Tre spillerunder skulle der gå, før vi fik første trænerfyring, og blot halvanden mere før vi måtte sige farvel til den første sportsdirektør. Efter et længere tilløb er den tidligere landsholdsspiller Fredi Bobic fortid i Stuttgart.
Da Stuttgart-præsident Bernd Wahler lørdag gik på tv efter 2-0 nederlaget mod Hoffenheim og udtalte, at klubben havde den største tillid til Bobic’ evner som sportsdirektør, vidste de fleste godt, hvad klokken var slået. For er der noget, der er sikkert i en ellers usikker branche, så er det, at en tillidserklæring er omtrent ligeså meget værd som Tim Wiese på en fodboldbane.
I forrige uge var det HSV-boss Karl Gernandt, der sagde, at det var 120 procent sikkert, at Mirko Slomka også var træner for Hamburger SV i den kommende kamp, hvorefter Slomka blev hældt ud dagen efter.
For Fredi Bobic’ vedkommende har fyringen været længe undervejs. Den tidligere angriber har en helt særlig status i Stuttgart efter sin tid i klubben i midt 90’erne, hvor han brillerede sammen med Giovane Elber og Krassimir Balakov, i det der blev omtalt som den magiske trekant, men som sportsdirektør har han ikke været i nærheden af samme niveau. Nuvel, det blev til en fornem sjetteplads i 2011-2012 sæsonen, men i de fire år med Bobic i spidsen er det også blevet til to 12. pladser samt sidste sæsons 15. plads. Derudover har hele seks forskellige trænere i samme periode stået i spidsen for Die Schwaben.
I denne sæson er man begyndt i samme elendige dur, hvor det i de første fire runder blot er blevet til et enkelt point, og fansenes bannere med skriften Bobic Raus under sidste uges kamp, var så den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.
Men hvorfor er det gået så galt for Stuttgart?
Det vil være alt for ensidigt at skyde hele skylden på Bobic, men han bærer en stor del af ansvaret.
I løbet af sin tid har han brugt lidt over 43 millioner euro på nye spillere, men det er bestemt ikke prangende, hvad han har fået ud af sine investeringer. Noget af det første han gjorde var at bringe italienske Camoranesi til klubben i et forsøg på at signalere ambitioner, men verdensmesteren anno 2006 nåede kun syv kampe og enkelt scoring før han fandt ud af, at Stuttgart ikke var det rigtige valg.
Sidenhen er spillere som Mohammed Abdellaoue, Georg Niedermeier, William Kvist og Karim Haggui hentet til for betragtelige beløb, uden at nogen af dem af den grund har slået igennem. Eneste fuldtræffer de sidste par år har groft sagt været købet af Ibisevic, der har leveret på et stabilt niveau over en længere periode. Uden ham havde både Bobic og Stuttgart været færdige i Bundesliga-sammenhæng allerede sidste år.
Forud for denne sæson spenderede Bobic så 8,5 millioner euro på Filip Kostic og Daniel Ginczek, og selvom det er tidligt at udstede profetier, så ligner i hvert fald sidstnævnte endnu en tilføjelse til listen over fejlindkøb. Generelt har det været svært at se den sportslige linje, i de handler Stuttgart har gjort, og det har også ledt til flere kontroverser for Bobic undervejs.
I de fleste klubber har sportsdirektøren og træneren som regel en konstant dialog angående nye spillerindkøb, men i Stuttgarts tilfælde har det oftest været fornemmelsen, at Bobic har haft både det sidste og næstsidste ord, når der skulle handles. Forrig sommer var Labbadia i hvert fald ikke tilfreds med det, han havde fået at arbejde med og kom med en direkte kritik af indkøbene. Resultatet blev, at han blev fyret kort tid inde i sæsonen, og sådan har tendensen egentlig været indtil nu, hvor bestyrelsen (endelig) indså, at Bobic måske bærer en større del af ansvaret for den sportslige krise, end først antaget.
For en sportsdirektør bærer ikke blot ansvaret for de spillere, der kommer ind, men i høj grad også for de spillere der går den anden vej, og her har Bobic fejlet godt og grundigt. I marts måned lykkedes det at forlænge kontrakten med stortalentet Timo Werner, men ellers har Stuttgart de sidste par år skilt sig af med flere lovende spillere som Sebastian Rudy, Ermin Bicakcic, Bernd Leno, Kuzmanovic, Shinji Okazaki, Ibrahima Traore og Rani Khedira.
I tilfældet Leno var situationen lidt anderledes, da Stuttgart allerede havde en ung, lovende målmand i Sven Ulreich, men for de resterende gælder det, at de enten fik lov til at gå gratis eller for yderst beskedne beløb, set i forhold til deres værdi i dag.
Nu er Bobic så selv røget ud ad bagdøren, og spørgsmålet er, om vi igen får ham at se i Bundesligaen og i givet fald i hvilken rolle. For det er lidt med den kære Fredi, som det er med Augustin i den klassiske tyske folkevise.
Geld ist weg, Mensch ist weg,
Alles hin, Fredi!
Ach, du lieber Fredi,
Alles ist hin!
(Pengene er væk, folkene er væk,
Alt er væk, Fredi,
Oh, du kære Fredi,
Alt er væk)
