bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: Bundesligaen er tilbage!
Corona, reglerne, Bundesligaen, karantæne, Geisterspiele, vaccinekritisk

Efter over to måneders ufrivillig pause vender Bundesligaen lørdag tilbage og det endda med et Revierderby mellem Dortmund og Schalke til at lægge fra land med. Men giver det overhovedet mening at spille fodbold under disse omstændigheder, hvilke hold rammes hårdest, hvad Hertha nu har lavet af skandaler, og hvad sker der med nogle af Bundesligaens profiler denne sommer?

Da først Angela Merkel og siden DFL gav grønt lys til, at Bundesligaen kunne genoptages, vakte det stor jubel. Men da jublen først havde lagt sig, opstod tvivlen. For hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre at afvikle fodboldkampe i de næste par måneder, med alle de forholdsregler og protokoller der skal følges?

DFL har udsendt et hygiejnekoncept med en lang række regler, som klubberne skal overholde, og vi forsøger her i podcasten at gennemgå de vigtigste af slagsen, og hvordan det i realiteten kommer til at foregå, når der ikke må jubles og spyttes og spillerne i realiteten skal møde omklædte til stadion, mens trænerne skal bære maske under hele kampen.

Panelet er som altid Arnela Muminovic og Nicolai Lisberg, og de to kommer også ind på det forsvarlige i at genoptage ligaen allerede nu, og det retfærdige i at begynde en liga, hvor ikke alle hold har haft lige muligheder i opstartsfasen.

Men det skal selvfølgelig også handle om det rent sportslige, og Bundesligaen kunne næppe have ønsket sig en større kamp, end Reveirderbyet mellem Dortmund og Schalke til at sparke sæsonen i gang igen. De to indædte rivaler mødes lørdag 15.30, i en kamp, hvor Thomas Delaney meget vel kan se frem til en startplads efter ikke at have spillet fodbold i et halvt år, da Dortmund døjer med en del skader til den kamp.

Endelig er det til sidst i denne podcast også tid til at kigge på lidt transferrygter, når panelet giver sit bud på, hvad der sker med Timo Werner, Leroy Sané og Jadon Sancho denne sommer. For er Liverpool det rette valg for Timo Werner, har Sané mentalitetsproblemer, og kan Dortmund måske holde på deres guldfugl Sancho i yderligere en sæson på grund af coronakrisen?

Og bare rolig. Vi kommer også kort ind på Herthas seneste skandaler, og hvorfor Facebook Live snart forbydes i Berlin.

You may also like
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
TSG Hoffenheim, optakt, stadion, fodboldrejse
Sæsonoptakt: TSG 1899 Hoffenheim – den upopulære landsbyklub
Eintracht Frankfurt, Maurizio Gaudino, Dino Toppmöller
Sæsonoptakt: Eintracht Frankfurt – topfodbold fra Toppmöller?