Sidste sæson
18
24 nederlag i 34 kampe, 86 indkasserede mål, en målforskel på -61 og et samlet pointantal på sølle 16 point lyder som statistikken fra et nyt bekendtskab i den tyske Bundesliga, men ikke desto mindre var det opgørelsen af dødsboet Schalke 04 i sæsonen 2020/21. En sæson der startede med et bragende nederlag på 0-8 til Bayern München og blev fulgt op af to gange derbynederlag mod ærkerivalerne fra Dortmund, fem trænerfyringer, en dengang nærtstående konkurs og en Covid-19-pandemi, som tømte klubkassen, var hård kost for de kongeblå og resulterede i en sikker og forventelig nedrykning. Flere års ustabilitet på og uden for kridtstregerne kostede for Schalke, som må en tur ned i det næstbedste selskab for første gang i over 30 år.
Transfers
Svingdøren i Gelsenkirchen har været i konstant rotation og hele ENOGTYVE spillere har forladt klubben i sommerpausen. Ansættelsen af sportsdirektør Rouven Schröder har dog sat i gang i en lang række tilgange, og når Schalke går på banen mod Hamburg SV på fredag, bliver det med 11 nye navne i truppen.
Hvis man først og fremmest fokuserer på afgangene, var der en lang række lejespillere, som returnerede til deres respektive klubber. Sead Kolasinac kunne ikke redde sin hjerteklub og måtte vende retur til London og Arsenal, mens Goncalo Paciencia og Frederik Rønnow satte sig sammen på flyvemaskinen mod Frankfurt efter endt ophold. Derudover vendte Killian Ludewig (RB Salzburg) og William (Wolfsburg) tilbage til deres klubber, efter ingen af de to kunne løse problemerne på højre back.
Derudover blev der også afsluttet en række aftaler, hvor spillernes fremtid er uafklaret. Hvor Klaas-Jan Huntelaar stoppede karrieren efter sit andet ophold i Schalke, skal Nabil Bentaleb, Skhodran Mustafi, Bastian Oczipka, Benjamin Stambouli og Alessandro Schöpf ud og lede efter en ny arbejdsgiver, efter deres kontrakter udløb. Ydermere forlod Jonas Carls (SC Paderborn), Mark Uth (FC Köln), Steven Skrzybski (Holstein Kiel), Sebastian Rudy (Hoffenheim) og Markus Schubert (Vitesse Arnhem) alle klubben gratis.
Endeligt er der dog også positive nyheder for den økonomiske trængte klub, som har fået tiltrængt kapital i klubkassen. Sidste års lejeaftale med Weston McKennie (Juventus) blev vekslet til en permanent en af slagsen for den nette sum af €20.5M, mens Suat Serdar jagtede drømmen om CL-fodbold, men paradoksalt nok valgte Hertha Berlin, som indbragte €8M. Derudover sagde Benito Raman (RSC Anderlecht – €3M), Bernard Tekpetey (Ludogorets – €900.000) og Ahmed Kutucu (Istanbul Basaksehir – €500.000) farvel til Gelsenkirchen, efter det ikke lykkedes nogle af de tre offensive spillere at løse målscoringsproblemerne.
Sportsdirektør Rouven Schröder har dog på ingen måde ligget på den lade side og har gennem brugen af økonomisk tæft og realisme hentet en lang række spillere, som nødvendigvis ikke har fremtiden foran sig, men er solide plug-and-play spillere, som kan bringe Schalke op i det bedste selskab hurtigst muligt. Specielt et navn giver håb for de kongeblå fans: Simon Terodde. Selvom dåbsattesten skriver 33 år, er den store angriber garant for mål, hvilket 200 mål i 400 kampe er et seriøst vidnesbyrd om. Terodde er hentet fra den direkte konkurrent i HSV og bliver en vital spiller gennem hele sæsonen. Til at akkompagnere ham, har Schalke købt høje Marius Bülter i Union Berlin for €800.000 som sommerens dyreste spiller, mens tilsvarende lange Marvin Pieringer er lejet i Freiburg.
Forstærkningerne har dog ikke udelukkende haft fokus mod det offensive, men ligeledes mod at lukke nogle af de huller på midtbanen, som sandsynligvis opstår, når klubben sælger Omar Mascarell og Amine Harit. Danny Latza genforenes med sin hjerteklub ti år efter hans debut i den kongeblå trøje og har fået tildelt anførerbindet, mens Victor Pálsson (SV Darmstadt – €500.000), Dries Wouters (KRC Genk – €0) og Yaroslav Mikhailov (Zenit – lejeaftale) giver den fornuftig dybde og en bred palette af forskellige kvaliteter på midtbanen.
