkte konkurrenter. Således også i efterårets kamp mod Freiburg, hvor det dog lidt skuffende kun blev til 0-0 hjemme på Weserstadion.
En uafgjort lever Werder Bremen formentlig gerne med denne gang, selvom Freiburg er Bundesligaens dårligste hjemmehold. Faktisk har de hentet flere point ude (12) end hjemme (10) i sæsonen.
Freiburg viste i sidste runde den kynisme, de så ofte har manglet, da de besejrede Frankfurt. I den kamp blev syv afslutninger forvandlet til fire mål, og for et hold der generelt producerer få chancer, er det vigtigt, at ramme tæt på samme effektivitet mod et Bremen hold, der har forbedret deres defensiv gevaldigt i løbet af foråret.
I sine fire kampe før pausen indkasserede Wolf mål hver 26. minut, men i foråret har Bremen-målmanden og resten af forsvaret oppet sig, så indkasserede mål nu holdes til hvert 72. minut.
Bud på opstillinger:
Baumann – Sorg, Höhn, Krmas, Günter – Schmid, Schuster, Ginter, Darida – Mehmedi, Guéde
Wolf – Ignjovski, Prödl, Lukimya, Caldirola – Bargfrede, Junuzovic, Obraniak, Hunt – Di Santo, Petersen
Hold øje med:
Mehmedi – Mod Dortmund overdrev den offensive spiller sine aktioner, men i sidste uges sejr var han forrygende med to assists. Er en fremragende fodboldspiller, og skal Freiburg forbedre sin hjemmebanestatistik, skal Mehmedi spille op til sit bedste.
Hunt – Tyskeren har meldt ud, at ønsker at forlade Weder Bremen på en fri transfer efter sæsonen. Han er en af få stjerner på et ellers middelmådigt hold, og hans formkurve har været stødt stigende de sidste par runder.
Læs flere optakter her:
Mainz 05 – Bayern München: Den tidligste mester nogensinde?