Med store indkøb i løbet af sommerens transfervindue var der udsigt til, at Hamburger SV endelig skulle vende tilbage til tiderne, hvor man ikke var oppe at slås med nedrykningsstregen. Men så kom RB Leipzig på besøg.
Man kan sige meget om Hamburger SV, men nogen lille klub er det bestemt ikke. På trods af at skulle kæmpe med kultklubben FC St. Pauli om opmærksomheden i Hamborg nyder klubben stadig enorm opbakning hos befolkningen i Tysklands næststørste by. Hele vejen fra Lübeck til Lüneburg kan man på kampdage se HSV-trøjer, flag og halstørklæder, og på hjemmebanen Volksparkstadion er der stort set altid over 50.000 tilskuere.
Med alt dette in mente kan det undre, at HSV de seneste år ofte har været nede og lege med nedrykningsstregen og sågar har været i relegationsspiel to gange. Med så stor en opbakning og tillige fremragende faciliteter burde der være grobund for, at HSV kunne være en storklub – målt på resultater, altså.
Man kan drage paralleller til hovedstadsklubben Hertha BSC. Historien er den samme: storby, fremragende faciliteter og masser af fans. I modsætning til HSV har Hertha BSC dog været hele vejen nede i 2. Bundesligaen et par gange, hvilket HSV endnu ikke har prøvet – en bedrift, de i øvrigt stolt viser frem på stadion, hvor et ur viser, hvor længe klubben har været i Bundesligaen.
I modsætning til Hertha BSC har HSV dog forsøgt at gøre en stor indsats i sommerens transfervindue for at bringe klubben tilbage på et højt niveau. Indkøbene af Alen Halilovic, Bobby Wood og Douglas Santos viste, at HSV mente det seriøst i år, og fansene begyndte at drømme søde drømme om europæisk deltagelse.
Lussing mod Leipzig
Den første måned af indeværende sæson har egentlig været klassisk HSV i nyere tid: ganske ustablit. En smal 1-0-sejr over Zwickau i pokaltuneringen, en 1-1’er i Bundesliga-premieren på hjemmebane mod Ingolstadt samt et nederlag på 3-1 på udebane i Leverkusen. Med tro og håb tilbage hos fansene samt nyt blod i spillertruppen troede mange fans på, at hjemmekampen mod RB Leipzig skulle være kampen, hvor man for alvor viste, at man var tilbage. Der skal sejre på bordet på hjemmebane, og det skal meget gerne ske over oprykkere – især mod de energidrikkende østtyskere.
Som så mange andre tyske klubber rullede HSV adskillelige anti-RB-bannere ud i løbet af kampen, og tilskuerne leverede generelt en herlig kulisse i løbet af første halvleg, som endte 0-0. Lige lidt hjalp det dog, og i anden halvleg blev HSV kørt fuldstændig over og endte med et pinligt nederlag på 0-4.
En øredøvende pibekoncert ringede ud over Volksparkstadion, og hele vejen fra stadion til hovedbanegården blev man mødt af rasende fans, men bestemt også lige så mange triste fans.
Så hvad er der egentlig galt?
HSVs store problem er mål. De scorer simpelthen ikke nok, hvilket var tilfældet i både forrige, sidste og indtil videre også nuværende sæson. Indkøbet af Bobby Wood skal ændre på dette, og han har også leveret varen i sine første kampe, men han kan ikke klare det hele alene. Det er derfor af allerhøjeste vigtighed for HSV, at de får styr på afslutningerne i offensiven. I kampen mod RB Leipzig havde Nicolai Müller eksempelvis en mulighed, hvor han var helt blank foran mål, men i stedet for at sparke kuglen i mål valgte tyskeren at forsøge sig med en hælaflevering. Den aflevering endte hos en RB Leipzig-mand, og 60 sekunder senere havde de scoret. Generelt kommer HSV faktisk frem til masser af muligheder, men når de begynder at nærme sig for alvor, forsvinder bolden altid på mystisk vis for dem.
Et andet problem kan også være netop det faktum, at det er en storklub. Der hviler et enormt pres på skuldrene af HSV-spillerne, og hjemmebanepublikummet er nådesløse, når det kommer til bedømmelsen af spillernes præstationer.
HSV skal allerede tirsdag op mod oprykkerne fra SC Freiburg på udebane, og her skal der leveres en trodsreaktion, hvis ikke HSV skal være nervøse for at ende i de senere års problemer igen. Ellers kommer det krævende folk på nakken af dem, og det kan hurtigt udvikle sig til endnu en småkedelig mellemsæson eller endnu værre: en tur mere i bunden af Bundesligaen. Og hvis det sidste er tilfældet, så har de altså ingen hollænder, som kan redde dem denne gang. Han render nemlig rundt i Herning.
Fotos: Christian Lund Ewald
