Torsdag formiddag stod det fast, at træner Jos Luhukay forlader VfB Stuttgart efter blot fire runder. Beslutningen kommer i kølvandet på en turbulent uge, hvor spydige bemærkninger er fløjet frem og tilbage efter nederlaget hjemme imod FC Heidenheim. Flere uoverensstemmelser mellem den hollandske træner og sportschef Jan Schindelmeiser skulle eftersigende være årsagen til bruddet.
Blot fire runder skulle der gå, før nedrykkerne fra Stuttgart smed træner Jos Luhukay på porten. En efterhånden ikke uvant situation for Die Schwaben, som har oplevet adskillige skift på trænerbænken siden 2004, hvor den tidligere VfB-spiller Mathias Sammer overtog trænergerningen. Siden da har træneren heddet Giovanni Trapattoni, mestertræneren Armin Veh har jobbet over to omgange, Markus Babbel, Christian Gross, Jens Keller, Bruno Labbadia, Thomas Schneider, hollænderen Huub Stevens ligeledes af to omgange, den nuværende succesfulde Brøndby-træner Alexander Zorniger, Jürgen Kramny samt Jos Luhukay. Et væld af trænernavne, som alle har det tilfælles, at det aldrig rigtig kom til at fungere – dog med undtagelse af Armin Veh, som i sin første trænerperiode sikrede det tyske mesterskab med Stuttgart i sæsonen 06/07.
Jos Luhukay blev præsenteret kort efter, at nedrykningen var en realitet, og han blev med det samme personificeringen af den mission, som Stuttgart nu stod overfor: At sikre oprykning hurtigst muligt. Hollænderen havde tre gange sikret oprykning til 1. Bundesliga med Gladbach, Augsburg og Hertha BSC, så det var en mand med rutine, der var hentet ind til opgaven. Et stykke efter Luhukays ansættelse hentede Stuttgart ligeledes Jan Schindelmeiser som ny sportschef. En lidt usædvanlig situation at ansætte en ny træner før sportschef. Ved sin officielle præsentation lovpriste Schindelmeiser naturligvis Luhukay, som han havde ført flere samtaler med i ugerne op til præsentationen. Efter bruddet blev officielt, blev Jan Schindelmeiser spurgt, hvornår han havde mærket, at det ikke fungerede mellem ham og Luhukay, hvortil han køligt svarede: ”Helt ærligt? Efter den første samtale.” Om det reelt set skulle være tilfældet må naturligvis stå hen i det uvisse, men det er bestemt hårde ord, Luhukay får med på farten.
“Er du ikke med, er du imod”
Hverken Luhukay eller Schindelmeiser har angivet årsagerne til, at de har valgt at gå hver sin vej. Dog nævnte Jan Schindelmeiser gentagende gange på pressemødet ordet holdånd, som han åbenbart ikke mener, at hollænderen vægter særlig højt.
”Jos (Luhukay red.) havde sine egne forestillinger om, hvordan han ønskede at arbejde med holdet”, sagde sportsdirektøren på pressemødet og fortsatte:
”Alene kan man ikke lykkedes. Kun som et team. Vi havde et fælles ønske om at arbejde sammen, men det kunne ikke lade sig gøre.”
Flere har efterfølgende spekuleret i, om den overvejende årsag skyldtes overensstemmelser i forbindelse med transferpolitikken. Det skulle dog eftersigende ikke være det vigtigste aspekt.
”Selvfølgelig blev Jos Luhukay informeret om, hvem vi ønskede at tilknytte. Han fortalte os tre dage før vinduet lukkede, at han ikke ønskede de tre spillere. Jeg sagde, at vi alligevel ville tilknytte dem, fordi vi har brug for dem,” sagde Schindelmeiser med henvisning til Takuma Asano, Benjamin Pavard og Carlos Mané, som blev hentet til Stuttgart fra henholdsvis Arsenal, Lille og Sporting.
Det hele eskalerede efter nederlaget forrige fredag, da man hjemme indkasserede et 1-2 nederlag mod Heidenheim. Luhukay kritiserede som tidligere nævnt spillerindkøbene, hvor han i stedet ønskede at få tilknyttet Ronny og Alexander Baumjohann, som Luhukay har arbejdet sammen med i Hertha BSC.
