BERLIN – Han kan ikke være meget mere end 10 år. Fussball gegen Nazis står der på hans hættetrøje. Sammen med sin far hænger han et banner op et par rækker foran mig. Det er rødt med et portræt af den sydamerikanske revolutionshelt Che Guevara placeret i midten.
Spillerne er lige kommet på banen. Aftenmørket har så småt tvunget solen ned bag den tætte træbevoksning. Romerlysstøv falder dovent på mine skuldre. Jeg er i det sydøstlige Potsdam fyrre minutters togtur fra det centrale Berlin på Karl-Liebknecht-Stadion – opkaldt efter medgrundlæggeren af det tyske kommunistparti.
Her spiller SV Babelsberg 03 deres hjemmekampe i Regionalliga Nordost, Tysklands fjerdebedste række. I aften er 3. Bundesliga-holdet FC Energie Cottbus gæster i semifinalen af pokalturneringen i delstaten Brandenburg. Knap en parentes i den tyske fodboldkalender. »Tag kun til Babelsberg, hvis du bedre kan lide politik end fodbold« havde jeg læst, inden jeg tog afsted. Alligevel er jeg hoppet på morgenflyet kun for at se dén kamp. Den lille drengs hættetrøjer minder mig om hvorfor.
Babelsberg var i år genstand for en aprilsnar på det tyske fodboldsite fussballtransfers.com. De skrev, at klubben var blevet købt af et par milliardærer. Og hvorfor var det så sjovt? Jo, fordi klubbens fans er antikapitalister. Ligesom de også er antirascister, antihomofober og antisexister. Noget der ikke tager mange øjeblikke at opdage på stadion.
Karl-Liebknecht-Stadions nordkurve, hvor de mest højtråbende fans står, er tilplastret med klistermærker med diverse politiske budskaber. Refugees are welcome – because no one is illegeal« står der på et. »Fussball gegen Homophobie« står der på et andet. Der er også hængt et par reklamer op for litteraturfestivalen Read Berlin og en antiracistisk aktionsuge under sloganet »Stop stramninger af asylloven«. Stadionspeakeren gør endda opmærksom på de kommende arrangementer. I en kamp mod Union Berlins andethold tidligere på sæsonen løb spillerne på banen til et banner, hvor der stod »United against the war in Ukraine.« Babelsbergs fans holder ikke kun med et fodboldhold. Også en ideologi.
Det er Welcome United 03 et eksempel på. I juni sidste år oprettede Babelsberg et hold af flygtninge fra Afrika og Mellemøsten. Planen er, at de til næste sæson tilmeldes en lokalliga. Indtil videre har de spillet træningskampe mod blandt andre det tyske forfatterlandshold og FC Lampedusa, der er et lignende tiltag i Hamborg, som fans af den venstreorienterede kultklub St. Pauli har været med til at stable på benene. Til maj skal de spille en opvisningskamp på Karl-Liebknecht-Stadion mod Weisweiler Traditionslelf, der er udvalgt hold af tidligere Borussia Mönchengladbach-spillere med over 3.000 Bundesliga-kampe i benene – holdet er opkaldt efter Hennes Weisweiler, der fra 1964 til 1975 var træner med stor succes for klubben.
Welcome United 03 er unikt ved, at de har en direkte forbindelse til en professionel klub.
»Den oprindelige idé var ret simpel; flygtninge skal have muligheden for at spille fodbold. Men projektet favner bredere end det. Vi forsøger også at hjælpe spillerne med at finde arbejde og hvad de ellers har af problemer og udfordringer,« fortæller marketingsansvarlig i Babelsberg Thoralf Höntze til ATLAS.
Fansene har spillet en stor rolle i tilblivelsen af Welcome United 03. Det var dem, der fik idéen til projektet, og indtil nu har de sponsoreret flygtningenes trøjer. Men det behøver de ikke meget længere. For nyligt indgik Babelsberg en aftale med Potsdamer Bank om et sponsorat af holdet.
En af flygtningeholdets spillere er Abdihafid Ahmed. Han spillede på Somalias U23-landshold indtil han blev tvunget til at flygte fra den militante, islamistiske gruppe Al-Shabaab. Ahmed flygtede til Europa fra Libyen med båd til Italien sammen med 177 andre. Fem overlevede.
Anden halvleg er lige gået i gang. Cottbus fører fortjent 0-1. Spillet på banen er ikke ophidsende. Jeg har set flere vellykkede afleveringer til en 7-mandskamp i Kløvermarken. Kampen på tribunerne derimod. Dén er interessant. Babelsberg-fansene har hevet et stort banner frem i pausen. »NAZISCHWEINE« står der med I’et og C’et markeret med rødt som en direkte hilsen til fangrupperingen Inferno Cottbus, der hører til på den alleryderste højrefløj. Derude, hvor det egentlig er berettiget at kalde dem nazister. I 2013 udelukkede Cottbus selv fraktionen fra hjemmebanen Stadion der Freundschaft. Det er nok kun 20 eller 30 fra Inferno Cottbus ud af et par hundreder udebanefans, men det er kun dem man lægger mærke til. De svarer igen med et banner, der sidestiller jøder og sigøjnere med skadedyr.
Inden kampen bider man mærke i det massive politiopbud. Allerede da jeg stod af toget, var der uniformerede betjente. Nu står det klart hvorfor. Cottbus-fansene kaster en regn af romerlys mod Babelsberg-fansene. De prøver også at få adgang til deres afsnit. Heldigvis lykkes det ikke. Kampen bliver afbrudt i et kvarter. Lige dér er jeg ikke klar over, at jeg står på en øm tå i tysk politik.
Højreekstremistiske hooligans er som sådan ikke et ny fænomen i Tyskland, men miljøet har aldrig været så velorganiseret som det har været de seneste år. Ifølge politienheden Die Zentrale Informationsstelle Sporteinsätze har der været en stigning i »højreekstremistisk motiveret opførsel«blandt tyske fodboldfans. Grupper, der var aktive i 90’erne, men har været anonyme i mere end et årti, viser igen deres ansigter. I 2013 var der i 16 klubber registreret en forbindelse mellem fans og højreekstremistiske miljøer. Den tyske efterretningstjeneste fortæller om et overlap på 15 procent af hooligans og nynazister. Sikkerhedsfolk på tyske stadions tror, at det tal er højere i dag.
I slutningen af oktober sidste år gik over 400 nynazister og hooligans på gaden i Köln i en voldelig demonstration arrangeret af Hooligans gegen Salafisten(HoGeSa) og det højreekstremistiske parti Pro NRW som en reaktion på, at tilhængere af en konservativ sunni-muslimsk retning ugen inden havde indtaget gaderne i Köln med deres egen demonstration.
Blandt deltagerne var den kendte nazist og Borussia Dortmund-fan Siegfried Borchardt, der siden starten af 90’erne har været et fremtrædende ansigt på den nynazistiske scene i Tyskland. I 1982 grundlagde han Borussenfront, der i Dortmunds navn begik kriminalitet mod udlændinge. Siden har han været kendt som SS Siggi.
Dengang var Borussenfront et enligt råddent æg. Det er de ikke længere. Demonstrationen i Köln udsprang af en tendens på fodboldstadions i Tyskland, hvor flere og flere nationalistiske hooligans har taget deres fodboldklubber til gidsel i kampen mod islam. 1. FC Kaiserslautern, MSV Duisburg, Hansa Rostock, Eintracht Frankfurt, Karlsruher SC, Alemannia Aachen, Fortuna Düsseldorf, Eintracht Braunschweig og altså også Energie Cottbus er nogle af klubber, der har størst problemer med nynazistiske fanfraktioner.
Den nynazistiske hooligangruppe GnuHonnters består ifølge Der Spiegel af 300 hooligans fra sytten forskellige klubber. Og de har stor magt. I både Alemannia Aachen og Eintracht Braunschweig har højreekstremistiske fanfraktioner taget magten over tribunerne og tvunget ikke-ligesindede væk.
