Fra østtysk gigant til Regionalliga. Dynamo Berlin var DDR’s mest magtfulde hold.
”Aus ruinen auferstanden”
Da muren faldt den 9. november 1989, markerede det både enden på 40 års DDR samt en af de ligaer i Europa, hvor én klub stort set havde monopol på titlen. Hvad Bayern München i dag er i tysk fodbold, det var Dynamo Berlin for østtysk fodbold. Måden de to klubber opnåede deres monopol er dog meget forskellig.
BFC Dynamo Berlin vandt den østtyske Oberliga ti år i træk fra sæsonen 1978-1979 og frem. Dynamo Berlin vandt også to østtyske pokaltitle og deltog i mere end 50 Europa Cup kampe. I sæsonen 71-72 røg man endda først ud efter to semifinaler i pokalvindernes turnering mod Dynamo Moskva. I 1986 mødte Dynamo Berlin Brøndby IF i anden runde af Europacuppen for mesterhold, men røg dog ud med et samlet 2-3 nederlag.
Alt dette nåede BFC Dynamo Berlin på trods af, at klubben først blev etableret i 1966. Egentlig fandtes der allerede i 1949 en klub med navnet SG Volkspolizei fra Potsdam nær Berlin. Med etableringen af Sportvereinigun Dynamo – en slags overbygnings forening for alle klubber med tilknytning til de mange sikkerhedsagenturer, der fandtes i Østtyskland, ønskede centraladministrationen at etablere et stærkt hold, der hørte til i Berlin og som havde klar tilknytning til politiet. Derfor blev navnet SG Volkspolizei Potsdam i 1953 ændret til SG Dynamo Berlin.
Klubben nåede undervejs at hede Dynamo Hohenschönhausen, Dynamo Mitte Berlin inden navnet BSC Dynamo Berlin i 1966 blev vedtaget ved en stor generalforsamling i Sportpalast Hohenschönhausen, der ligger et par veludførte udspark fra det berygtede Stasi-fængsel af samme navn.
Erik Mielkes egen klub
En forklaring på den pludselige succes kan man finde i de østtyske klubbers tilhørsforhold. De fleste klubber var underlagt de store industrivirksomheder og fik navne som Chemie Halle, Carl Zeiss Jena, Kernkraftwerk Greiffswald osv. Lige syd for Cottbus ved den polske grænse lå endda en klub med det imponerende navn Energie Schwarze Pumpe, der var tilknyttet den lokale fabrikant af gaspumper, og de blev for øvrigt i 1956 en del af den første skandale i østtysk fodbold, da klubben blev smidt ud af ligaen, fordi den angiveligt skulle have brugt professionelle spillere.
Vorvärts Berlin var hærens klub mens BFC Dynamo Berlin var Stasis klub. Lederen af det berygtede hemmelige politi – Erik Mielke – havde derfor sat sig godt tilrette i præsidentstolen i Dynamo, hvorfra han kunne orkestrere alt, hvad han mente skulle ske i østtysk fodbold, hvilket var en væsentlig årsag til Dynamo Berlins overlegenhed. Både spillere og klublicenser blev flyttet rundt efter, hvad Mielke mente ville tjene DDR og Dynamo Berlin bedst.
Mielkes topstyring af alt, hvad der skulle ske i østtysk fodbold, var naturligvis med til at Dynamo Berlin udelukkende var populær hos de mest partitro østtyskere, mens klubben blev foragtet af resten af nationen.
Klubskifte med ”tommelskruer” på
Hvis Dynamo Berlin havde udset sig en spiller fra en anden klub og denne ikke ville skifte frivilligt, så blev spilleren opsøgt af en Stasi officer, der meget tydeligt forklarede, at skete skiftet ikke, så vankede der et par års militærtjeneste, hvilket oftest betød enden på den fodbold karriere. Det samme skete i Dynamo Dresden, som Dynamo Berlin dengang kæmpede med mesterskabet om.
Matthias Sammer, der senere vandt EM med et samlet Tyskland i 1996 og samme år blev kåret til årets spiller i Europa, har udtalt, at grænserne mellem Stasi og Dynamo Dresden var meget udviskede. Han var nødt til at melde sig ind ”Volkspolizei”, men da han gjorde det frivilligt, så slap han med to dage i uniform og kunne bagefter fortsætte sin fodboldkarriere. Sammers far Klaus nægtede inden VM i 1974 at melde sig ind samme sted. Det kostede ham deltagelsen ved verdensmesterskaberne.