Dette førte til, at Wilfried Porth, som er bestyrelsesmedlem, måtte give en offentlig reprimande til sin ønsketræner. Der var så småt også visken i krogene om, at Luhukay og Schindelmeiser ikke længere talte sammen. Deres kommunikation foregik udelukkende igennem Porth eller – til sidst – medierne. Kender man til hollænderens karakteristika, så ved man også, at han ikke tilgiver kritik eller accepterer tvivl på ham og hans metoder. Hvem der ikke er med ham, er imod ham.
Et stort ego
Luhukays kompromisløse ledelsesstil kan næppe komme som en overraskelse for Stuttgart-toppen. Hans selvtillid og selvopfattelse er langt større end hans lille statur efter de tre oprykninger.
”Jeg ved, hvad jeg laver, og jeg ved, hvad jeg skal gøre”, udtalte Luhukay ved sin præsentation i Stuttgart.
Den 53-årige træner har tidligere forladt både Augsburg og Paderborn i utide efter at være raget uklar med ledelsen. I Augsburg skyldtes det, at forlængelser til hollænderens trænerstab blev udskudt og ikke prioriteret særlig højt, mens det i Paderborn var uenigheder om trupsammensætningen, den var gal med.
Luhukay er naturligvis ikke uden skyld i, at det er gået så galt, som det er. Han kunne have udtalt sig langt mere diplomatisk til pressen, end det var tilfældet, og holdt noget af hans utilfredshed med de nyeste indkøb tilbage, selvom de ikke opfyldte hans krav og ønsker. Ligeledes ønskede han ikke den sportslige ledelse i hverken omklædningsrummet eller i holdbussen, hvilket gav anledning til for megen mistillid mellem træner og ledelse. Det var dog fuldt ud forståeligt, at han følte sig overvåget, da ledelsen ansatte Stuttgart-ikonet Thomas Hitzlsperger som bindeled mellem truppen og ledelsen. Men hvem ønsker, at ens arbejde bliver ført til protokol og rapporteret videre til ledelsen?
Kan trække på gammelt makkerskab
Foreløbigt har VfB udpeget Olaf Janssen som midlertidig træner. Han var ansvarlig for kampobservationer under Luhukay og assisteres nu af de tidligere VfB-spillere Andreas Hinkel, som er assistenttræner for VfB II samt Heiko Gerber, der netop er ved at færdiggøre sin træneruddannelse efter at have været træner for U16 holdet. Der bliver dog næppe tale om en permanent løsning, og derfor er Jan Schindelmeiser på jagt efter en ny træner, som skal føre klubben tilbage i den bedste række.
Både de tidligere Schalke-trænere Andre Breitenreiter og Mirko Slomka er blevet nævnt som gode bud på Stuttgarts næste træner. Den varmeste kandidat er dog Markus Gisdol, som Schindelmeiser tidligere med succes har arbejdet sammen med i Hoffenheim i en kort periode.
En kommende træner ved med sikkerhed, at han sætter sig i et af Tysklands allervarmeste trænersæder, når han accepterer udfordringen om at styre tropperne. Der ligger et kæmpe arbejde forude, hvor man nærmest kun kan skuffe. Kravet er oprykning, og det skal ske i første forsøg. Sker det ikke, så er det næsten så sikkert som amen i kirken, at træneren ikke får lov til at fortsætte. Til gengæld får han muligheden for at træne en af Tysklands fodboldmastodonter, som de seneste to år har kunnet bryste sig af at have 10. flest tilskuere i hele Europa. Stuttgart er ikke en normal 2. Bundesligaklub. Deres budgetter ligger langt over konkurrenternes, og derfor er det også forståeligt, at de stiller så store krav. Men som de første fire kampe også har afsløret, så bliver det ikke nogen walkover. Foreløbig er Stuttgart noteret for to sejre og to nederlag. Det rækker til en plads midt i tabellen.
(Foto: Wikipedia Commons)
