bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Når fodbolden markerer sit ståsted

Bør man holde sport og politik adskilt? Det har været omdiskuteret den seneste tid i Tyskland. I udlændingedebatten har flere fangrupperinger og klubber markeret deres standpunkt, hvor enkelte klubber sågar har taget afstand til AfD.

Udlændingedebatten er fortsat et helt centralt politisk emne i Europa, og det er ingen undtagelse i Tyskland. Tilbage i august og september kulminerede debatten efter urolighederne i Chemnitz, og vi ser, hvordan den politiske kamp igen er rykket ind på tribunerne. Men som noget nyt har flere Bundesliga-klubber også positioneret sig klart i debatten.

Den 13. oktober var der i Berlin mere end 200.000 mennesker samlet for at demonstrere imod den europæiske højredrejning – heriblandt fangrupperinger fra flere forskellige tyske klubber. Dertil har kultklubben Babelsberg 03 lanceret kampagnen ”Nazis raus! aus den Stadien“, som også flere andre klubber har taget til sig. Men særligt markant er det, at klubber som Werder Bremen og Eintracht Frankfurt har taget direkte afstand til et parti som Alternative für Deutschlad (AfD), som er blevet et symbol på højredrejningen i tysk politik.

Her er det spillere fra Fortuna Düsseldorf, som under opvarmningen er iført t-shirts for Nazi Raus!-kampagnen. 

Politiske magtkampe er langt fra et nyt fænomen i den tyske fankultur. I 80’erne voksede en højreradikal hooliganscene frem, mens ultras-bevægelsen, som ofte var venstre-orienterede, gjorde sit indtog i 90’erne. Disse tendenser er også set i nyere tid, hvor mange fangrupperinger har oplevet politisk motiverede interne magtkampe, som i mange tilfælde har ført til overfald. Vi har også i nyere tid set, hvordan særligt flygtninge- og immigrant-debatten har præget den tyske fanscene. I 2014 opstod blandt andet den islamfjendtlige sammenslutning af tyske hooligans, ’HoGeSa’ (Hooligans gegen Salafisten red.), hvor mere end 4.000 hooligans og nynazister demonstrerede i Köln imod radikale islamister. I 2015, da flygtningekrisen var på sit højeste, kunne man på næsten et hvert Bundesliga-stadion se de karakteristiske ”welcome refugees”-bannere, hvor fangrupperingerne udviste deres sympati med de mange flygtninge.

Klubberne har ligeledes markeret sig i flygtningedebatten ved initiativer, som skulle støtte flygtninge. Dortmund og St. Pauli spillede blandt andet en velgørenhedskamp i 2015, mens Schalke 04 med deres kampagne ”#stehtauf” opfordrede folk til at tage stilling og støtte flygtningene.

Tilfældene med Werder og Eintracht markerer dog et skelsæt. Hvor de øvrige kampagner har handlet om menneskelige værdier og afstandtagen til racisme og homofobi, ser vi nu klubber markere sig imod et etableret politisk parti, som ved valget i 2017 fik 12,6 procent af stemmerne.

Kan man være fodboldfan og samtidigt stemme AfD?

I et interview med den Bremen-baserede avis ’Weser Kurier’ tog Werders præsident, Hubertus Hess-Grünewald, afstand fra AfD, da han blev bedt om at forholde sig til Werder-fansenes aktion under hjemmekampen mod Nürnberg den 16. september.

I pausen fremviste Ostkurven mere end 50 antiracistiske bannere – en aktion initieret af ultras-fraktionen ’Caillera’, der på baggrund af de nylige optøjer og demonstrationer i Chemnitz ville markere deres modstand imod højreradikale.

Her gjorde Hess-Grünewald det klart, hvilke værdier Werder Bremen tillægger sig. Han tog afstand til højreradikale og hyldede, at fansene havde taget afstand imod højrepopulistiske tendenser. Han lod sig samtidigt citere, ”Jeder AfD-Wähler sollte schon wissen, dass es ein Widerspruch ist, Werder gut zu finden und die AfD zu wählen.”, hvilket bedst kan oversættes til, at enhver AfD-vælger bør vide, at det er et mismatch mellem dét at holde med Werder Bremen og samtidigt stemme AfD.

