Da Philipp Züfle den 2. maj 2013 løb ind Glasgow Rangers berømte hjemmebane Ibrox, var det kulminationen på en god breddespillers nøje planlagte valg. Züfle var ikke specielt talentfuld, men han havde eventyrlyst, vilje og var studerende, tre ting som kombineret med held og et godt planlægningsgen gjorde, at han fik sit største ønske opfyldt.
Philipp Züfle var som enhver anden fodboldgal dreng. Han spillede fodbold i skolen, i klubben og først når mørket var faldet på, måtte han nøjes med fodbold i fjernsynet. Züfle drømte lige som alle os andre om at blive professionel, når tiden var til det.
Det førte ham ind til SC Freiburgs D-jugend hold (U13), hvor han straks blev fast mand.
Da han nogle år senere skulle spille B-jugend (U16) spillede han ikke længere med fra start, men sad i stedet på bænken, og der blev stille og roligt længere og længere mellem indskiftningerne.
Det stod nu klart for Philipp Züfle, at han nok ikke klarede cuttet til at blive professionel, så han kastede sig i stedet over studierne. Han læste sport og engelsk på Universitetet i Freiburg og spillede lidt hyggebold i en mindre klub uden for Freiburg.
Praktik i Skotland
Da Philipp Züfle i forbindelse med sin uddannelse skulle i praktik på en skole, fandt han ud af, at det kunne man også gøre uden for Tysklands grænser. Med hjælp fra universitetets studievejleder fandt han en praktikplads i byen Dollar i det østlige Skotland.
Philipp Züfle ville også gerne spille lidt bold i det skotske, og han undersøgte, hvilke fodboldklubber der fandtes i området. Da fandt han ud af, at Glasgow Rangers var blevet erklæret konkurs og nu skulle starte forfra i den fjerdebedste skotske række.
Züfle, der for længst havde erkendt sine fodboldmæssige mangler, satte sig dette mål:
”Jeg skal prøve at spille en turneringskamp på Ibrox imod Rangers.”
Derfor måtte han prøve sig af i enten Stirling Albion FC eller East Stirlingshire FC. De spillede begge i samme række som Rangers, men Züfle dog fik ingen svar på sine breve til begge klubber.
Nu satte Züfle sig bag rattet på sin ramponerede gamle Nissan og nåede 20 timer senere frem til Dollar. Efter at have indlogeret sig, kørte han ud til Stirling Albion, hvor han forhørte sig om muligheden for en prøvetræning.
Klubben meddelte ham dog, at det var der ingen chance for, og da han stadig ikke havde hørt fra East Stirling, så måtte han i gang med selvtræningen.
Nogle uger senere dumpede der pludselig et brev ind ad brevsprækken. Det var netop fra East Stirlingshire, der meddelte, at de skulle spille en venskabskamp i Dollar, og at de gerne ville se Züfle spille.
Prøvekamp og kontrakt på £100 om ugen
Da Philipp Züfle kom ind i omklædningsrummet blev han straks blæst bagover af Stirlings managers oplæg, der foregik med det engelske sprogs værste gloser. Han forstod dog, at han fik pladsen på den defensive midt og vidste, at nu gjaldt det om at levere.
Det lykkedes for Züfle at overbevise manager John Coughlin, og denne tilbød sin nye tyske midtbanespiller en kontrakt på ca. £100 om ugen – og det endda efter at Züfle havde meddelt, at han gerne spillede gratis, når bare han spillede. Den dag kunne Züfle køre hjem med den berusende følelse i kroppen, det giver, når man har fået en professionel kontrakt og det endda for en klub, der snart skulle spille mod Rangers.
Rødt i hjemmekampen mod Rangers
East Stirlingshire spiller på et lille stadion med plads til 6.000 tilskuere. Der kommer dog sjældent over 2.000 til kampene, men tilskuerne tog fra starten deres nye tyske midtbanespiller til sig. ”Zuff, Zuff, Zuff” lød det takfast ned mod banen, når han lykkedes med en aflevering eller en bolderobring, og han fandt sig straks tilpas på holdet, hvor han var omgivet af malere, murere og andre håndværkere, der alle talte ”Glaswegian” i modsætning til det mere polerede sprog, som Philipp Züfle hørte, når han var i skoleverdenen.
Kort tid før East Stirling skulle møde Rangers på hjemmebane, blev Züfle ringet op af en journalist, der ville videre mere om tyskeren. Züfle fortalte om sine lærerstudier, hvilket udløste følgende overskrift: ”German out to teach Rangers a lession.”
Så oprandt dagen endelig, hvor Est Stirling skulle tage imod Rangers. Inden kampen gav Coughlin den sædvanlige peptalk, men pludselig fór han direkte hen til Züfle og råbte denne direkte ind i ansigtet: ”You´re cunt, but you´re good cunt, cause you´re my cunt.”
Det var således en tændt tysker, der løb på banen. Lidt for tændt, som det siden skulle vise sig. Züfle kom ellers godt fra start. Han erobrede nogle bolde og slog nogle gode afleveringer – alt var godt, i hvert fald indtil det 30. minut, hvor han undervurderede en bold og i stedet ramte knæet på en Rangersspiller.
Dommeren gav straks tyskeren direkte rødt, og Züfle måtte i bad før tid.
Rangers vandt for øvrigt kampen 6-2.
Vejen til Ibrox for Philipp Züfle
Nu fulgte en tid, hvor Züfle oplevede bagsiden af det professionelle fodboldliv. Træneren var stiktosset, børnene i skolen drillede, vrede Rangersfans skrev obskure beskeder på det sociale medier, og selv rektoren på Züfles skole var omkring det røde kort i en tale på skolen, som ellers var til eleverne.
Tiden efter den første Rangers kamp var svær for den unge tysker, men han fik dog kæmpet sig tilbage på holdet, tidsnok til at være i startopstillingen da Stirling skulle møde Rangers på Ibrox.
Den dag i Glasgow levede Züfle sin drøm ud. Foran Ibrox var der ud over alle tilskuerne masser af politi – nogle af dem endda til hest, så det var en flok pænt benovede Stirling spillere, der netop opnåede et flig af den stemning, der opstår, når en stor klub spiller hjemme.
Philipp Züfle spillede ikke en fantastisk kamp, og Stirling tabte 1-3. Han blev dog ikke smidt ud denne gang, men løb i stedet gennem hele kampen og kneb sig selv i armen. Det var dette mål, han havde sat sig, og nu var det opnået. Han havde spillet en kamp på Ibrox.
I dag er Philipp Züfle 32 og arbejder som videnskabelig medarbejder på instituttet for sportsvidenskab på Freiburgs Universitet og spiller stadig en smule fodbold – i udkanten af SC Freiburgs andethold.
