bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Podcast: Specialudsendelse om Hamburger SV

Podcast: Specialudsendelse om Hamburger SV

Vi har truet med det længe, og nu er den her så. En hel podcast udelukkende dedikeret til Hamburger SV, deres plads i tysk fodbold, historien, kaosset og håbet.

Hvad er galt i Hamburger SV? Det er spørgsmålet, ingen endnu for alvor har kunne besvare, og vi bilder os da heller ikke ind, at vi kommer med en løsning på samtlige klubbens problemer i denne podcast. For HSV’s problemer handler om mere end forkerte trænervalg, dårligt spillermateriale, manglende tålmodighed og rod i organisationen.

Senest bidrog de selv til prædikatet kaosklub ved at afskedige den ellers yderst populære Christian Titz, selvom han var i sync med fansene og spillerne, og HSV stadig lå godt til i ligaen.

Men hvorfor er der så stor en utålmodighed i HSV? Hvor skal ansvaret for efterhånden mange års pauvre resultater placeres, og hvad hvad skal der ske fremadrettet?

Benjamin Leander har Bulibold-holdet bestående af Nicolai Lisberg og Magnus Stub igennem til en god snak om den stolte klub, dens historie og dens fremtid.

En klub der godt nok rykkede ud af Bundesligaen for første gang nogensinde i sidste sæson, men som stadig samler over 50.000 tilskuere til deres kampe i den næstbedste række. En klub som panelet gerne ser tilbage i Bundesligaen med det samme for ikke at ende som andre store mastodonter, for hvem en nedrykning ikke blev en ny begyndelse, men nærmere begyndelsen på enden. EN klub som ingen anden i tysk fodbold. HSV

Vær opmærksom på, at podcasten ligger i feedet Mediano Special og ikke Mediano Bulibold som tidligere.

Giv det et lyt og bliv klogere på HSV’s kaotiske historie og læs da også dette glimrende skriv om HSV i kølvandet på fyringen af Titz.

Vil du en tur til HSV og opleve den forrygende stemning, så kan du lige her få gode råd til din næste fodboldrejse

 

You may also like
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 17 i 2. Bundesliga: HSV og det evige spørgsmål
Schalke 04
Optakt til 16. runde i 2. Bundesliga: Underholdning haves, stabilitet søges
Bruno Labbadia, Hertha BSC
Optakt til 15. runde i 2. Bundesliga: To Labbadia or not?