Efter at have set på antallet af medlemmer i 1. Bundesliga, hvor Bayern München var i top, og RB Leipzig i bund, er turen nu kommet til 2. Bundesliga. Og her er det ikke overraskende en nordtysk mastodont, der ligger helt øverst. For selvom HSV kæmper gevaldigt for at vende tilbage til det fineste tyske selskab, så er de en klar nummer et, når det kommer til antal medlemmer for holdene i 2. Bundesligaen.
Faktisk har HSV med 90.000 medlemmer flere end nummer to (St. Pauli), tre (Kaiserslautern) og fire på listen (Hansa Rostock) tilsammen.
HSV’s mange fans giver dem en samlet syvendeplads ser vi på alle fodboldklubber i Tyskland.
I bunden af tabellen er det ikke overraskende Sandhausen, der ligger og roder rundt. Til gengæld kan det måske undre, at en historisk stor klub som Greuther Fürth ikke har flere end 2.628 betalende medlemmer. Klubben var sammen med Nürnberg blandt de allerstørste i de første år af tysk fodbold, men siden har de primært fristet en tilværelse i den næstbedste række, selvom de så sent som i 2021/22 sæsonen var et smut i Bundesligaen. Ellers er det også værd at nævne, at Kaiserslautern trods turbulente år i klubben fortsat har en imponerende loyal fanskare.
Antal medlemmer for klubber i 2. Bundesliga
Hamburger SV: 90.000
St. Pauli: 35.000
Fortuna Düsseldorf: 25.247
Kaiserslautern: 22.459
FC Hansa Rostock: 21.416
Nürnberg: 21.023
Hannover: 20.500
Arminia Bielefeld: 15.009
Karlsruher SC: 11.126
SV Darmstadt: 11.000
Magdeburg: 9.596
SC Paderborn: 5.338
Eintracht Braunschweig: 5.304
SSV Jahn Regensburg: 3.600
Holstein Kiel: 2.685
Greuther Fürth: 2.628
Heidenheim: 2550
Sandhausen: 950