bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakter > Optakt – Wolfsburg: Førsteudfordrer til Bayern?

Optakt – Wolfsburg: Førsteudfordrer til Bayern?

Sidste sæson

Nr. 2 i Bundesligaen

En af sidste sæsons positive overraskelser var Dieter Heckings mandskab Wolfsburg. En flot andenplads og eneste reelle udfordrer til Bayern München, hvilket 4-1 sejren i 18. spille runde, mod netop Bayern, også bevidnede.

Defensiven var ganske stabil, hvor Naldo og Knoche udgjorde et solidt makkerpar, mens Benaglio igen viste højt niveau. Det var dog offensiven og i særdeleshed Kevin De Bruyne, der var i hopla. Med ti mål og uhørte 21 oplæg, blev han Bundesligaens ’top-scorer’, mens Bas Dorst kom ud af det blå og i foråret bankede mål ind som det passede ham. De mange scoringer blev til efter flere gode fløjaktioner fra både Perisic, Caligiuri Rodriguez og Vierinha, der som omskolet højreback, blomstrede op. Eneste reelle skuffelse var (Bendtner undtaget) sådan set Schürrle, der efter sit vinterskifte ikke for alvor trådte i karakter.

Transfers:

Allerede i sidste sæsons vinter transfervindue blev André Schürrle hentet i Chelsea for hele € 32 millioner, hvilket bevidner Wolfsburgs økonomiske styrke. Helt så store transfers har der (endnu) ikke været i dette vindue, hvor Max Kruse, hentet for € 12 millioner i Gladbach, er eneste store navn. Den tyske landsholdspiller kan give Wolfsburgs angreb noget mere fart og bevægelse. Ind er også kommet den defensive midtbanespiller Carlos Ascues fra peruvisanske Melgar og unge Francisco Rodriguez fra schweiziske FC Zürich.

Det har været et stille transfervindue på afgangsfronten, hvor kinesiske Xizhe Zhang er taget tilbage til Kina, efter præcis 0 optrædener i Bundesligaen, ligesom Patrick Ochs er rejst på en fri transfer efter en skadesplaget sæson, der heller ikke bød på nogle Bundesligaminutter.

Styrket/svækket: 

Styrket

Denne sæson:

Kan Wolfsburg holde fast i Kevin De Bruyne, har de rigtig gode muligheder for igen at blande sig i toppen og måske udfordre Bayern München i kampen om die Meisterschale.

Belgieren har vist god form i optakten, og kan han suppleres af især Kruse, Schürrle samtidig med at reserverne griber chancen, når de får den, bør Wolfsburg igen havne i top 4. Offensiven har ganske enkelt så meget kvalitet, at de er svære at lukke ned for. Ikke mindst fordi forsvaret i skikkelse af Naldo og Rodriguez formentlig også byder ind med en god håndfuld mål.

Defensiven er stort set uændret, og foran dem kommer Gustavo igen til at indtage en nøglerolle. Kan han mindske antallet af advarsler uden at lægge låg på sin aggressive spillestil, er Wolfsburg nået langt.

Bud på placering: 

1-3

Bud på idealopstilling:

4-2-3-1: Benaglio – Rodriguez, Naldo, Klose, Vierinha – L. Gustavo, Arnold – Schürrle, de Bruyne, Perisic/Caliguri – Dost/Kruse

Hold øje med

Andre Schürrle.
Han er verdensmester med Tyskland og hentet for mange millioner, hvilket kan tynge selv de stærkeste, men Schürrle har masser af kvalitet og passer godt i Heckings system. En sløj start i Wolfsburg bør blive afløst af mere stabilt niveau, som med stor sandsynlighed vil resultere i mange assists fra Schürrles side.

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme