bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Rundens hold i Bundesligaen – uge 24

Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens hold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Af Mads Haugaard

Torwart:
Felix Wiedwald (Werder Bremen):
Den 26-årige tysker stod en rigtig god og stabil kamp mod Leverkusen, hvor han vigtigst af alt reddede et straffespark dybt inde i overtiden. Han var god med benene, og så bevægede han sig fint ud af sit felt.

Abwehr:
Nicklas Moisander (Werder Bremen):
Den tidligere Ajax-spiller var suveræn i Bremens kamp mod Bayer Leverkusen, hvor han vandt stort set samtlige af sine dueller. Han havde også rigtig godt styr på sine afleveringer, hvor han ofte satte sine holdkammerater i fornuftige positioner.

Aytac Sulu (SV Darmstadt 98):
Sulu spillede en udmærket kamp mod Mainz, hvor han selv blev noteret for et mål, og udover det var han sikker med fødderne og ikke mindst i hovedspillet. Var tilbage i den forfatning, der gjorde ham så eminent i sidste sæson. 

Benedikt Höwedes (FC Schalke 04):
Kaptajnen for Schalke spillede en rigtig god kamp, hvor han vandt stort set samtlige af hans dueller. Dog begik han et straffespark, men det udnyttede Augsburg ikke, så det tillader vi os at tilgive ham for i denne omgang.

Dennis Diekmeier (Hamburger SV):
Publikummet på Volksparkstadion kunne begejstret se til, da deres højre back var i super spillehumør søndag mod Mönchengladbach. Oven i hatten så leverede han også en fremragende assist til Filip Kostić udligning for HSV.

Mittelfeld:
Kevin Kampl (Bayer Leverkusen):
Kampl var her der og alle vejene mod Werder Bremen, hvor han var suveræn på midtbanen. Han havde fint syr på sine afleveringer, og så vandt han også de fleste tacklinger.

Shinij Kagawa (Borussia Dortmund):
Japaneren spillede en rigtig god omgang fodbold, selvom BVB tabte mod Hertha Berlin. Godt nok er han ikke så fysisk stærk, men han kan klare mosten. Havde flere gode pasninger, der var med til at åbne modstandernes defensiv op; heriblandt en assist til Aubameyangs udligning.

Salomon Kalou (Hertha Berlin):
Den tidligere Chelsea-spiller viste sin kølighed foran kassen, da han efter flot forarbejde fra Vedad Ibišević sparkede bolden ind i et tomt Dortmund-mål. Når han havde chancen var han heller ikke bange for at trykke af, hvilket han gjorde et par gange.

Thiago Alcántara (FC Bayern München):
En vanvittig flot kamp fra den spanske midtbanespiller, hvor han havde omkring 100 succesfulde afleveringer i løbet af kampen. Han var et pragteksempel på, hvordan en midtbanespiller skal være, da han både var med fremme og tilbage hele tiden.

Sturm:
Robert Lewandowski (FC Bayern München):
I den tyske Bundesliga er der stor kamp om, hvem der løber af sted som Bundesligaens topscorer, hvor både Aubameyang og Lewandowski konstant presser hinanden. Lørdag var ingen undtagelse, for her lavede polakken to af Bayerns tre mål mod Eintracht Frankfurt.

Anthony Modeste (FC Köln):
To mål fra franskmanden, da Köln fik et enkelt point ude mod nedrykningstruet Ingolstadt. Hans første mål satte han ind på straffespark, og godt tyve minutter før tid var han igen på pletten.

Trainer:
Markus Weinzierl (FC Schalke 04):
Den 42-årige tysker ledte sit Schalke-mandskab frem til en vigtig og solid sejr på 3-0 mod FC Augsburg. Det var tre vigtige point for holdet fra Gelsenkirchen, der lagde lidt afstand til bunden af Bundesligaen.

You may also like
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Tåregas, stortalenter og 21 mål på 240 minutter: De vildeste 28 timer i DFB Pokal-historien
Højdepunkter, optakt, Bayern München, Borussia Dortmund, Optakt: Bayern – Dortmund
Optakt: Bayern München – Borussia Dortmund
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt Bundes Manager runde 10: Har du penge, så kan du få – dem fra Bayern som du peger på
Tilskuersnit for Bundesligaen
50+1 reglen og Bayer Leverkusen – Pandoras pilleglas?