Tyskerne kom flyvende fra start med en fornem 4-0 sejr mod Portugal, hvor især Thomas Müller løb med overskrifterne. Vi ser nærmere på det, der blev Löws taktiske triumf, og analyserer også på, hvor der stadig skal ske forbedringer frem mod de kommende kampe.
Opstilling:
Neuer – Boateng, Hummels (Mustafi), Mertesacker, Höwedes – Lahm, Khedira, Kroos – Özil (Schürrle), Götze, Müller (Podolski)
Patricio – Pereira, Pepe, Alves, Coentrao (Almeida) – Veloso (Costa), Moutinho, Meireles – Nani, Ronaldo, Almeida (Eder)
Nyt system:
Siden EM 2008 har Löw foretrukket en 4-2-3-1 opstilling, men mod Portugal var udgangspunktet en mere klassisk og flad 4-3-3. Største ændring i forhold til tidligere var i defensiven. De sidste par år har det tyske spil været kendetegnet ved hurtige angrebsivrige folk på backerne, men til denne slutrunde har Löw valgt at bruge fire midtstoppere i det bagerste geled. Boateng og Höwedes var valgt til de to yderpositioner, mens midtbanen var mere kompakt med Lahm liggende bagved Khedira og Kroos. Første gang dette system blev afprøvet var i testkampen mod Armenien i begyndelsen af juni måned.
Den defensive tilgang:
Selvom det blev til en flot 4-0 sejr, var det et mere defensivt-indstillet Tyskland, end vi har set tidligere. Kroos var den mest offensive af de tre centrale midtbanespillere, men han indtog rollen som dirigenten fra en mere tilbagetrukket position, end Özil har gjort det de senere år. Hans lange diagonal bolde var med til at sætte de tre angribere i scene, uden at han selv blev trukket for langt væk fra sin position centralt. Det gav tyskerne en ekstra spiller på midten, og var stærkt medvirkende til at Moutinho og Meireles aldrig fik tid til at ligge og styre spillet.
Lahm indtog rollen som den defensive midt, der tidligere har tilhørt Khedira. Real Madrid spilleren har sine styrker i det defensive, men han er bedst, når han har nogen til at dække områderne bag ved ham. Det giver ham også muligheden for at gå med frem, når chancen byder sig, og det var ved at blive farligt i et par situationer mod Portugal.
I forsvaret var det tydeligt, at det var Boateng, der havde tilladelsen til at gå med frem, mens Höwedes udelukkende koncentrerede sig om at holde Nani ude af kampen. Akkurat som ved EM 2012 have Boateng med undtagelse af en enkelt situation tidligt i kampen, godt styr på Ronaldo. Lahm lå ofte som ekstra gardering, når Ronaldo modtog bolden på venstrefløjen, ligesom Müller også var nede at hjælpe til.
Rhythmuswechseln:
Glemt alt om Gegenpressing. Det nye tyske ord ved denne slutrunde bliver Rhytmuswechseln. Müller, Götze og Özil lå konstant og skiftede både position og tempo i angrebsspillet, og det skabte stor uro i Portugals defensiv. Inden kampen var det ventet, at Podolski ville begynde i stedet for Götze, men Löw valgte rigtigt ved at satse på Bayern München spilleren i stedet. Hans intelligente dybdeløb skabte, udover straffet, en masse situationer, der var ved at resultere i scoringer, ligesom han selv var tæt på undervejs. I Reus’ fravær får han en stor rolle i denne turnering, da han er mere uforudsigelig i sit spil end eksempelvis Podolski og Schürrle. I den brasilianske varme har Löw været tvunget til at give afkald på sit høje presspil, og det gjorde at han kunne tillade sig både at have Götze og Özil med fra start.
Kampens helt store oplevelse var selvsagt Thomas Müller, der viste, at Tyskland ikke nødvendigvis behøver en spidsangriber. “Revisoren” scorede et hattrick, der næppe kunne være udført meget mere Müllersk, end tilfældet var. Han skabte chancer ud af ingenting, og var ikke så låst som i eksempelvis testkampen mod Armenien. Hans force er, når han kan foretage sine løb ind i feltet fra forskellige positioner, og det var muligt i går grundet den konstante vekslen blandt de tre forreste. I en stram tysk organisation er angriberne de eneste, der har tilladelsen til at falde ind og ud af deres normale positioner.
Özils formdyk
Det var bedre end længe, men Özil er stadigvæk ikke i den form, der automatisk sikrer ham genvalg til næste kamp. Skulle have scoret på sin friløber i anden halvleg, ligesom han ikke var lige så synlig i det offensive, som Müller og Götze var det. Podolski og Schürrle står begge klar i kulissen og kan bringe noget speed til den tyske offensiv, men mod større nationer skal der mere til. Khedira og Kroos er bundet af deres defensive opgave og bringer ikke meget til offensiven, så det er op til de tre forreste at skabe alt det kreative.
Hummels skade
Udover scoringen leverede Hummels en stor kamp i går, hvor han sammen med Mertesacker havde godt styr på først Almeida og siden Eder. Umiddelbart efter sin udskiftning gav han en opadvendt tommelfinger op til de tyske fans, som en indikation på, at det formentlig ikke står så slemt til med hans skade. Tyskland har allerede haft mange skader og er især sårbare rent defensivt. Hvis de som ventet vælger at køre videre med fire midtstoppere i startformationen, er eneste direkte erstatning i truppen Freiburgs Ginter.