bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Rundens hold i Bundesligaen – Uge 5

Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Rundens hold – Uge 5 (4-2-3-1):

 

Screen Shot 2014-09-25 at 12.08.06

Tor
Ralf Fährmann – FC Schalke 04
For første gang i sæsonen lykkedes det for Schalke at hente alle tre point og samtidig holde nullet i kampen mod Werder Bremen, hvor Fährmann igen fik vist, at når han rammer sit topniveau, så er han blandt ligaens bedste målmænd.


Abwehr
Sebastian Rudy – Hoffenheim
Begynder mere og mere at ligne et seriøst bud på Tysklands fremtidig højre back. Der var enkelte skønhedsfejl i det defensive, men offensivt bringer han en masse. Mod Freiburg havde han tre chanceskabende afleveringer, ligesom han også selv kom på måltavlen.

Timm Klose – Wolfsburg
Var valgt i stedet for Robin Knoche, og selvom Wolfsburg tabte i hovedstaden, så leverede Klose end absolut godkendt præstation.

Roman Neustädter – FC Schalke 04
Gør sig normalt på midtbanen, men grundet skader var han rykket ned i forsvaret, hvorfra han var sit holds bedste i 3-0 sejren. Seks brudte angreb, pasningsprocent på 86 og en enkelt scoring er nøgletallene i en solid præstation fra Neustädter.

Christian Fuchs – FC Schalke 04
Har fået en del spilletid på det seneste grundet de mange skader, og han har i den grad grebet chancen. Fik lukket af for Bartels og Di Santo og lagde op til en scoring i den anden ende.


Mittelfeld
Daniel Didavi – VfB Stuttgart
Stor kamp af den offensive spiller. Arbejdede sammen med resten af Stuttgart-holdet hårdt og udnyttede iskoldt to store Dortmund fejl til at score to mål fra tæt hold.

Jannik Vestergaard – Hoffenheim
Bayern fans vil måske mene, at enten Alonso eller Lahm havde fortjent pladsen her, men det var altså en helstøbt præstation, det som Vestergaard leverede tirsdag aften. Grundet Rudys nye plads som højreback er der opstået et hul på den defensive midtbane, og her viste danskeren, at han er klar til at gribe den chance. Vandt hele syv dueller på midten, og så var han ikke mindst manden med den udlignende scoring i overtiden.

Arjen Robben – Bayern München
Hollænderen var tilbage i startformationen, og selvom han ikke kom på måltavlen, så var det tydeligt at se, hvilken indvirkning han har på holdet. Robben er Bayerns mest direkte spiller, og mod Paderborn gled han på gang igennem på fløjen og var også ophavsmand til en enkelt assist.

Mario Götze – Bayern München
Super Mario virker til for alvor at finde fodfæste i Bayerns startopstilling, og mod Paderborn var han eminent. Som de øvrige medspillere bliver han også væsentligt bedre af at have en spiller som Robben på den anden kant. To scoringer og rundens spiller.

Max Kruse – Borussia Mönchengladbach
En stærk kandidat til titlen som rundens spiller. Var ganske enkelt i særklasse mod Hamburg og præsterede at skabe hele syv chancer i åbent spil, hvilket er mere end nogen anden spiller i en af de europæiske top 5 ligaer har præsteret i denne sæson.

Sturm
Mike Frantz – SC Freiburg
To skud på mål inden for to minutter med to mål til følge. Frantz gjorde ikke det store væsen af sig, men med et par gode aktioner og stor kynisme var han tæt på egenhændigt at sikre Freiburg tre point.

Trainer – Pep Guardiola, Bayern München
Efter at have roteret lige lovligt meget i sidste runde mod HSV, fandt Guardiola igen plads til de stærkeste 11 i kampen mod topholdet Paderborn. Lahm var rykket op som defensiv midt og sammen med Alonso dominerede de kampen fra start til slut. 25 afslutninger mod gæsternes 6 og en pasningsprocent på 90 % vidner om et Guardiola-hold, der vendte tilbage til de velkendte dyder efter et par eksperimenterende kampe i begyndelsen af sæsonen.

Honorable mentions:
Son, Ndjeng, Stranzl, Hasebe, Müller, Lewandowski, Lahm, Alonso, Alaba, Elyounoussi, Schmid, Seferovic, Brosinski, Meyer, Huntelaar, Joselu, Marcelo, Heitinga, Rüdiger, Piszczek, Hilbert, Callsen-Bracker, Verhaegh


Ugens kamp: Hoffenheim – Freiburg 3-3
Efter fire runder med acceptabelt forsvarsspil og behersket angrebslyst var Hoffenheim tilbage i den form, som de oftest tog sig ud i sidste sæson. Kom tilbage fra både 0-2 og 2-3 i en kamp der bød på seks scoringer, straffe, rødt kort og et sent danskermål.

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Rundens hold i Bundesligaen – runde 29: Rekord-Sancho,
Rundens hold i Bundesligaen uge 28: Bayern-dominans og Mainz i målhumør
Rundens hold i Bundesligaen – uge 27: Hattrick-Held Yussuf Poulsen