bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Runden rundt: Mål og højdepunkter fra Bundesligaen runde 30

Mesterskabskampen lever, RB Leipzig leverer, mens Schalke og VfB Stuttgart skal være glade for, at der er to hold, der på mirakuløsvis er dårligere end dem.

Bundesligaen viste sig frem fra sin målrige side i påsken med 29 mål, men mest bemærkelsesværdigt var det faktisk, at Werder Bremen ikke kom på måltavlen i udekampen mod Bayern München. For dermed lykkedes det for første gang i denne sæson et hold at holde de grønblusede fra at score. Indtil lørdagens 1-0 nederlag var Werder Bremen sammen med PSG det eneste hold i Europas fem største ligaer til at have scoret i samtlige kampe. Nederlaget mod Bayern satte Werder Bremen lidt tilbage i kampen om Europa League pladserne, selvom det var første gang i foråret, at de tabte en kamp.

For Bayern betød sejren til gengæld at de stadig er på kurs mod mesterskabet, selvom Dortmund søndag gjorde dem kunsten efter, da de vandt med hele 4-0 i Freiburg i et opgør, hvor Marco Reus og effektivitet var nøgleordene. Flere af målene fra BVB kom efter flotte genenmspillede angreb, hvor særligt det første af Jadon Sancho er værd at fremhæve

Mens Bayern og Dortmund kæmper om mesterskab, så sikrede RB Leipzig praktisk talt en Champions League billet, da de ude mod Gladbach vandt med 2-1. Die Fohlen er gået voldsomt i stå i foråret, mens Yussuf Poulsen og co blot fortsætter deres imponerende stime.

Knap så imponerende er det i Stuttgart, der tog konsekvensen af en 6-0 afklapsning ude mod Augsburg og fyrede Markus Weinzierl. Hos Schalke er det ikke lang tid siden, at de fyrede Domenico Tedesco, men selvom Huub Stevens kun er en midlertidig løsning, så hjalp det næppe på hans eftermæle, at de Kongeblå tabte med hele 5-2 hjemme mod Hoffenheim, der omvendt stadig kan nå at blande sig i kampen om den sidste Champions League billet, da Frankfurt dumt smed en sen føring ude mod Wolfsburg i mandagens kamp.

Ellers er det værd at nævne Mainz 3-1 sejr mod Fortuna Düsseldorf, hvor Jean Philippe Mateta stod for rundens hurtigste mål

You may also like
Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug
Højdepunkter: VfB Stuttgart – Werder Bremen 0-2: Se Jens Stage score sit første mål for Werder
Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga, tysk mester
Højdepunkter: Hertha BSC – Wolfsburg 0-5: Jonas Wind med frækt lob på Oliver Christensen
Optakt, Højdepunkter, Wolfsburg, Freiburg
Højdepunkter og mål: Wolfsburg – Freiburg 6-0: Jonas Wind med to scoringer
Højdepunkter, Optakt, Eintracht Frankfurt, Schalke 04
Højdepunkter og mål: Eintracht Frankfurt – Schalke 3-0. Jesper Lindstrøm scoring efter solotur