bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: Special om Dietmar Hopp, DFB, 50+1 og Ultras
Dietmar Hopp

Det var noget af nogle scener, der udspillede sig for hele fodeboldverden lørdag eftermiddag. To gange måtte kampens dommer afbryde kampen mellem Hoffenheim og Bayern München, og da den til sidst igen blev genoptaget, valgte de to hold i de sidste godt 12 minutter bare at spille bolden rundt mellem hinanden ved midten af banen, mens de stod og snakkede sammen.

Se de mærkværdige scener fra kampen mellem Hoffenheim og Bayern München

Årsagen til afbrydelserne var et banner, hvor Hoffenheim-ejer og investor Dietmar Hopp blev kaldet en ludersøn af Bayerns fans. Et personligt angreb på Hopp, og det ville kampens dommer og DFB ikke finde sig i. For selvom scenerne i Hoffenheim var de mest mærkværdige, så blev en håndfuld kampe på tværs af 1. og 2. Bundesliga i denne spillerunde midlertidigt afbrudt grundet sange og bannere mod netop Dietmar Hopp.

Men hvorfor egentlig? I denne podcast special forsøger Arnela Muminovic og Nicolai Lisberg at sætte fokus på weekendens begivenheder, og selvfølgelig hvad der udløste dem.

For det var ikke kun en kritik af Dietmar Hopp fra Bayerns side, vi var vidne til. Det var en koordineret indsats blandt de fleste klubbers ultras mod Hopp, mod DFB og kort og godt mod moderne fodbold. En diskussion der lige pludselig også kom til at handle om terrorangrebet i Hanau, racisme 50+1 regel og mandagskampe.

En diskussion hvor parterne i tysk fodbold er splittet som aldrig før, og som vi måske kun har set toppen af isbjerget af.

I hvert fald fortsatte demonstrationerne mod Hopp og DFB mandag aften i Hannover, og der frygtes allerede for pokalkampene og den kommende runde.

Vi forsøger i denne podcast at gøre jer klogere på, hvem Dietmar Hopp er, hvorfor han er så hadet, hvad 50+1 reglen går ud på, hvad DFB’s rolle er i det, hvad klubbernes ansvar er, og selvfølgelig også hvorvidt fansene er gået over stregen med deres personlige hetz.

You may also like
Dietmar Hopp
Tyske ultras varsler nye protester mod DFB og Dietmar Hopp
Optakt, Schalke
Optakt: FC Schalke 04 – TSG 1899 Hoffenheim: Hvor går grænsen?
Højdepunkter, Union Berlin, Wolfsburg, Optakt
Højdepunkter og mål: Union Berlin – Wolfsburg 2-2 – Nye anti Hopp-bannere afbryder kampen
Optakt, højdepunkter, Hoffenheim, Bayern München
Højdepunkter fra skandalekampen mellem Hoffenheim og Bayern München