Efterhånden er vi blevet vant til, at Werder Bremen er en etableret del af bunden i Bundesligaen. Denne sæson startede også frygteligt, og længe lå Werder uhjælpeligt under stregen. Men Bremen-klubben er med syv sejre og to uafgjorte i de sidste ni kampe gået fra bunden til pludseligt at kunne skimte de europæiske pladser.
Werder Bremen er blandt de største klubber i Tyskland. På Bundesligaens evighedstabel ligger de på en solid tredjeplads. Det er en storklub, men langt fra et storhold. Ved Weserfloden er selvforståelsen dog stadig, at man bør spille europæisk fodbold hvert år. Men der er langt fra dagene med UEFA Cup-finaler mod Shakhtar Donetsk og sejre i Champions League over Real Madrid.
Den nordtyske klub er en i rækken af de store traditionsklubber i Tyskland, der de senere år har tabt pusten, og med nye pengestærke opkomlinge fra blandt andet Hoffenheim og Leipzig, har fået det svært. Klareste billede på den udvikling var, da de forud for seneste sæson måtte sælge angrebsprofilen Davie Selke til netop Leipzig, fra den blot næstbedste række. Buddet var for stort, og perspektiverne i Leipzig bedre.
De seneste sæsoner har været direkte til glemmebogen, og denne sæson startede også frygteligt for Werder Bremen. Allerede efter tre runder fik det konsekvenser, og Viktor Skripnik blev fyret. Ind kom u/23-træner Alexander Nouri.
Nouri fik en svær start og lignede længe ikke den rette mand. Ligesom i efterårssæsonen lagde Werder foråret ud med fire nederlag på stribe og var længe blandt de absolut største nedrykningskandidater. Men siden nederlaget til Mönchengladbach i midten af februar har nordtyskerne ikke tabt i ni kampe, og kun to gange har de smidt point.
Werders turn around er uden tvivl imponerende. Den leder tankerne tilbage på 14/15-sæsonen, hvor klubben også lå begravet i bunden. Her kom Skripnik ind, og via en lang sejrsstime endte de solidt i midten. Men er Werder tilbage nu, eller går de i stå igen, lige som sidste gang de formåede ”the great escape”?
Den katastrofale start
Bremen-klubben gik ind til den nye sæson i Bundesligaen efter at have været i gennem en alt andet end rolig sommer. På et hængende år blev Bundesliga-tilværelsen sikret i sidste spillerunde på et ål i de absolut sidste minutter. Sportschefen Thomas Eichin blev fyret, og ind kom den tidligere anfører Frank Baumann.
Han solgte profilerne Jannik Vestergaard og Antony Ujah for store summer og har ellers fået til opgave at trimme truppen for de mange fejlkøb, som klubben har gjort de senere år.
Werder begyndte katastrofalt. Foruden den dårlige start i Bundesligaen, røg de ud til pokaldræberne fra Lotte i første runde af DFB-pokalen. Hjemvendte Max Kruse blev i samme kamp skadet og var ude i flere måneder. Forsvaret var hullet som aldrig før set, og eneste reelle lyspunkt var nyindkøbet Serge Gnabry, der har vist sig som et kæmpe scoop. Men han var i efteråret også Werders eneste reelle offensive våben.
Selvtillid kan gøre meget
Men hvad har ændret sig for Werder Bremen? Inden Werders nuværende stime, tabte de også fire på stribe, men ret skal være ret: Modsat efteråret, så var spillet bestemt ikke til nul point. Werder var med i alle kampene og fortjente point i samtlige kampe.
Vendepunktet kom i Mainz. De leverede en god præstation og fik kæmpet sejren hjem, mens de efterfølgende kampe mod Wolfsburg og Darmstadt gav Werder yderligere seks point. I begge kampe havde Werder dog marginalerne med sig, og i princippet kunne de lige så godt have tabt begge opgør. Men Werder har vist sig enormt effektive. De er blevet langt bedre til at omsætte chancer til mål. Tag bare 5-2-sejren over Freiburg: Werder havde otte skud mod mål, fem af dem gik ind.
Men heldet og effektiviteten er naturligvis ikke alt. Werder spiller nu med en enorm optimisme og med masser af tempo i det offensive. Spillerne ved, at de er i stand til at lave mål og jagter altid det næste mål fremfor at prøve at forsvare en føring hjem. Lysende eksempler er 3-0-sejrerne over Leipzig og Schalke.
Nouri har dertil fået stabiliseret holdet meget. Men væsentligst, så har profiler som Zlatko Junuzovic, Max Kruse, Gnabry og naturligvis Thomas Delaney i den grad præsteret i foråret. Og så har Werder endelig fået en målmand, der kan tage med hænder igen. Ikke siden Tim Wiese har Werder haft en kvalitetsmålmand, men nu lysner det på den front. Felix Wiedwald er gået fra ikke at blive betragtet god nok til ligaen, til nu at have været på ugens hold flere runder i træk. Wiedwald har dog også fået lov til at se god ud. Nouri har i nogen grad fået styr på forsvaret, men de tillader stadigvæk enormt mange chancer i mod sig. For at dette ikke blot skal forblive en stime, så kræver det, at Werder i endnu højere grad får styr på defensiven.
