bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Tilskuere på stadion i Leipzig allerede fra september af

Tilskuere på stadion i Leipzig allerede fra september af

Meldingerne har været mange og modstridige, men nu tyder alt på, at RB Leipzig som første, og foreløbigt eneste, Bundesligaklub kan åbne stadion for tilskuere allerede i første spillerunde, når de møder Mainz på hjemmebane.

DFL havde egentlig planlagt en udvidelse af deres hygiejnekoncept, der skulle åbne op for, at samtlige klubber i et begrænset omfang kunne få tilskuere på stadion allerede fra begyndelsen af den kommende sæson, men fra politisk side var der modstand, og derfra var meldingen, at ingen større forsamlinger kunne tillades før tidligst den 1. november.

Men nu tyder alt så alligevel på, at der kommer tilskuere på stadion allerede om små tre uger, når den nye Bundesligasæson begynder.

I følge BILD har RB Leipzig nemlig fået tilladelse fra Sundhedsmyndighederne i Leipzig til at åbne stadion for i alt 8.400 tilskuere, når de søndag den 20. september møder Mainz på Red Bull Arena. Det svarer til 20 procent af kapaciteten på stadion, og dermed skulle det ikke blive noget problem at holde behørig afstand.

Billetterne skal i følge det tyske medies information fordeles blandt de 22.500 sæsonkortholdere, og kun blandt beboere i delstaten for at undgå for meget rejsen. Tilladelsen er dog afhængig af, at smittetrykket i Leipzig ikke stiger markant i de kommende uger.

Udover RB Leipzig er også Hertha BSC, Union Berlin og Eintracht Frankfurt i færd med at undersøge muligheden for at tillade tilskuere på stadion, men det er tvivlsomt, at de kan nå at få en godkendelse allerede til første spillerunde.

Der har ikke været tilskuere til en Bundesliga kamp siden den 8. marts 2020, og de manglende tilskuerindtægter har truet flere klubber på eksistensen, som du kan læse mere om her.

 

Foto: dierotenbullen.com

You may also like
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen
RB Leipzig, Red Bull
Sæsonoptakt: RB Leipzig – Gammel Red Bull på nye dåser
Tilskuersnit for Bundesligaen
50+1 reglen og Bayer Leverkusen – Pandoras pilleglas?
Arminia Bielefeld, rejse, fodboldsrejse, fodboldweekend
Spilletidspunkter fastlagt frem til runde 18 i 1. og 2. Bundesliga