bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Spilletidspunkter for runde 1-7 i sæsonen 2022/23 er fastlagt
Optakt, BVB, Borussia Dortmund, spilletidspunkter

DFL har allerede offentliggjort kampprogrammet for den kommende sæson i Bundesligaen. Nu er der også fastlagte spilletidspunkter for de første syv runder samt runde tre til ni i den næstbedste række.

Bundesligaen lægger hårdt fra land med flere store kampe allerede i første runde. Frankfurt og Bayern München indleder som bekendt sæsonen fredag den 5. august klokken 20:30, mens der er Berlinderby mellem Union Berlin og Hertha BSC lørdag 15:30.

Rundens første Topspiel står Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen for samme lørdag klokken 18:30. Schalke gør comeback i Bundesligaen søndag klokken 17:30 med en udekamp mod Köln. Werder Bremen med den nu tidligere FCK’er og AGF’er Jens Stage på holdet lægger fra land lørdag 15:30 ude mod Wolfsburg, når de skal forsøge at få en god start.

Sæsonens første Revierderby mellem Borussia Dortmund og Schalke 04 spilles traditionen tro en lørdag klokken 15.30, nærmere bestemt lørdag den 17. september.

Se spilletidspunkter for de første syv runder i Bundesligaen her.

De første to spillerunder i 2. Bundesliga, der begynder den 15. juli, er allerede blevet offentliggjort. Nu har DFL så også lagt sig fast på spilletidspunkter for runde 3-9.

Her kan det blandt andet nævnes, at Nürnberg og HSV mødes i en formodet topduel lørdag den 27. august klokken 20:30.

Se spilletidspunkter for de første ni runder i 2. Bundesliga her

Hvis du gerne vil ned og opleve Europas med afstand bedste fodboldstemning, så se mere i vores store guide-sektion, hvor vi har gode råd til anskaffelse af billetter med mere.

 

You may also like
HSV, Hamburger SV, Mikkel Kaufmann, 2. Bundesliga
Optakt til 5. runde af 2. Bundesliga – Danskerscoring i vente, flere topopgør og sæsonens drop
1. FC Kaiserslautern, Relegation, 2. Bundesliga 2022/23
Optakt til 4. spillerunde i 2. Bundesliga
Optakt, St. Pauli
Optakt til 2. runde af 2. Bundesliga: Nordderby og ny sejr til HSV?
Kampprogram, 2. Bundesliga 2022/23
Kampprogram for 2. Bundesliga 2022/23 offentliggjort