Endeligt har den defensive organisation fået sig en tur, efter at det forventes at Ozan Kabak og Matija Nastasic forlader klubben i den nærmeste fremtid. Marcin Kaminski (VfB Stuttgart – €0) skal kæmpe med om pladserne i det centrale forsvar, mens at Thomas Ouwejan (AZ Alkmaar – lejeaftale) og Reinhold Ranftl (LASK Linz – €650.000) skal kæmpe om hver deres wingbackplads i træner Grammozis’ foretrukne 3-5-2 opstilling. Derudover har Schalke også fået tre ’gratis’ tilgange i ungdomsspillerne Florian Flick (CB/CM), Blendi Idrizi (CM) og Mehmet can-Aydin (HB) er rykket op i førsteholdstruppen, efter de alle imponerede Grammozis i slutningen af sidste sæson.
En detaljeret gennemgang af Schalkes trup viser, at holdet så afgjort har potentiale til at spille med om mesterskabet og en oprykning, som gerne skal sikres så hurtigt som muligt, således holdet ikke cementerer sig a la HSV. Væk er er den skamplet af spillere, stab og organisation, der kørte Schalke i sænk gennem de seneste sæsoner, og ind er kommet en lang række spillere, stab og organisation, som ikke er berørt af de seneste sæsoners armod og fiasko, men har et drive og et gå-på-mod, som er en nødvendighed af Schalkes kaliber. Grammozis’ tropper har haft en intensiv forsæson, hvor meldinger om træningspas på op imod 3-4 timer med efterfølgende kamp i træningslejren i Mittersill, Østrig, har rustet dem til en lang sæson med mange vigtige kampe, for ligeledes at undgå sidste sæsons skadeshelvede. Derudover har fornuftige præstationer mod Zenit (0-0), Shaktar Donetsk (0-0) og Vitesse Arnhem (3-2) skabt forhåbninger om, at Schalke kan ligge de dårlige tider bag sig og kigge frem imod en lysende fremtid med kongeblå fortegn.
Styrket/svækket
Styrket
Spørgsmålet om styrket/svækket kan være svært, når det skal ses i lyset af den forgange trup og den daværende ligas niveau, men jeg vil dog tillade mig at påstå, at Schalke anno 2021/22 er styrket. Klubben har foretaget nogle ekstremt fornuftige økonomiske prioriteringer, og selvom at Amine Harit, Omar Mascarell, Rabbi Matondo, Matthew Hoppe og Matija Nastasic forventes at forlade klubben, er truppen så stærkt, at den burde være rustet til 2. Bundesliga. Holdet har fået tilført både kvalitet og kvantitet, samtidig med at mange af spillerne er i en fornuftig og moden fodboldalder. Navne som Simon Terodde, Salif Sane og Danny Latza klinger af tophold i 2. Bundesliga, og med Grammozis ved roret, som har arbejdet benhårdt med at få spillerne i den bedst fysiske form og tilpasning til 3-5-2, er holdet styrket.
Denne sæson
Sidste sæsons topmål af elendighed står stadig friskt i de flestes hukommelse, hvilket gør en gennemgang af selvsamme overflødig. Lad os i stedet rette blikket mod den kommende sæson og nærmere bestemt den trup, som skal føre Schalke tilbage til Bundesligaen. Ligesom sidste år, vil jeg starte med at adressere den største udfordring for Schalke gennem flere sæsoner: Manglende mål.
Siden Klaas-Jan Huntelaar første gang tog afsked med klubben for et par sæsoner siden, har Schalke manglet regulere målscorere, som handler på instinkt og målnæse. Dette har affødt manglende mål, som i sidste ende har været med til at tippe vægtskålen i den forkerte retning. Som ovennævnt, har Schalke fået tilgang af Terodde, Bülter og Pieringer, hvor Terodde er en vaskeægte målræv. Dette label har han blot konfirmeret endnu engang, da han har været uhyre skarp i forsæsonen og allerede har vist, at han kan score på selv de mindste chancer. Interessant er, at alle af de tre angribere rager godt op i landskabet, hvorved Grammozis allerede har slået taktstokken an for en fysisk spillestil, hvor dynamiske midtbanespillere og wingbacks skal servicere de store angribere i boksen. Hvis dette lykkedes, bliver Schalke særdeles svære at håndtere for ethvert forsvar. Endeligt bør det nævnes, at det forventes at unge Matthew Hoppe og Rabbi Matondo sælges i indeværende transfervindue. Såfremt dette ikke sker, er specielt Matthew Hoppe en bevist målscorer, som tilbyder dynamik og fart i feltet og kan tilføje endnu et element til det offensive spil.
