bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – Jadon Sancho (Borussia Dortmund) mod Dani Olmo (RB Leipzig)

Ugens duel – Jadon Sancho (Borussia Dortmund) mod Dani Olmo (RB Leipzig)

Bundesligamanager, holdet.dk, Golden Boy 2022

Jadon Sancho og Dani Olmo skal ramme deres topniveau lørdag, da de med deres kreativitet og overblik kan blive afgørende i opgøret mellem Dortmund og RB Leipzig, og vi har derfor set nærmere på, hvornår de to er farligst.

 Vi har endnu en gang fokus på Dortmund i ugens duel, da de igen står med kniven for struben i forhold til næste sæsons Champions League.

Lørdag gælder det en vigtig hjemmebanekamp mod RB Leipzig, hvor tre point kan sende dem tættere på den europæiske turnering.

Vi har tidligere haft fokus på målscorerne, men i denne uge vælger vi at se nærmere på den næstsidste fod. Her har Jadon Sancho og Dani Olmo begge været bedste mand i denne sæson for de respektive mandskaber. 

Englænderen står noteret for ni assists i denne sæson, som er flest af alle Dortmund-spillere, selvom han ikke har ramt sit tidligere topniveau. Det er nemlig sket på 23 kampe, der blot giver ham et gennemsnit på 0,4 assist per kamp. 

Det er de små snævre afleveringer, som Jason Sancho søger, da han 48 ud af 62 gange har skabt en afgørende aflevering med en kort pasning. Her er det som regel fra kanten mod boksen, hvor Haaland plejer at stå klar.

Hos gæsterne fra RB Leipzig er det 22-årige Olmo, der er arkitekten hos Die Rotten Bullen, da han også står noteret for ni assists i denne sæson. Det har han dog gjort i 31 kampe, så hans gennemsnit per kamp er lavere end Sancho, da det er på 0,3.

Spanierens spilmønstre minder en del om Sanchos, da det også er de korte pasninger, der har været Olmos farligste våben. 36 ud af 40 gange har han skabt en afgørende aflevering fra tæt hold.

Læs også: Optakt: Borussia Dortmund – RB Leipzig

Dortmund kan dog få stoppet Olmo, hvis de går hårdt til ham. Spanieren er nemlig ikke begejstret for de fysiske dueller, og det skader hans spil. Han har 36 gange mistet bolden i en duel, og 65 gange har han mistet boldbesiddelse grundet dårlig kontrol.

De skal forsøge at stresse Dani Olmo med et højt pres, og det er faktisk samme opskrift, som Julian Nagelsmann skal give videre til sine spillere.

Sancho har stort set mistet bolden på samme facon, da dårlig boldkontrol har ført til 59 boldtab for englænderen. Det sker faktisk 2,6 gange per kamp, der er højere end Olmos 2,1 i gennemsnit per kamp, som viser, at spanieren har holdt bedre fast på bolden i denne sæson.

Sancho er dog farligere end Olmo foran mål. Englænderen har fået nettet til at blafre seks gange, hvor alle målene er kommet fra en placering inde i feltet.

Det er også tilfældet med Olmo, der dog kun har sendt bolden ind i netmaskerne fire gange i denne sæson.

Jadon Sancho og Dani Olmo kan begge få en hovedrolle, når Dortmund og RB Leipzig tørner sammen lørdag. De er begge to kreative spillere, der med korte og hurtige afleveringer forsøger at splitte modstanderens defensiv.

De har dog begge den samme svaghed, da de mister mange bolde, når de bliver hårdt presset. Vi kan derfor forventet et opgør, hvor der vil blive presset højt af begge mandskaber, da det vil kunne neutralisere de to assistsmagere.

Ugens duel

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

Jadon Sancho:

Kampe: 23.
Mål: 6.
Assists: 9.
Afgørende afleveringer: 62 (2,7 i gennemsnit per kamp).

 

Dani Olmo

Kampe: 31.
Mål: 4.
Assists: 9.
Afgørende afleveringer: 40 (1,3 i gennemsnit per kamp).

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Red Bull, RB Leipzig
Græssportsklubben RB Leipzig- den røde klud for tyske fodboldfans
BVB, Borussia Dortmund, Sébastien Haller, Nuri Sahin
Nuri Sahin – Mesterspiller i mesterlære
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen
RB Leipzig, Red Bull
Sæsonoptakt: RB Leipzig – Gammel Red Bull på nye dåser