Blandt andre velkendte Dynamospillere, både Berlin og Dresden, finder man Andreas Thom, Thomas Doll, Rainer Ernst, Ulf Kirsten og Eduard ”Ede” Geyer. Den meget bramfri Eduard Geyer blev DDR´s sidste fodboldlandstræner, og det har siden vist sig, at Geyer under dæknavnet ”Jahn” arbejdede som informant for Stasi i mere en ti år. Geyer udtalte senere: ”dem der aldrig har været en del af elitesporten i DDR kommer aldrig til at forstå, hvordan min situation var”. Det var samme Geyer, der engang sammenlignede unge fodboldspillere og deres mentalitet med den de prostituerede havde i St. Pauli.
”Die bittere wende”
Dynamo Berlin, der i 1990 skyndte sig at skifte navnet Dynamo med det mere neutrale ”FC”, blev nummer 11 i den sidste sæson af Oberligaen. Dermed kvalificerede den tidligere topklub sig hverken til 1. eller 2. Bundesliga men måtte nøjes med en plads i Reginalliga Nordost, hvor klubben dog straks rykkede videre ned i Oberliga Nordost.
Selv om Dynamo med sit nye navn forsøgte at kaste fortidens Stasi tilknytning af sig, så kunne folk naturligvis sagtens huske, hvad klubben stod for, og hvem der stod bag. Nu fik man bare hverken spillere eller midler tilført, og det betød, at FC Berlin i 2004 var faretruende tæt på konkurs.
Farvel til fortiden
I 1990erne ledte klubben efter sin nye identitet. En fanartikel forhandler havde i mellemtiden købt rettighederne til klubemblemet med det traditionelle Dynamo-D, så der måtte der et nyt klubemblem til.
Efter en masse diskussion omkring typerne på det nye logo blev man enige, og stod i 2009 klar med et nyt rundt emblem i klubbens hvid/vinrøde farver, hvor den berlinske bjørn er afbilledet, og hvor klubnavnet er skrevet med versaler.
I samme periode fik man ændret klubbens strategi således, at man stod ved og beklagede sin fortid i stedet for at prøve at tie den ihjel.
Ejendomsfirmaet Infinity blev ny hovedsponsor, og så kunne Dynamo Berlin pludselig vejre morgenluft igen.
I 2014 flyttede Dynamo fra Sportforum Hohenschönhausen retur til den gamle hjemmebane på Jahnsportpark i bydelen Prenzlauer Berg. Klubpræsident Martin Richter udtalte ved flytningen, at flytningen hang sammen med, at klubben nu vil komme tættere på det centrale Berlin og at de trafikale adgangsforhold var bedre. Samtidig slipper klubben også for navnet Hohenschönhausen, som jo har en klar reference til klubbens fortid. Lidt ironisk er det dog, at Jahnsportpark er opkaldt efter den gamle nationalist og antisemit Friedrich Ludwig Jahn. Klubben skal åbenbart spille et sted med et mere eller mindre betændt navn.I 2020 blev det besluttet, at Jahnsportpark skal renoveres, og så er Dynamo for en tid tilbage i Hohenschönhausen.
BFC Dynamo Berlin er i dag en veldrevet klub, der har forsøgt at gøre op med fortidens åg og som pt. ligger på en klar førsteplads i Regionalliga Nordost. Klubben kan således være på vej tilbage til det tyske ligasystem.
Skulle man være på de kanter og have lyst til en anderledes fodboldoplevelse, så er det let at få billetter til Dynamos kampe.
De bliver som nævnt pt. spillet på Sportforum Hohenschönhausen, hvor der er plads til 12.400 tilskuere.
Stadionrekorden var dog omkring 20.000, da Dynamo i 1972 mødte Liverpool i Europacuppen. Turen fra Flensburg til Berlin er på ca. 440 km.
Læs mere i vores store serie om fodbold i DDR
Aktion “Leder”: Stasi og den hemmelige fodbold-koldkrig
Fodbold i skyggen af hammer, passer og stasi – Hansa Rostock
Dynamo Dresden: Stasi, DDR og Tysklands mest berygtede fanskare