Et sted hvor Grammozis og Schröder har lagt et stort fokus, er på midtbanen. Danny Latza blev hentet til klubben før sidste sæson overhovedet var spillet færdig og blev honoreret med et anførerbind, som han bærer for første gang i sæsonpremieren mod HSV. Latza er rutineret og dygtig med bolden i begge ender af banen og kommer sandsynligvis til at være nøglen i Schalkes opspil, hvor kollegaen Victor Pálsson i højere grad bliver en stationær bautasten, som skal agere sidste skanse på midten af banen. Dertil har Schalke også flere interessante muligheder med henblik på den tredje midtbanespiller, der skal være mere fremsynet og offensivt minded. Oplagt er kosovoeren Blendi Idrizi, der slog i igennem i slutningen af sidste sæson, men ærgerrige Can Bozdogan og unge Mikhailov er også muligheder, når der skal åbnes op for modstanderens forsvar. Igen forventes det, at både Omar Mascarell og Amine Harit forlader klubben snarest, da ingen af dem har udvist interesse i at spille 2. Bundesliga. Schalke har dog også flere muligheder på midten af banen, hvor stærke Florian Flick og Dries Wouters både kan spille CM og CB, mens Levent Mercan og Nassim Boujellab skal løfte deres niveau markant, hvis det skal blive til spilletid for dem i den kommende sæson.
Sidste års påstand fra undertegnede om, at Schalkes defensiv var styrket, er nok en af de værste forudsigelser i nyere tid, hvilket burde fraholde mig fra at påstå, at Schalkes defensiv i denne sæson er styrket. Men – det er den! I sidste sæson var der alt for mange middelmådige spillere om buddet, og skader, ustabilitet og manglende kendskab gjorde, at der aldrig kom en defensiv kontinuitet. Dette har dog ændret sig med flere afgange og det forventede salg af Matija Nastasic og Ozan Kabak, hvor der danner sig et klart billede af en fremtidig trebackkæde: Talentfulde Malick Thiaw, bundstabile Timo Becker og evigt uheldige Salif Sané. Specielt sidstnævnte er lavet af glas og er også blevet skadet i forsæsonen, men kan erstattes af både Florian Flick, Dries Wouters samt nye Marcin Kaminski. Sané, når han er skadesfri, er et monster i begge felter og vil være en perfekt makker til spilleglade Thiaw og den versatile Becker. Endeligt har Grammozis hentet Ouwejan og Ranftl til hans elskede wingbacks, og såfremt at de to kan holde sig skadesfri, er de garante førstevalg i sæsonen ud. Hvis ikke, er Kerim Calhanoglu og Mehmet can-Aydin talentfulde spillere, som dog skal skoles i det defensive spil, hvis de skal være helgode erstatninger.
Den helt store kattepine centrerer sig dog om målmandsposten. Efter salget af Markus Schubert til hollandske Vitesse, er det op til Ralf Fährmann (32 år) og Michael Langer (36 år) at sørge for, at Schalke holder rent bur. Erfaring er vitalt som kepeer, men erfarne ’Ralle’ er milevidt fra det niveau, som gjorde ham til en af ligaens bedste målmand flere år i træk i slutningen af 10’erne, og bekymringen går på, om han nogensinde finder det niveau igen. Fährmann er en gammeldags keeper, der hellere bliver på stregen og gør brug af sine stærke reflekser, frem for at eksponere sin fart – eller mangel på selvsamme – som en moderne sweeper-keeper. Dog har piben fået en anden lyd under den nye målmandstræner Wil Coort, der har forsøgt at genopfinde Ralle og gøre ham til en mere aggressiv og deltagende målmand, som bl.a. kunne ses i træningskampene mod Donetsk og Vitesse. Det virker umiddelbart ikke til at bekymre Schröder og co., at de har solgt Schubert uden en erstatning, og det virker ligeledes til ikke at være en prioritet at erstatte Fährmann, hvortil die Knappen må havde tillid til, at Schalkes nummer 1 atter finder niveauet igen.
Bud på placering
3
Bud på idealopstilling
Fährmann – Sane, Thiaw, Becker – Ouwejan, Latza, Idrizi, Pálsson, Ranftl – Terodde, Bülter
Hold øje med…
Malick Thiaw
En centerback er ikke nødvendigvis det mest sexede valg, men den tysk/finske centerback kan blive det næste store talent, der er et produkt af det legendariske Knappenschmiede. Den 19-årige centerback slog igennem på førsteholdet i sidste sæson og viste glimt af sit store potentiale som en moderne centerback, som er dygtig med fødderne og hovedet. Han bliver en central del af det opbyggende spil for de kongeblå, samtidig med at han er en trussel i begge felter med sin højde på 191 cm og en fysisk styrke.