De frø som SS Siggi såede i begyndelsen af 80’erne spirer stadig i Dortmund. De sortgule er ellers kendt for at have nogle af Europas bedste fans. Men skræller man et lag eller to af Die gelbe Wand på Signal Idunas sydtribune gemmer der sig flere brodne kar.
I 2013 var en mindre gruppe Dortmund-fans med til at arrangere en fodboldturnering for nynazistiske hooligans. Swastika Cup hed den. Og for halvandet år siden i forbindelse med en udekamp i Champions League mod Shakhtar Donetsk fra Ukraine blev en aktiv Dortmund-fan fra det venstreorienterede miljø overfaldet af to højreekstremistiske hooligans. »Dortmund bleibt rechts« råbte de, mens de slog deres medfan til blods.
Dortmunds reaktion var plakater og flyers med antiracistiske budskaber. Men det er ikke nok ifølge den tyske sociolog Gerd Dembowski. »80 procent af alle kampagner er symbolpolitik. Klubber skal uddanne deres ansatte og sætte fokus på integration gennem fanprojekter. Fodbold har et enormt socialt ansvar, som der skal leves op til,« sagde han til Der Spiegel i november 2013.
Siden har Die Schwarzgelben indført nultolerance. Alle nazisymboler på stadion bliver i dag straffet med udelukkelse. I 2014 vandt klubben det tyske fodboldforbunds Julius Hirsch-pris – opkaldt efter den tysk, jødiske landsholdsspiller, der døde under Anden Verdenskrig – for deres kamp mod højreekstremisme.
Men det er bare ikke lige sådan at løse problemet. Medlemmerne af GnuHonnters mødes aldrig det samme sted to gange og er aktive over hele Tyskland. Og så bryder de faktisk sjældent loven. Nazissymboler er ikke nok til at retfærdigøre et retsligt angreb på hele organisationen. Enkeltpersoner kan straffes, men som samlet organisation står GnuHonnters stærkere end nogensinde.
Samtidig modtager Tyskland flere immigranter end nogensinde før. Den højreradikale politiske organisation Pegida påstår, at 16,3 millioner mennesker med anden etnisk baggrund bor i landet – det er hver femte person. Og 7,4 millioner af dem har endda ikke tysk pas.
Problemet begrænser sig ikke til fodboldstadions. Ved Europa-parlamentsvalget sidste år vandt det højreekstreme parti NDP et mandat. Tidligere på måneden satte nynazister ild et asylcenter i den lille by Tröglitz i delstaten Sachsen-Anhalt. Ifølge Der Spiegels tal blev 150 flygtninge- og krisecentre angrebet i 2014. I 2012 var tallet 24.
Fussball gegen Nazis er ikke et tilfældigt budskab. Det er et organiseret netværk, der samler fodboldfans om bekæmpelsen af højreekstremisme, racisme, antisemitisme, sexisme og homofobi. En nødvendighed, for tysk fankultur har taget en ubehagelig højredrejning de seneste år. Her finder jeg også en artikel om Abdihafid Ahmed. Han siger: »Jeg er meget glad for den mulighed, som Babelsberg har givet os. I mit land kan man ikke spille fodbold. Men det er svært at blive venner med de andre flygtninge. Alle kommer med deres egne problemer. Jeg vil bare spille fodbold.«
Thoralf Höntzte håber på, at Welcome United 03 kan hjælpe Ahmed med andet end bare at stille fodboldsulten. »Her kan de få afløb for deres frustrationer. Og så er det også en mulighed for at få nye venner og en indgangsvinkel til det tyske samfund«
Kort før kampen er slut, scorer Cottbus til 0-2. Det bliver til tiende kamp uden sejr for Babelsberg. Klubben er fanget i de lavere divisioners kviksand, og har netop glippet dén pokalfinale, der kunne redde hele sæsonen, men man fornemmer ikke nogen afgrundsdyb ærgrelse hos fansene. Stemingen er let som den aftenbrise, der er fulgt med mørkets frembrud. Babelsberg 03’s succes kan nemlig ikke bare måles i to tal på en lystavle.
