bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > UEFA uddeler bøder til tyske topklubber
Champions League UEFA, højdepunkter

UEFA straffer fire tyske topklubber grundet deres fans opførsel i henholdsvis Champions League og Europa League.

De tyske klubber kæmper ligesom mange andre af deres kollegaer en hård kamp netop nu rent økonomisk efter udbruddet af coronavirussen har lagt hele fodboldverden stille. Bundesligaen genoptages tidligst i maj, og det koster både sponsorindtægter, entréindtægter og tv-indtægter for diverse klubber.

Nu er der så kommet yderligere en udgift til fire tyske klubber, der straffes af UEFA for på hver deres måde at forbryde sig mod reglerne.

Værst går det udover Eintracht Frankfurt, der skal til lommerne og finde i alt 57.000 euro efter deres hjemmekamp mod Red Bull Salzburg i februar. UEFA har valgt at tildele dem en bøde på 15.000 euro for et medbragt banner, 32.000 euro fordi fans blokerede flugtveje og 10.000 for at bringe UEFA i miskredit.

Frankfurts fans er i forvejen ikke specielt glade for UEFA, da fodboldforbundet tilbage i oktober straffede klubben med to kampe uden tilskuere grundet uro mellem Frankfurt fans og tilhængere fa Vitoria Guimarães i forbindelse med de to holds opgør i Europa League.

Kollegaerne fra Wolfsburg har fået den næststørste bøde på i alt 49.250 euro for blandt andet at smide genstande på banen og bruge pyroteknik til deres kamp mod Malmø.

Bayern München får en bøde på 40.000 euro, efter der var optøjer til deres kamp mod Chelsea i Champions League, ligesom de viste provokerende bannere rettet mod UEFA, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Endelig så er også RB Leipzig blevet ramt af en bøde, men det overlever Red Bull klubben nok lige, da den blot er på 2.250 euro og skyldes, at der til deres kamp mod Tottenham i Champions League blev kastet ting på banen.

Alle fire hold er fortsat med i de europæiske turneringer, der dog ligger stille på ubestemt tid.
RB Leipzig har allerede spillet sig i kvartfinalen i Champions League, mens Bayern München er godt på vej til at gøre dem kunsten efter, da de vandt det første opgør mod Chelsea på Stamford Bridge med hele 3-0.

Lidt svære ser der ud for Wolfsburg, der hjemme tabte mod Shakhtar Donetsk med 2-1, mens Eintracht Frankfurt kommer på en næsten uoverskuelig opgave, når de skal forsøge at vende et 3-0 nederlag på hjemmebane i returen mod Basel.

You may also like
Pyroteknik
DFL vil gøre pyroteknik lovligt i Bundesligaen
Foto: Canva
Danmark triumf over Belgien i UEFA Kvindernes Mesterskab
Højdepunkter, optakt, Bayern München, Borussia Dortmund, Optakt: Bayern – Dortmund
Optakt: Bayern München – Borussia Dortmund
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt Bundes Manager runde 10: Har du penge, så kan du få – dem fra Bayern som du peger på