Dansk trænertumult hos Die Nullfünfer har, trods et forglemmeligt år, sået et stille håb i Mainz. Forude venter dog en sæson med mange udfordringer.
Sidste sæson:
Bo Svenssons mandskab kom aldrig ud af starthullerne. Der havde ellers i de forgangne sæsoner været en optimisme omkring danskeren, der, som tidligere spiller i klubben, var med til at videreføre traditionen med trænere fra eget bagkatalog. Mainz startede tilsyneladende efteråret, hvor de slap 22/23 sæsonen, hvor de kun havde erhvervet et enkelt point i de sidste fem kampe. En spinkel sejr mod Elversberg i første runde af pokalen havde ingen effekt på skuffelsen fra nederlag med fire indkasserede mod både Union Berlin og Werder Bremen blandt sæsonens første tre kampe. Ondt blev til værre for Mainz, der fortsatte sejrsløse gennem oktober. Svensson selv lagde ikke fingre imellem vedrørende vigtigheden af en sejr, da de gæstede Hertha Berlin i anden runde af pokalen 1. november. To uelegante straffespark begået af Maxim Leitsch og Brajan Gruda betød dog et 3-0 nederlag mod nedrykkerne fra hovedstaden. Svensson tog konsekvensen og lod sin kontrakt ophæve efter gensidig aftale med klubbens ledelse.
Ind kom 2. holdstræner Jan Siewert, der serverede klubbens første Bundesligasejr i et halvt år, med 2-0 over gæsterne fra RB Leipzig. Siewert formåede at sætte en prop i den lækkende defensiv, men holdet var fortsat notorisk ufarlige i modsatte ende af banen, og nettede blot fem gange i de følgende elleve kampe. Efter et 3-1 nederlag mod Stuttgart i midten af februar måtte Siewert derfor også give stafetten videre.
Mange havde forventet en forfremmelse af klubbens egen højt respekterede U19 træner, Benjamin Hoffmann, der havde overtaget 2. holdet efter Siewert. I stedet faldt valget på Bo Henriksen, der på kort tid havde vendt skuden for FC Zürich og reddet dem fra nedrykning; en presserende opgave for Mainz, der efter 22. spillerunde befandt sig under stregen med blot 15 point. Ansættelsen af Henriksen var da også en smule ukarakteristisk, eftersom han hverken var fra egne rækker, eller kendt for at gøre brug af unge spillere, hvilket sædvanligvis er en mærkesag i Mainz. Sportsdirektør Christian Heidel gjorde det dog klart, at klubben havde brug for en træner med mere erfaring, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at blive i den liga, hvori de havde brugt de sidste femten år på at etablere sig.
De kritiske røster forstummede da også forholdsvist hurtigt, da Henriksen besejrede sin danske trænerkollega Jess Thorup og Augsburg i sin første kamp ved roret. På trods af nederlag mod Leverkusen og Bayern München tikkede der fortsat tiltrængte point ind mod nedrykningsrivaler. Efter imponerende sejre med fire mål mod både Darmstadt og Hoffenheim, kunne Mainz snige sig op over nedrykningsstregen.
De fortsatte ubesejrede med tre uafgjorte i de følgende tre kampe, men befandt sig, med to spillerunder igen, fortsat på den berygtede Relegationsplatz. Her mødte de først Dortmund, og blev hjulpet på vej af en eklatant fejl fra målmandssuppleant Alexander Meyer, så Mainz, med tre hurtige scoringer i midten af første halvleg, kunne gå sejrrige fra kampen. Brajan Gruda sørgede for både mål og assist på årets sidste spilledag mod Wolfsburg og cementerede sin gennembrudssæson som en af få gode historier i 23/24, set med Mainz-briller. Med en sejr på 1-3 luntede 1. FSV Mainz 05 altså op på en tilsyneladende komfortabel 13. plads, ovenpå sæsonafslutningens ni ubesejrede kampe på stribe.
Transfers:
Det helt store emne, dette transfervindue, ville uundgåeligt blive fremtiden for den 20-årige højre kant, Brajan Gruda. Mainz formåede øjensynligt at afskrække interesse fra bundesligaklubber først på sommeren, efter at have påsat et prisskilt i omegnen af €50m. Det er dog blevet klart, at Gruda ikke fortsætter i klubben, som han skifter ud med en tilværelse hos Brighton & Hove Albion for en sum på €30m.
Ind som erstatning kommer 21-årige Armindo Sieb, på en toårig lejeaftale fra Bayern München. Sieb har brugt de seneste to sæsoner i Greuther Fürth, og er umiddelbart en direkte erstatning for Gruda, rent typemæssigt. Det er dog for tidligt at sige, om han har niveauet til at blive en succesfuld afløser.
Efter otte år i Mainz skifter Leandro Barreiro til Benfica på en fri transfer. Oven på en stærk sæson bliver midtbanespilleren svær at erstatte, men klubben har dog erhvervet 23-årige japanske Kaishu Sano fra Kashima Antlers for €2.5m. Bo Henriksen udtaler, at Sano er enormt hårdtarbejdende, og hav var da også at finde i startopstillingen i pokalåbneren mod Wehen Wiesbaden. Alt andet lige står han dog også som en ubekendt i Bundesligasammenhæng. Aymen Barkok er desuden hjemvendt fra Hertha BSC, og han giver ligeledes tiltrængt bredde på den centrale midtbane.
