bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > DFB åbner sag mod Sancho, Hakimi, Thuram og McKennie efter støtte til George Floyd

DFB åbner sag mod Sancho, Hakimi, Thuram og McKennie efter støtte til George Floyd

George Floyds tragiske død i Minnesota, hvor en politibetjent i næsten ni minutter sad med knæet på George Floyds hals og dermed kvalte ham, har ikke kun skabt stor opstandelse i USA. Over alt i verden er folk gået på gaden for at protestere mod den racisme, der fortsat hærger i USA.

I weekenden så vi så også flere Bundesligaprofiler, der viste deres støtte til George Floyd og sendte politiske budskaber i forbindelser med scoringer.

Schalkes Weston McKennie spillede hele kampen mod Werder Bremen med et armbånd, hvor der var skrevet “Justice for George”, mens Dortmunds Jadon Sancho og Achraf Hakimi efter deres scoringer i kampen mod Paderborn valgte at vise deres svedtrøje hvorpå de havde skrevet “Justice For George Floyd.”

Bundesligaprofilerne har fået fuld opbakning fra deres respektive klubber, ligesom Gladbachs Marcus Thuram fik det, da han i en protest mod situationen i USA gik ned på det ene knæ efter sit mål mod Union Berlin. En aktion flere amerikanske sportsudøvere i både NFL og NBA har udøvet gange, og som blev indledt af Colin Kaepernick i 2016 som en protest mod politivolden mod særligt sorte i USA.

Overalt er Marcus Thuram, Jadon Sancho, Weston McKennie og Achraf Hakimi blevet hyldet for deres protester, og deres mod til at ytre sig, men nu har det tyske fodboldforbund, DFB så valgt at kigge nærmere på de fire spillere, da det ikke er lovligt at komme med politiske budskaber og dermed blande sport og politik.

Hvis de bliver kendt skyldige i at have forbrudt sig mod reglerne, kan der alt afhængigt af straffen vente en bøde eller karantæne.

DFB vil dog næppe score mange point i tilfælde af en sådan straf, da de selv har søsat flere initiativer for at komme racismen i fodbold til livs, ligesom der fra klubbernes side er gjort meget for at sparke racisme ud af fodbolden.

Se nogle af episoderne fra weekendens protester herunder.

You may also like
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst
Dortmund bekræfter: Jadon Sancho skifter til Manchester United
Den tyske rygtebørs: Jadon Sancho til United, mens både Liverpool og Tottenham kigger mod Gladbach
Borussia Dortmund, BVB, Optakt, Højdepunkter
Højdepunkter: RB Leipzig – Borussia Dortmund 1-4 (DFB Pokalfinale)