Det tyske ligaforbund, DFL, har offentliggjort kampprogrammet for sæsonen 2022/23, der ser markant anderledes ud end i de foregående år grundet VM i Qatar i december 2022. Tidligere sæsonstart og over to måneders vinterpause.
Når næste års Bundesliga-sæson sparkes i gang, sker det en uge tidligere, end det var tilfældet i år, og det skyldes selvfølgelig, at man fra tysk side har forsøgt at få presset så mange kampe ind før december, hvor Bundesligaen ligger stille på grund af VM i Qatar.
Sæsonstarten er sat til den 5. august, mens sidste runde inden jul spilles fra den 11.-13. november. Det betyder, at vi igen næste år skal have kåret en Wintermeister, inden en Herbstmeister kan kåres i 17. runde der afvikles som midtugekamp den 24. og 25. januar. I alt har de spillere der ikke skal med til VM i Qatar næste år to månederes vinterpause, inden ligaen begynder igen.
Sidste kamp i sæsonen spilles lørdag den 27. maj, og en uge senere er der pokalfinale i Berlin.
2. Bundesliga begynder allerede fredag den 15. juli, hvorfor de når at afvikle 17 runder, inden de går på vinterpause.
Vigtige datoer for sæsonen 2022/23
DFB Pokal
Første runde i DFB-Pokalen
29. juli – 1. august 2022
Finale i DFB Pokalen
3. juni 2023
Supercupen
30. Juli 2022
Bundesliga
Første runde i Bundesligaen
05-07. August 2022
15. runde i Bundesligaen (Vinterpause)
11-13. november 2022
34. runde i Bundesligaen
27. maj 2023
2. Bundesliga
Første runde i 2. Bundesligaen
15-17. Juli 2022
17. runde i 2. Bundesligaen (Vinterpause)
11-13. November 2021
34. runde i 2. Bundesligaen
28. maj 2023
Vil du gerne ned og se fodbold i Tyskland og opleve den fantastiske stemning på nogle af Europas mest stemningsfyldte stadioner, så få inspiration til din næste fodboldrejse i vores store stadionguide.
Fodboldrejser til 1. Bundesliga
Fodboldrejser til 2. Bundesliga
Se hele kalenderen for sæsonen 2022/23 fra DFL