Den hovedstødsstærke midtstopper Sepp van den Berg er returneret til Liverpool efter et lejeophold, og der er på nuværende tidspunkt ikke hentet nogen åbenlys erstatning.
Flere spillere, der enten var på udlån, eller som ikke så mange minutter i seneste sæson, har forladt klubben. Delano Burgzorg sælges til Middlesbrough for knap €3m, mens Anwar El Ghazi og Merveille Papela begge har fundet nye klubber på fri transfer. Ludovic Ajorque og Ben Bobzien er sendt på nye lejeophold, og sidst har Josuha Guilavoguis kontrakt nået sit naturlige udløb.
Nikolas Veratschnig er hentet i østrigske Wolfsberger AC for €800k, og han tilfører bredde på anfører Silvan Widmers højre wingback. Afslutningsvist er Paul Nebel tilbagevendt fra lån, efter en pæn sæson i Karlsruher.
Styrket/svækket:
Svækket. Mainz er ikke en rig klub, og selv hvis de geninvesterer en betydelig andel af transferindtægterne, kan det sandsynligvis ikke opveje afgangen af Gruda, Barreiro og van den Berg på kort sigt.
Sådan går det Mainz i denne sæson:
Det er nu, vi får se, om Bo Henriksen blot er en nedrykningsflugtkonge, eller om han er i stand til at kapitalisere på det momentum, han opbyggede i sidste sæson.
Mainz fik ingen let start, da de rejste blot femten kilometer for at møde SV Wehen-Wiesbaden i første runde af årets pokalturnering. Wiesbaden, der pt. befinder sig i 3. liga efter en nedrykning i sidste sæson, bragte sig foran efter blot elleve minutter og holdt forspringet til starten af 2. halvleg. På trods af en udligning fra Dominik Kohr måtte kampen i forlænget spilletid, hvor Jonathan Burkardt og Nadiem Amiri kunne gøre det til en 1-3 sejr til Mainz.
På papiret en noget usikker start, men også et vidnesbyrd om, at Henriksens mandskab ikke bare lader sig slå ud. Desuden bør man ikke underkende, at Wiesbaden gik ind til første runde med to ligakampe under bæltet, hvorimod det for Mainz var sæsonens første med noget på højkant.
Kampen var dog også symptomatisk for, hvad vi kan forvente at se fra Mainz i den kommende sæson; navnlig en udfordring med at få bolden over stregen. Henriksen og co. beviste i slutningen af sidste sæson, at de kan score mange mål. Sommerens pause har dog også givet de resterende Bundesligaklubber tid til at omstille sig til holdets nye profil samt formentlig taget noget af pusten af forårets momentum. Mainz’ offensive succes afhænger i høj grad af det kreative output fra de to 10’ere bag frontmand Jonathan Burkardt. Spiller disse ikke op til niveau, kan vi forvente et gensyn med den målløshed, der hjemsøgte Mainz i meget af sidste sæson. En skade til Jae-Sung Lee eller en floppende Sieb vil med afgangen af Gruda tydeliggøre manglen på kvalitet udenfor de første elleve.
Stjernerne skal altså stå på linje, hvis Mainz skal overraske i denne kommende sæson. Henriksen skal balancere en skrøbelig trup, og samtidig forsøge at fastholde den energi, der reddede holdet fra nedrykning. Det bliver ingen let opgave.
Bud på placering:
12-13
Bud på idealopstilling:
3-4-2-1:
Zentner – Kohr, Leitsch, Hanche-Olsen – Widmer, Sano, Amiri, Caci – Sieb, Lee – Burkardt
Spiller at holde øje med:
Jae-Sung Lee
Den venstrebenede sydkoreaner er allerede en nøglespiller. Når Mainz er bedst, har Lee en finger med i det meste. Den 32-årige starter typisk som den venstre 10’er bag Burkardt, men ses ofte trække fra de centrale rum ud mod sidelinjen, hvor han kan slå stikninger eller indlæg. Lees evne til at supplere udadskruede indlæg er her særligt vigtig, eftersom Anthony Caci og Philipp Mwene på venstre wingback begge foretrækker højre fod.
Manglen på alternativer på Lees position vil også betyde, at hans rolle som facilitator bliver endnu vigtigere i den kommende sæson. Marco Richter har endnu ikke formået at forløse sit potentiale, og Paul Nebel er fortsat et ubeskrevet blad, på trods af han leverede et assist mod Wiesbaden.
Mainz får også brug for Lee uden bolden. Han er en ihærdig presspiller på den offensive midtbane, og viger sjældent fra dueller. Henriksen kan ikke få nok af en sådan type, hvis han vil fortsætte med et mere aggressivt pres i de defensive omstillinger. Lees kvaliteter – og truppens mangel på samme – betyder, at Mainz’ succes vil være uløseligt forbundet med hans præstationer, når sæsonen skydes i gang hjemme mod Union Berlin.