Fra 4-2-2-2 til en 3-5-2
Nouri virkede tidligere til at famle efter den rigtige taktik. Længe spillede de med en fireback-kæde, men han har ændret formationen til, at udgangspunkt nu er en trebacks-kæde. Mest af alt virkede denne løsning egentlig som et forsøg på at lukke ekstra af. Og ofte er det også nærmere for en bagkæde med fem spillere, som Nouri praktiserer, hvor wingbackerne trækker ned. Denne formation virker dog for Werder, de lukker bedre af, mens de i offensiven har formået at skabe en dynamik i spillet og en direkthed, som gør ondt på mange modstandere.
Werder Bremen har efterhånden også fået stabiliseret midtbanen, og her må betydningen af Delaneys tilgang i vinters ikke undervurderes. Det er ikke kun i de danske medier, at lovprisningen har været stor, det har den også været i de tyske medier. Han har ikke blot leveret gode præstationer, men har bidraget til, at andre også har hævet niveauet og kunne spille mere frigjorte. I Werder har han en mere defensiv placering, end han havde i FC København, hvor han ligger som seks’er i Nouris system. Bremen spiller dog oftest med tre centrale midtbanespillere, og det giver ham plads til også at komme med frem, hvilket også har kastet et hattrick af sig. Og så har spillere som Max Eggestein også grebet chancen på midtbanen, ligesom Florian Grillitsch har vist sig stabil. At spille med tre centralt, frem for to, har også givet mere offensiv frihed til Junuzovic. Han har virkelig forbedret sig i forhold til efterårssæsonen, og offensivt er han igen blevet en vigtig skikkelse på Werder-holdet.
Dertil kommer også Max Kruse, som har en stor andel i Werders opblomstring. Han var skadet i store dele af efterårssæsonen, og da han kom tilbage, virkede han ikke til at være i form. Men i foråret har han været lederskikkelsen på Bremens hold. Han har været forrygende. Han binder offensiven sammen og dikterer spillet på den sidste tredje del. Han er dygtig til at holde i bolden og træffer oftest de rigtige beslutninger, og så har han tilmed også lavet sine mål. Dertil har Werder i Gnabry også haft en offensiv kraft, som han har linket godt op med. Han har i skrivende stund scoret ti mål, og det er i den grad nævneværdigt, at Werder de seneste fem kampe, har måtte undvære Gnabry. Her vandt de altså to gange 3-0. Werder har fået flere spillere, som kan tage over i offensiven.
Det er dog ikke kun spillerne, som har vist bedre tegn. Nouri har vist taktisk fleksibilitet i foråret. Senest i udekampen mod Frankfurt skiftede han system efter blot en halv time. Werder var under pres, og han tog forsvarsspilleren Veljkovic ud, satte Florian Kainz ind og skiftede fra 3-5-2 til 4-4-2. Kort efter førte Werder 2-0.
Hvor står Werder så nu?
Werder Bremen har indiskutabelt forbedret sig under Nouri, men det har langt fra været overbevisende sejre alle sammen. Offensiven er stærk og rummer gode navne, som klubben bør gøre meget for at holde på. Der er potentiale i at bygge holdet op om Junuzovic, Kruse, Delaney, Gnabry og Bartels. Gnabry bliver svær at holde, men en vigtig pointe ift. Junuzovic og Kruse er, at de har nået en vis alder, som gør, at de ikke nødvendigvis skal afsted til en større klub. Der er derfor god mulighed for at kunne holde på dem.
Men defensiven halter stadigvæk, og Baumann skal prioritere at forstærke holdet her. FC Københavns stærke svenske back Ludwig Augustinsson kommer til sommer, men specielt i midterforsvaret mangler der profiler. Der har længe været løse rygter om muligheden for, at Per Mertesacker kunne vende tilbage. Kan han holde sig skadesfri, vil han være en glimrende tilføjelse. Med Mertesacker får de defensiv lederskab på holdet, og han vil kunne hjælpe til at genopbygge vinderkulturen i klubben.
Werder har også brug for en der kan lave målene. Claudio Pizarro bliver ikke yngre, og han ligner en mand der stopper til sommer. Alternativet til ham er den tidligere AGF’er Aron Johannson, som ikke har vist sig god nok til Bundesligaen. Her kunne Bremen godt bruge en decideret spydspids. På nuværende tidspunkt tales der om et tilbagekøb af Davie Selke. Prisen kan dog blive et problem, men han ligner en oplagt transfer, eventuelt på en lejeaftale.
Det er værd at notere sig, at fremtiden for Nouri i Bremen endnu er uvis. Ganske vist går der ikke længere rygter om en fyring i denne sæson, men endnu mangler kontrakten, som udløber til sommer, at blive forlænget.
Werder Bremen bør naturligvis beholde Nouri. Andet ville være utroværdigt, når klubben befinder sig i den situation, som den gør. Werder har brug for kontinuitet, og de oplagte kandidater til at tage over synes heller ikke at være derude. Men holdets succes er baseret på en enorm gejst, og når det bliver hverdag igen for Werder i Bundesligaen, har de brug for at vise, at de har en god defensiv struktur at kunne falde tilbage på. Nouri er kommet langt, men det har han endnu ikke bevist.
På søndag møder de HSV i Nordderbyet. De har ligeledes ramt en stime og arbejdet sig væk fra nedrykningsstregen. Vigtigheden af denne kamp er enorm, for vinderen kan med al sandsynlighed se sig fri fra nedrykningskampen.
