En jordansk ejers forsøg på at vinde magten i traditionsklubben 1860 München, kan betyde, enden på 50+1-reglen og dermed også tysk fodbold, som vi kender det.
Tirsdag den 30. maj, da det stod klart, at 1860 München rykkede ned i 3. liga, lignede det bare endnu et trist kapitel i traditionsklubbens nyere historie. I den efterfølgende uge begyndte det dog at se meget værre ud. Det lignede i stedet de første linjer i historien om, hvordan tysk fodbolds fundament blev fjernet.
1860 rykkede ned i den tredjebedste række, men hvis de skulle have licens til at spille der, krævede det en millionindsprøjtning fra Hasan Ismaik. Det var dog ikke så ligetil. Han havde godt nok pengene, men 1860 München var og er præget af en magtkamp mellem foreningen og kapitalselskabet med investorerne. Hasan Ismaik fører an på investorernes side, og Robert Reisinger, der er midlertidig præsident i klubben, fører an på foreningens side.
Den situation brugte han til at forsøge at vinde den interne magtkamp i klubben og dermed få bestemmelsesretten, som ellers er forbeholdt medlemmerne på grund af 50+1-reglen.
Ved at lade klubben rykke ned kunne Ismaik vinde magten i traditionsklubben. Tronen skulle overtages på et møde i klubben den 2. juli. Derfor undlod han at betale de nødvendige penge, og 1860 stod til at skulle spille på regionalt niveau, hvor han mente, at reglen ikke gjaldt.
Så langt nåede det dog ikke. Det bayernske fodboldforbund, der administrerer den regionale liga, 1860 skulle spille i, reagerede ved at ændre 50+1-reglen til Ismaiks store fortrydelse. Han havde forventet, at han kunne udnytte et smuthul i reglen.
”Det er en stor skandale i tysk fodbold. Jeg er sikker på, at dem, der ændrede det, arbejder imod mig,” sagde han til Süddeutsche Zeitung.
Derfor ser han heller ingen anden udvej end at trække dem i retten. Det har han bekræftet over for både Süddeutsche Zeitung og i et interview med Kicker. Angrebet er bare ét i en lang række af angreb på en regel, der står på usikker lovmæssig grund.
Frygten for den udenlandske investor
Reglens kerne er, at moderklubben skal have mindst halvdelen af stemmerne for at sikre, at medlemmerne har kontrollen. Modellen er unik for tysk fodbold, og den er en vigtig del af, hvordan tysk fodbold er organiseret. Den beskytter især tilhængernes interesser og sikrer mod udenlandske investorer. Det er sikringen mod udenlandske investorer, og investorer helt generelt, der møder kritik.
”Hvis du ikke går fremad, går du tilbage. I fodbold betyder det, at vi en dag vil være tilbage i 2. Bundesliga. Vi er nødt til at skabe forholdene, der vil tillade Hannover 96 at have fremgang. Under den nuværende situation er det tydeligvis urealistisk at tage det næste skridt og kvalificere os til Europa. Jeg vil tage Hannover 96 til de øverste pladser, og det er ikke muligt uden investorer,” sagde Hannover 96’s administrerende direktør Martin Kind for nogle år siden ifølge ESPN.
Det stoppede dem dog ikke i at nå til Europa League, ligesom flere andre mindre tyske klubber har været på togt i Europa. I denne sæson har Eintracht Frankfurt også blandet sig i kampen om de europæiske pladser uden en udenlandsk storinvestors hjælp.
Selvom klubberne længere nede i hierarkiet kan storme frem, betyder reglen dog, at Bayerns position øverst i hierarkiet er cementeret.
I bogen Money and Football skriver fodboldøkonomen Stefan Szymanski, at ”det(50+1-reglen red.) gør det tyske system meget konservativt. Der er ikke plads til, at velhavende personer kan overtage klubber og købe sig vej til succes, og derfor er der kun en lille chance for, at nogen klubber nogensinde kan udfordre Bayerns plads i toppen af hierarkiet.”
