bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Dortmund indfører gratis offentlig transport i hele Tyskland til klubbens hjemmekampe

Dortmund indfører gratis offentlig transport i hele Tyskland til klubbens hjemmekampe

Borussia Dortmund, Offentlig transport, fodboldrejse, Signal Iduna Park

Med et nyt tiltag bliver det fra den kommende sæson af gratis at tage offentlig transport, uanset hvor i Tyskland du kommer fra, hvis du skal se Borussia Dortmund spille på hjemmebane.

Øl, bratwurst, ståpladser og billige billetpriser. Tyskland har som få lande skabt en unik fankultur, hvor det at gå til fodbold er en oplevelse langt udover de 90 minutter. Det er samtidig let at gå til fodbold i Tyskland og ikke mindst at komme frem og tilbage fra stadion med offentlig transport. Din billet til kampen, gælder nemlig også som billet til både bus, metro og tog i regionen på kampdagen, men nu går Borussia Dortmund skridtet videre fra den kommende sæson af.

Den tyske klub har nemlig lavet en aftale, der sikrer gratis offentlig transport til og fra Signal Iduna Park på kampdage, uanset hvor i Tyskland, du kommer fra. Så er du eksempelvis på forlænget fodboldweekend i Berlin, og ser Hertha spille en fredag, så kan du nu tage toget gratis til Dortmund om lørdagen, og hjem igen samme dag, inden du måske drager videre mod Frankfurt om søndagen.

Udover at lette besværet med transport frem og tilbage for fans, der kommer langvejs fra, så er en af målsætningerne med det nye tiltag også at nedbryde CO2-udslippet, da man fra Dortmunds side håber, at flere fans vælger at lade bilen stå og i stedet benytter sig af den offentlige transport.

Det var også Dortmund, der helt tilbage i 1990 indførte den populære kombiticket, hvor ens kampbillet også giver gratis adgang til offentlig transport i regionen på kampdagen, og som samtlige 1. og 2. Bundesliga siden har indført. Ligesom dengang er håbet igen, at de andre klubber også på sigt vil forsøge at indgå lignende aftaler om gratis offentlig transport i hele landet i forbindelse med hjemmekampe.

Læs også: Guide: Fodboldrejse til Borussia Dortmund

 

Foto: bvb.de

You may also like
St. Pauli, Stadionguide, spilletidspunkter
Spilletidspunkter for runde 7-12 i Bundesligaen og runde 10-15 i 2. Bundesliga
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Kampprogram for 2. Bundesliga 2021/22: Schalke og HSV åbner – Nordderby i 7. spillerunde
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22
Kampprogram for Bundesligaen 2021/22: Bayern åbner mod Gladbach
Stadion, fodboldrejse, guide, Mainz 05, optakt
Guide: Fodboldrejse til Mainz 05