Historien om de 4 minutters overtid i kampen Bayern München og HSV på sidste spilledag af sæson 2000/01 er en af de historier, der retfærdiggør alle kedelige 0-0-kampe, man nogensinde har måttet sidde igennem. Det var den gang hvor Schalke i fire minutter troede, at de var mester.
Noget af det mest nervepirrende og følelsesfremkaldende i fodbold er scoringer, der falder i overtiden. Har man prøvet at indkassere et pointændrende mål i overtiden, vil man vide, at der ikke findes en værre følelse. Har man modsat prøvet at score et pointændrende mål i overtiden, vil man vide, at de vildeste former for glæde kommer styrtende ind over én.
Den 19. maj 2001 blev Bundesligaen afgjort på en scoring i overtiden, men ikke en hvilken som helst scoring i overtiden. Scoringen var det sidste spark i kampen, ja i hele sæsonen.
Bundesligaen var hele sæsonen en tæt affære med blandt andre Bayern München, Schalke og Dortmund i førersædet, men efter 25. spillerunde var hele 6 seks hold inden for 4 points afstand med Bayern på førstepladsen og Schalke på sjettepladsen. 5 kampe senere, efter 30. spillerunde, var Schalke på førstepladsen med Bayern og Dortmund inden for en afstand af 3 point. I de to næstfølgende kampe kunne Dortmund ikke holde samme tempo som de to andre tophold, og efter 33. spillerunde lå Bayern på førstepladsen med 62 point, Schalke på andenpladsen med 59 point og Dortmund på tredjepladsen med 57 point.
Schalke havde en bedre målscore end Bayern, og derfor skulle klubben fra Gelsenkirchen sørge for at vinde deres sidste kamp mod Unterhaching, der på dette tidspunkt allerede var rykket ud, mens de samtidig skulle håbe på, at Bayern ville tabe ude til HSV.
Sidste spilledag blev en yderst kaotisk en af slagsen. Alle kampe stod til at starte samtidig, men fordi Oliver Kahn inden kampstart var nødt til at fjerne en klynge bananer, blev denne kamp forskudt en lille smule i forhold til de andre.
Recepten for Schalke kunne ikke være mere klar: De skulle for alt i verden slå Unterhaching og samtidig bede til de højere magter om en HSV-sejr. Det første skulle dog ikke gå så let, som de havde ønsket. Efter 26 minutter havde Unterhaching bragt sig foran 2-0 på mål af nuværende Schalke-træner André Breitenreiter og Miroslaw Spizak.
Schalke formåede dog et mindre comeback inden pause, da Nico van Kerckhoven i det 44. minut kunne score på en assist fra ingen ringere end Ebbe Sand. I det 45. minut kunne Gerald Asamoah udligne kampen til 2-2; endnu en gang på en assist fra Ebbe Sand, der spillede en hovedrolle hele kampen igennem. Ved pausetid var stillingen fortsat 0-0 i kampen mellem HSV og Bayern, så her kunne Schalke ikke hente ekstra håb.
Efter pausen var det igen Unterhachings tur til at komme foran, da Jan Seifert i det 69. minut kunne heade bolden ind til 3-2. Schalke ventede dog ikke længe med at svare igen, og i det 73. minut scorede Jörg Böhme på et direkte frispark. Minuttet efter var Ebbe Sand igen i oplæggerens rolle med en assist til Jörg Böhme, og Schalke var nu foran 4-3 i en vanvittig kamp, der endelig så ud til at falde ud til fordel for Sand og co.
Med sit 22. mål i sæsonen, der så ham blive delt topscorer, hamrede Ebbe Sand det sidste søm i kisten til stillingen 5-3 i det 89. minut, og dermed så Schalke endegyldigt ud til at klare deres del af opgaven. Tilbage var kun at håbe, at HSV ville række dem en hjælpende hånd, men på dette tidspunkt var stillingen stadig 0-0 i Hamburg, og kampen manglede stadig afgørende minutter, grundet den tidlige afbrydelse.
Publikum i Hamburg havde dog travlt med at støtte deres hjemmehold frem mod sejr, og for hver meddelelse om scoring i Schalke-kampen kvitterede publikum med råb, der kun kunne indikere, at man var desperat efter at se andre end mastodonterne fra Bayern snuppe titlen. Man kunne godt fristes til at tro, at dagen allerede havde budt på nok spænding med Schalke-kampen, men hvad der skete herefter gik over i historien som en af de mest spændende sæsonafslutninger nogensinde.