Det positive opvejer dog det negative. Da det er fansene, der er medlemmer, har de langt større indflydelse i klubberne end i andre ligaer. Det er vigtigt, fordi tyske klubber ikke er sat i verden for at tjene penge, men for at tjene lokalsamfundet. Det er i hvert fald holdningen i Tyskland, og 50+1-reglen hjælper med at beskytte den holdning og dermed tilskuernes interesser.
”Når du har investorer, begynder en forretningsholdning at opsluge klubben. Og det er ikke vores mentalitet. De tyske fans vil have en følelse af, at han er en del af det hele. I England er fans kunder, og det kan de mere eller mindre leve med. Men hvis du fortæller en tysk tilhænger, at han bare er en kunde, så dræber han dig. Han er nødt til at føle sig tilknyttet klubben, og det er kun muligt med 50+1-reglen,” sagde Dortmunds administrerende direktør, Hans-Joachim Watzke, ifølge bogen Tor.
En stribe af angreb
Ismaiks angreb på 50+1-reglen er bare det seneste i en lang række af forsøg på at fjerne reglen.
Der har været meget fokus på RB Leipzig, siden de med Red Bull i ryggen i 2009 overtog SSV Makranstädts licens. De overtræder godt nok ikke reglen, da Red Bull som sådan ikke ejer klubben, men de handler i strid med reglens ånd, fordi det er dyrt at blive medlem, og det er forbeholdt de udvalgte få fra Red Bull. Det anses derfor som endnu et angreb på reglen og dermed tysk fodbolds fodbolds fundament.
En af de flittigste modstandere af reglen er Hannover 96’s ejer, Martin Kind, der næsten egenhændigt er gået forrest i kampen mod reglen, som ifølge ham bryder både tysk og EU-lovgivning.
Kind har også formået at svække den. Før hed det, at en virksomhed skulle have støttet fodbolden i moderklubben uforstyrret i 20 år før 1. januar 1999. Det var kendt som “Lex Bayer”, fordi det tillod Bayer Leverkusen at få licens, selvom deres klubstruktur brød reglen.
Kind udfordrede dette. Først forsøgte han at fjerne hele 50+1-reglen. Det blev dog stemt ned af næsten samtlige klubber. Han fortsatte derfor ad rettens vej, men til manges overraskelse valgte han ikke at angribe hele 50+1-reglen i retten, men kun ”Lex Bayer”. Han fik fjernet, at man skulle have støttet moderklubben i 20 år før den 1. januar 1999, til at man bare skulle have støttet moderklubben i 20 år.
Indtil videre er alle angrebene dog blevet afværget. Martin Kinds forslag blev næsten enstemmigt nedstemt, og han har ikke haft held med at skaffe opbakning til en afskaffelse af reglen.
Ismaiks er dog det farligste angreb. Han virker opsat på at fjerne reglen, da han ikke ser andre måder at komme til roret i 1860. Det er ikke til at vide, før det er blevet prøvet i retten, men flere frygter, at 50+1-reglen er i strid med EU- og tysk lovgivning. Det vil dog tage flere år at komme igennem retssagerne. Slaget kan fortsætte hele vejen op igennem det tyske retssystem og ende ved EU-retten i Strasbourg.
Slagtningen af den hellige ko
En ændring af reglen vil forandre tysk fodbold radikalt. Det bliver opfattet som Tysklands svar på Bosman-dommen, hvis reglen bliver fjernet.
Klubberne kan dog stadig vælge selv at holde fast i, at medlemmerne har den største indflydelse, men når først et hold nyder godt af fordelene ved at have en rigmand til at styre biksen, er det svært at forestille sig, at andre klubber ikke føler sig presset til at følge med.
Tysk fodbold er et af de få steder, hvor foreningen har stået over forretningen. Den kamp ser ud til at være tabt, hvis Ismaik vinder retssagen. Spørgsmålet er, om det altid har været en tabt kamp.
Det mente Stuttgarts daværende sportsdirektør Fredi Bobic, som nu arbejder for Eintracht Frankfurt. Ifølge ESPN sagde han følgende til Kicker:” I fremtiden vil der ikke være en 50+1-regel, men kun aktieselskaber. Måske endda ejere, hvilket er almindelig praksis i andre europæiske ligaer. Vi er lidt bagefter, men før eller senere slagter vi den hellige ko.”
Ismaik står allerede med kniven i hånden.
