bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – David Alaba (Bayern München) mod Yussuf Poulsen (RB Leipzig)

Ugens duel – David Alaba (Bayern München) mod Yussuf Poulsen (RB Leipzig)

Når Bayern München og RB Leipzig tørner sammen lørdag aften, er det Bundesligaens to førerhold, der mødes i rundens kamp. Her kan Yussuf Poulsen bliver afgørende for ”Die Rotten Bullen”, hvis han får lov til at få nogle dueller i luften mod David Alaba. Vi vil her forsøge at give et indblik i, hvordan Poulsen skal lykkedes med den opgave.

I weekenden er der topopgør i Bundesliga, når Bayern München tager imod RB Leipzig på Allianz Arena. De forsvarende tyske mestre ligger på en førsteplads med blot to point ned til RB Leipzig på andenpladsen, så der er vigtige point på spil, når kampen bliver fløjtet i gang kl 18:30.

Læs optakt til kampen her

Sidst to de hold mødtes blev resultatet 0-0, men danske Yussuf Poulsen kan sørge for, at der denne gang kommer gang i måltavlen. Han viste målnæse i onsdags, hvor han scorede, lidt heldigt, RB Leipzigs første mål i 4-3-sejren over Istanbul Basaksehir.

Danskeren var ikke med i weekendens opgør mod Arminia Bielefeld, men imod Bayern München kan han blive vigtig, selv hvis han skulle starte ude. Det skyldes blandt andet Poulsens fysiske kvaliteter helt i front, som både gavner ham selv, men i den grad også hans medspillere.

I denne sæson har danskeren vundet 15 ud af 23 dueller, hvor det fire gange har ført til en afgørende aflevering til en holdkammerat. Imod Bayern München skal Poulsen opsøge David Alaba i disse dueller, da østrigeren ikke er lige så stærk i luften som blandt andre Jerome Boateng og Niklas Süle. I denne sæson har Alaba vundet fire dueller i luften ud af otte mulige.

RB Leipzig skal derfor sende bolden afsted mod Yussuf Poulsen, når han er i nærheden af David Alaba. Her kan danskeren enten sende den videre eller tage den fysiske duel på jorden, hvor Poulsen er stærkere end Alaba. Indtil videre har Poulsen i alt vundet 61 dueller imod Alabas 46.

David Alaba kan dog udnytte en af Poulsens svagheder, som er at holde på bolden. Poulsen har i denne sæson vist flere gange, at bolden render fra ham, når han bliver presset hårdt. Alaba skal derfor nærmest sætte sig på Poulsen og på den måde fremtvinge et boldtab, som er sket 14 gange i denne sæson for danskeren.

Det bliver en tæt duel, som kan blive afgørende for kampens udfald, men det kræver dog, at Poulsen tager kampene i Bayerns felt. Dette skyldes, at Yussuf Poulsen på ingen måde er en trussel fra distancen. I denne sæson er han kommet frem til 18 chancer, hvor hele 13 af dem kommer, når han befinder sig i feltet.

RB Leipzig skaber mange chancer, hvor de ikke er blege for at udnytte luftrummet. De er faktisk det mandskab i Bundesliga, der har vundet tredje flest dueller i luften, men det har dog ikke altid været garanti for mål med Poulsen på toppen.

Yussuf Poulsen bliver derfor nødt til at være mere træfsikker, når han står foran mål. Kun tre mål er det blevet til i denne sæson, hvor han blot har scoret et enkelt med hovedet.

Danske Yussuf Poulsen kan blive en afgørende brik i Julian Nagelsmanns taktik, når de på lørdag besøger Bayern München på Allianz Arena. ”Die Rotten Bullen” skal udnytte Poulsens fysiske tilstedeværelse og få sat ham i scene mod Bayerns David Alaba, hvor Poulsens kvaliteter i luften kan give ham en fordel mod østrigeren.

Her er danskeren stærkere end Alaba, og det kan hjælpe gæsterne fra Leipzig i lørdagens topopgør. Poulsen skal dog være bedre til at holde på bolden samt mere træfsikker foran mål, da Alaba vil presse ham hårdt i håb om at fravriste ham bolden.

 

Ugens duel.

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

 

David Alaba:

Kampe: 8.
Clean sheets: 1.
Luftdueller vundet: 50.0 % af 8 dueller.
Dueller vundet: 46.

 

Yussuf Poulsen:

Kampe: 7.
Mål: 3.
Skud på mål: 18.
Luftdueller vundet: 65.2 % af 23 dueller.


Få spiltips til kampen Bayern – RB Leipzig hos SpilXperten

You may also like
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25
Red Bull, RB Leipzig
Græssportsklubben RB Leipzig- den røde klud for tyske fodboldfans
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25