Schalke har aldrig vundet Bundesligaen, mens Bayern står noteret som sejrherre ud for 25 ud af 52. Den 19. maj 2001 var Schalke i ca. 4 minutter sikre på, at de endelig kunne løfte det så eftertragtede trofæ, men de måtte igennem en emotionel rutsjebanetur, der for Schalkes vedkommende endte med fortvivlelse og rådvildhed.
Bayern München var på dette tidspunkt af kampen gået over til en strategi så defensiv, at Mourinho uden tøven ville kippe med hatten, men den parkerede bus foran Bayerns mål kunne ikke stoppe HSV i at score føringsmålet. I det 90. minut scorede Sergej Barbarez på et hovedstød, og så brød helvedet ellers løs. Hermed indledtes tillægstiden, som har fået navnet ”Vier-Minuten-Meisterschaft” efter længden på Schalkes formodede mesterskab.
På Parkstadion i Schalke fløjtede dommer Hartmut Strampe af, og nyheden om HSVs føringsmål spredtes gennem stadion med endeløse jubelscener og en publikumsinvasion af banen til følge.
Oven på det indkasserede mål bredte der sig en uvirkelig følelse over hele Bayern-mandskabet, der ikke kunne forstå, at mesterskabet var ved at glide dem af hænde på et sent mål – en situation, der bragte minderne tilbage til en vis Champions League-aften et par år forinden. Heldigvis for Bayern var Oliver Kahn ikke sen til at gribe bolden og råbe af sine medspillere, at de for alt i verden skulle fremover stepperne og sørge for at få skabt nogle chancer. Med 20 sekunder tilbage af tillægstiden mønstrede Bayern et sidste angreb. Stefan Effenberg spillede bolden frem mod Paulo Sergio, men Hamburgs forsvarsspiller Tomas Ujfalusi opfangede den og spillede den tilbage til målmand Matias Schober, og det er her, det mest vanvittige indtræffer.
Matias Schober, der er på udlån fra ingen ringere end Schalke, vælger at samle bolden op, så dommeren ikke har andre muligheder end at dømme et indirekte frispark. Det kan virke uforståeligt, at en målmand, der står i Bundesligaen, vælger at overtræde reglen om at samle en tilbagelægning op, og at målmanden så samtidig på dette tidspunkt er ejet af Schalke, giver blot ekstra kolorit til historien.
Kort tid forinden havde Ebbe Sand sikret sig en delt topscorertitel med sit mål til 5-3, men det var en anden skandinav, der skulle løbe med de helt store overskrifter. Alle regnede med, at kaptajn Effenberg skulle sparke på mål, men sådan blev det ikke. Bayerns svenske centerforsvarer, Patrik Andersson, fik lagt hele Bayerns skæbne i sine hænder, eller rettere i sine fødder. Senere spurgt, hvorfor Effenberg ikke valgte selv at sparke, svarede han, at Andersson sparkede hårdest, hvilket der var behov for.
Effenberg trillede bolden til Andersson, der hamrede bolden under muren, og således var det en realitet med sæsonens sidste spark: Bayern var mestre. Schalke nåede at være mestre i 4 minutter, inden det blev revet fra dem igen med en sidste sekunds scoring.
Mange kunne virkelig unde Schalke et mesterskab, hvorfor de i forbindelse med 2000/01-sæsonen er kendt som ”Meister der Herzen”.
Tilbage står altså, at Bayern blev tyske mestre i 2000/01 med et forspring på 1 point, mens Schalke stadig må vente på deres første Bundesligatitel. Alt dette havde været anderledes, havde det ikke været for en opsamling fra udlejede Schalke-målmand, Matias Schober, og for en sidste sekunds scoring fra svenske Patrik Andersson.
19. maj 2001 er en dag, alle Schalke-fans vil tænke tilbage på med rædsel i blikket, mens alle Bayern-fans vil tænke tilbage på samme og fyldes med glæde. Det tyske mesterskab blev afgjort på det sidste spark i sæsonen, og de 4 minutters tillægstid vil for evigt have en plads i historiebøgerne som ”Vier-Minuten-Meisterschaft”.