Klubben valgte sågar efterfølgende at lægge et tweet ud med citatet, og gjorde det dermed til en officiel udmelding.

Werders udmelding blev mødt med positive reaktioner fra præsidenten for Bremens fodboldforbund og lokalpolitikere fra SPD, der hylede at klubben tog afstand fra højreekstreme. Ikke overraskende medførte det kritik fra AfD’s Alexander Tassis, der kaldte det en skandale, at Werder Bremen nu var blevet en del af Merkels ”flygtningeindsustri”.

Werder-fansenes aktion i hjemmekampen mod Nürnberg d. 16. september 2018 

Werder er ikke den eneste klub, der aktivt har taget afstand til AfD. Tilbage i januar forklarede Peter Fischer, præsident hos Eintracht Frankfurt, på klubbens årsmøde, at man ikke kan være medlem af klubben og samtidigt være AfD’er.

Fischer indledte sin tale ved at opremse Eintrachts værdier, der omfattede rummelighed, tolerance og inklusion og modstander af diskrimination og racisme. Han nævnte, at klubben var politisk, men partipolitisk neutral, så længe partierne stod i overensstemmelse med disse værdier. I sin tale fortsatte han og remsede citater fra en række AfD-politikere op. Blandt andre Alexander Gaulands ord om Jerome Boateng, som han kaldte en god fodboldsspiller, men ikke en person, han ville bryde sig om at have som nabo.

Herefter spurgte han retorisk, hvordan det at være medlem af Eintracht i så fald kunne hænge sammen med at stemme AfD, hvortil han kaldte de to standpunkter uforenlige.

På et pressemøde i februar forholdte Freiburg-træner Christian Streich sig til Peter Fischers kommentar. Han delte bekymringen om den europæiske højredrejning, men så sig ikke enig i boycuttet af bestemte partier. Han har dog i andre sammenhænge kommenteret behovet for, at en samlet Bundesliga i højere grad positionerede sig imod højreradikale.

Bør fodbolden påtage sig en politisk rolle?

Werders udmelding kommer i kølvandet af, at Ralf Rangnick, sportsdirektør i RB Leipzig, tilbage i september gav sit besyv på fodboldens rolle i samfundet. Han har forklaret, at holdninger som Eintrachts mod AfD vil man som klub ikke indtage. Han var af den mening, at fodbolden ikke burde positionere sig politisk. Man burde som fodboldklub i stedet være bevidst om at indtage en apolitisk rolle.

Dertil aflyste RB Leipzig i foråret en venskabskamp mod netop Babelsberg, og fra mange sider blev det spekuleret i, hvorvidt det skyldtes, at man ikke ønskede at tage stilling til højreekstremister; en påstand Leipzig-klubben dog har afvist.

Ragnicks holdning deler de dog ikke hos Hertha BSC. Her var sportsdirektør Michael Preetz gæst i ZDF-programmet ’Das Aktuelle Sportstudio’. Her blev han bedt om at forholde sig til hvorfor, at spillerne under opvarmningen havde båret overtrækstrøjer med teksten ”I Berlin må du være alt. Bare ikke racist.”, samt hvor meget fodbolden kan tillade sig at blande sig i det politiske. Her forklarede han, at han ikke delte Rangnicks holdning om en apolitisk position. Preetz sagde videre, ”at vi i fodbolden har en stor platform. Der er enorm interesse om os. Det er vores forbandede pligt at vise vores holdning, særligt, når landet bevæger sig i en gal retning”, og lagde yderligere vægt på, at der var store samfundsmæssige problemer med udgangspunkt i højredrejningen.

Politik har altså indtaget en større rolle i fodbolden den senere tid i Tyskland, og forestillingen om, at politik og foldbold bør være to adskilte størrelser, er under pres i disse år. Det bliver interessant at følge udviklingen i fremtiden og hvilken betydning disse klubbers positionering får for resten af Bundesligaen.

 

Foto: F95.de

Relateret
You may also like
Das Sommermärchen – andet afsnit
Mediano bulibold podcast: Tilskueruroligheder, Lahm-farvel og Keegan
St. Paulis kommercielle hovedbrud
Fodbold er fodbold og politik er politik