bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – Bayern München

Optakt: Schalke 04 – Bayern München

Schalke, optakt

Hjemmeholdet skal tilbage på rette sport efter fadæsen i premieren, men de møder en decideret skrækmodstander i de forsvarende mestre.

Schalke:
Det er de færreste hold, der decideret ser frem til en kamp mod Bayern München, men hvis de alligevel frygter fredagens modstander ekstra meget i Gelsenkirchen, er det fuldt forståeligt. Det er nemlig seks år siden, at de kongeblå sidst besejrede sydtyskerne.

Efter blamagen i første runde, hvor det blev til et 1-0 nederlag mod Frankfurt i en på mange måder uinspirerende forestilling, er der derfor allerede pres på hjemmeholdet her tidligt i sæsonen.

Schalkes nye mand i spidsen Markus Weinzierl, har dog haft et godt tag på gæsterne i de sidste par år. Han var således den Bundesliga-træner med den bedste statistik mod Bayern München, da Pep Guardiola stod i spidsen for mestrene.

I sæsonåbningen begyndte tre af nyindkøbene på bænken, men mod Bayern forventes det at både Betaleb, Baba og Embolo er med fra start.

Coke, Uchida, Avdijaj, di Santo og Giefer er med sikkerhed ude, mens Naldo har døjet med ryg problemer og fortsat er tvivlsom.

Bayern München:
De forsvarende mestre kom flyvende fra land med 6-0 mod Werder Bremen i en kamp, hvor de havde chancer til det dobbelte.

Mod Schalke kommer det formentlig på en noget svære opgave til trods for, at de i de sidste par sæsoner har haft særdeles godt styr på fredagens modstander. Et blik tilbage i historiebøgerne fortæller dog også at et af klubbens største nederlag nogensinde i Bundesligaen var til netop Schalke. Det kom i 1976, da holdet fra Ruhr kunne rejse hjem fra München med en 7-0 sejr i bagagen.

Boateng er stadig ved at komme sig oven på sin skade, og derfor ligner det et genvalg til Martinez ved siden af Hummels i midterforsvaret. Badstuber, Coman og Robben er ligeledes først på vej tilbage i omdrejninger og forventes ikke at være med i truppen. Til gengæld meldes både Sanches og Costa klar.

Vidal vendte først tilbage til München torsdag efter en landholdssamling med Chile, og det kan måske betyde, at Kimmich får lov til at spille fra start på den centrale midt.

Karantæner:
Schalke: Ingen
Bayern München:
Ingen

Bud på startopstillinger:

Schalke: Fährmann – Junior Caicara, Naldo, Höwedes, Baba – Bentaleb, Geis – Embolo, M. Meyer, Choupo-Moting – Huntelaar

Bayern München: Neuer – Lahm, Javi Martinez, Hummels, Alaba – Xabi Alonso – Kimmich, Thiago – T. Müller, F. Ribery – Lewandowski

Vidste du, at…:
Schalke blot to gange i de sidste ti indbyrdes opgør har fået point mod Bayern? Og begge gange har det været med Benedikt Höwedes som målscorer for Schalke.

Dom:
Bayern har haft krammet på Schalke de sidste mange år, men med to nye trænere er det ikke givet, at mestrene uden videre sikrer sig de tre point. Hjemmeholdet kæmper dog stadig med at spille deres mange, nye spillere ind, så selvom de formentlig kan yde mere modstand end i de forgangene år, rækker det ikke til point. 2-1 til gæsterne.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt